Husleje nedsat, fordi en nyere bygning var samnoteret med en ældre ejendom
Spørgsmålet var, om lejen i en lejlighed i en nyere del af en ejendom kunne fastsættes frit, når bygningen var samnoteret med en ældre del fra 1916. Huslejenævnet svarede nej: lejen blev nedsat til 7.166,67 kr. om måneden, og for meget betalt leje skal tilbagebetales.
Sagen
Lejemålet er en 2-værelses ejerlejlighed på 86 m2, som ifølge BBR ligger i en ejendom fra 1916 [1]. Lejekontrakten blev indgået 1. september 2012. Den månedlige leje var 9.238,44 kr. ekskl. forbrug, svarende til 1.289,08 kr. pr. m2 om året [1]. Lejerne havde indbetalt depositum og forudbetalt leje, begge på 9.238,44 kr. eller mere [1]. Udlejers side gjorde gældende, at ejendommen var nyopført, og at lejen derfor var fri. Udlejers side mente også, at der var sket fuld nyopførelse, selv om de oprindelige facader var bibeholdt [1]. Lejekontrakten indeholdt en årlig forhøjelse på 3 % den 1. juli [1]. Lejerne bad nævnet om at behandle lejens størrelse i juni 2013 [1]. Sagsoverskriften nævner en manglende efterlevelse af en tidligere afgørelse, men teksten giver ikke flere oplysninger om det [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om lejen kunne opkræves efter reglerne for nyopførte ejendomme i boligreguleringslovens § 15a, eller om den skulle opkræves efter § 29c, og om lejen var for høj [1]. Nævnet skulle også tage stilling til, om den aftalte årlige forhøjelse på 3 % kunne kræves [1].
Resultatet
Nævnet nedsatte den månedlige leje til 7.166,67 kr., svarende til 1.000 kr. pr. m2 om året, fra lejemålets start [1]. Udlejer fik ikke medhold i, at lejen var fri, og den aftalte 3 %-forhøjelse blev ikke godkendt [1]. Lejerne fik medhold i, at for meget betalt leje, depositum og forudbetalt leje skal tilbagebetales med renter [1].
Rettens begrundelse
Nævnet lagde til grund, at lejligheden ligger i en del af en ejendom opført 2007/2009, som er sammenlagt med den del af ejendommen fra 1916 [1]. Nævnet fandt, at de to bygninger er sammatrikuleret og samnoteret med den gamle ejendom [1]. Efter boligreguleringslovens § 4a, stk. 2, anses ejendomme, der er samvurderet eller samnoteret i tingbogen, for én ejendom [2]. Da der dermed ikke var tale om en nyopført ejendom, var betingelserne for at opkræve lejen efter § 15a ikke opfyldt [1]. Nævnet fandt i stedet, at lejen skulle opkræves efter § 29c, som begrænser, at lejen væsentligt overstiger lejen for sammenlignelige lejeforhold med hensyn til blandt andet beliggenhed, størrelse, kvalitet og udstyr [6]. Nævnet byggede sin vurdering på sammenligningslejemål på 1.000 og 1.112 kr. pr. m2 og fastsatte lejen til 1.000 kr. pr. m2 [1]. Om forhøjelsen fandt nævnet, at den ikke kunne kræves, fordi formkravene i lejelovens § 53, stk. 2, ikke var opfyldt, da der ikke var aftalt forhøjelser med bestemte beløb [7][1]. Tilbagebetalingskravet skal forrentes efter § 17, og nedsættelsen gælder fra 1. september 2012 [4][1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan Huslejenævnet vurderede en konkret ejendom, hvor en nyere bygning var samnoteret med en ældre bygning [1]. Det er et nævn, ikke en domstol, der har truffet afgørelsen, og den bygger på de faktiske forhold i denne sag [1]. Efter analysens vurdering er det særligt samnoteringen og sammatrikuleringen, der var afgørende for, at § 15a ikke kunne bruges [1][2]. Udlejers argument om, at bygningen var nyopført trods bevarede facader, er ikke behandlet i detaljer i afgørelsen [1]. Efter analysens vurdering kan afgørelsen derfor ikke bruges som et generelt svar på, hvornår ejendomme regnes for én ejendom. Afgørelsen siger heller ikke noget om andre ejendomme, og den afgør ikke, hvordan andre nævn vil vurdere lignende forhold [1]. Den nævnte forhøjelse på 3 % blev afvist ud fra formkravene i lejeloven, og efter analysens vurdering rækker det ikke længere end til aftaler, der mangler faste beløb [7][1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 2 er boligreguleringslovens § 4a, som afgørelsen bruger til at behandle ejendomme, der er samnoteret, som én ejendom [2]. Kilde 3 er § 15a, som giver mulighed for at fravige lejereglerne for ejendomme taget i brug efter 31. december 1991 [3]. Kilde 4 er § 17, som handler om tilbagebetaling og rente [4]. Kilde 5 er lejelovens § 113a, som afgørelsen nævner i forbindelse med, at tilbagebetaling senere end fire uger efter afgørelsen anses som en overtrædelse [5][1]. Kilde 6 er § 29c, som afgørelsen anvender som grundlag for lejens størrelse [6]. Kilde 7 er lejelovens § 53, som bruges til at afvise lejeforhøjelsen [7]. Kilderne indeholder ingen andre afgørelser om samme spørgsmål.
Fra kilderne
en m2 – pris på 1.289,08 kr./år ligger væsentligt over, hvad der betales for tilsvarende lejemål [1]
Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen. [2]
Betingelserne for at opkræve lejen efter boligreguleringslovens § 15a, er dermed ikke opfyldt. [1]
Kilder
- Huslejenævnet, sag 2013/07158: Manglende efterlevelse af Huslejenævnets afgørelse — Gladsaxe Kommune dommen · 11. september 2013
- Boligreguleringsloven § 4 a lovbestemmelse · 14. august 2010
- Boligreguleringsloven § 15 a lovbestemmelse · 14. august 2010
- Boligreguleringsloven § 17 lovbestemmelse · 14. august 2010
- Lejeloven § 113 a lovbestemmelse · 14. august 2010
- Boligreguleringsloven § 29 c lovbestemmelse · 14. august 2010
- Lejeloven § 53 lovbestemmelse · 14. august 2010