Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Lufthavnsarbejdere i refleksveste står med strandtasker, snorkler og en oppustelig flamingo på forpladsen og vinker farvel til et fly, hvor deres medarbejderbilletter sidder ved vinduet med solbriller og stråhat.

Arbejdsretten: Seks måneders fratagelse af ID-billetter var misbrug

ArbejdsrettenArbejde og overenskomstArbejdsrettens dom af 8. marts 2019 i sag AR2017.05668. marts 2019

Sagen handlede om, hvorvidt SAS Ground Handling kunne fratage ansatte ID-billetter i seks måneder efter en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Arbejdsretten fandt, at den konkrete fratagelse var et misbrug af ledelsesretten og idømte en bod, men frifandt for de generelle påstande.

Læs hele dommen


Sagen

SAS Ground Handling Denmark A/S har i årtier haft en ordning, hvor ansatte kunne købe flybilletter til tomme sæder til nedsat pris, også kaldet ID-billetter [1]. Ordningen omfattede også familie og samarbejdsselskaber [1]. I 2015 indførte selskabet en ny politik, der gav mulighed for at inddrage ID-billetadgangen i 6 til 24 måneder, hvis en ansat deltog i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse [1]. Den 6. januar 2017 nedlagde 120 medarbejdere arbejdet i cirka to timer, og det er uomtvistet, at nedlæggelsen var overenskomststridig [1]. De blev trukket i løn for perioden [1]. Kort efter fik de besked om, at deres ID-billetrettigheder blev inddraget i seks måneder fra 7. januar til 6. juli 2017, også for nærmeste familie og allerede udstedte billetter [1]. Fagforeningen rejste sag og krævede anerkendelse af misbrug af ledelsesretten samt bod [1].

Spørgsmålet

Retten skulle tage stilling til, om ændringen af ID-billetpolitikken i 2015 og den konkrete inddragelse af ID-billetter efter arbejdsnedlæggelsen i januar 2017 var i strid med overenskomsten eller udgjorde misbrug af ledelsesretten [1]. Retten skulle også tage stilling til, om selskabet skulle betale bod for brud på hovedaftalen og overenskomsten [1].

Resultatet

Arbejdsretten frifandt selskabet for påstand 1 om, at anvendelsen af den gældende ID-billetpolitik ved overenskomststridige arbejdsstandsninger var misbrug af ledelsesretten, og for påstand 4 om bod for brud på overenskomstens § 8 [1]. Retten tog derimod påstand 2 og 3 til følge: den konkrete inddragelse af ID-billetter for de 120 medarbejdere var misbrug af ledelsesretten, og selskabet skulle betale en bod på 100.000 kr. til Fagligt Fælles Forbund [1]. Dermed fik klageren medhold i den konkrete sanktion, men ikke i de generelle og overenskomstbaserede påstande [1].

Rettens begrundelse

Retten lagde vægt på, at ID-billetordningen var ensidigt fastsat og ikke kædet sammen med løn- og ansættelsesvilkår, og at den derfor var omfattet af § 8 i Industriens overenskomst om kutymer [1]. Men den konkrete ændring i 2015 gjaldt alene overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, og ordningen havde løbende været justeret uden brug af § 8; derfor kunne ændringen ikke sidestilles med opsigelse af ordningen [1]. For påstand 1 lagde retten vægt på forklaringer om, at medarbejderne ikke kunne bruge ID-billetter under konflikter, og at der havde været enighed om inddragelse i den periode, arbejdsnedlæggelsen varede [1]. Derfor fik klager ikke medhold i den generelle påstand [1]. For den konkrete sag fandt retten, at en økonomisk sanktion fastsat af arbejdsgiveren som følge af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse og uden grundlag i aftale eller praksis måtte sidestilles med en bod [1]. Efter arbejdsretslovens § 12 skal sådan bod pålægges af Arbejdsretten, og bod kan ikke pålægges deltagere, der har genoptaget arbejdet inden fællesmøde, medmindre særlige betingelser er opfyldt [2]. Inddragelsen i seks måneder rakte ud over arbejdsnedlæggelsens varighed og var derfor ikke sagligt begrundet [1]. Retten fastsatte boden til 100.000 kr. [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at Arbejdsretten ikke accepterer, at en arbejdsgiver selv pålægger en økonomisk sanktion for en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, når sanktionen rækker ud over selve arbejdsnedlæggelsen og ikke har grundlag i aftale eller praksis [1]. Dommen bygger på en sammenligning med bod efter arbejdsretslovens § 12, hvor det er Arbejdsretten, der idømmer bod, og hvor reglerne om fællesmøde og genoptagelse af arbejdet har betydning [2]. Den rækker konkret til inddragelse af ID-billetter i seks måneder efter en arbejdsnedlæggelse på cirka to timer [1]. Den afgør ikke generelt, om en arbejdsgiver kan ændre en personalegodeordning, eller om kortere inddragelse under en arbejdsnedlæggelse er lovlig; tværtimod frifandtes selskabet for den generelle påstand og for påstanden om overenskomststridig opsigelse af kutyme [1]. Den siger heller ikke, hvordan andre typer goder eller andre sanktionsperioder vil blive vurderet [1]. Det er derfor en konkret afgørelse om grænsen mellem ledelsesret og arbejdsrettens sanktionssystem [1]. Det er ikke rådgivning.

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 1 er dommen, og kilde 2 er den bestemmelse i arbejdsretsloven, som dommen bygger på, da retten sammenligner selskabets økonomiske sanktion med en bod efter § 12 [1][2]. Dommen gengiver også overenskomstens § 8 om opsigelse af kutymer og hovedaftalens § 4 om ledelsesret [1]. De øvrige kilder har ikke samme tema og bruges derfor ikke i analysen.

Fra kilderne

Indklagede frifindes for klagers påstande 1 og 4. [1]
overenskomststridige forhold, en bod, der skal tilfalde klageren. [2]
Beslutningen kan herefter ikke anses for sagligt begrundet [1]
SAS Ground Handling Denmark A/S skal anerkende, at den konkrete inddragelse af adgangen [1]

Kilder

  1. Arbejdsrettens dom af 8. marts 2019 i sag AR2017.0566 dommen · 8. marts 2019
  2. Lov om arbejdsretten § 12 lovbestemmelse · 13. marts 1997