Kommunens tilladelse til mur og glasværn ved Grejs Å blev ophævet
Spørgsmålet var, om Vejle Kommunes tilladelse til regulering af en kantsikring ved Grejs Å var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Nævnet svarede nej, ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.
Sagen
Ejendommen ligger ud til Grejs Å i Vejle Kommune, på den østlige bred på indersiden af et svagt sving. Klageren ejer en ejendom på den modsatte bred. Kommunen gav tilladelse til at lovliggøre en eksisterende betonmur bygget af fundamentblokke, til at hæve muren på en strækning af tre meter og til at montere et glasværn på ca. 90 cm. Derudover kunne der lægges natursten langs bunden af muren. Klageren mente, at muren havde indsnævret vandløbet og øget risikoen for opstuvning af vand, og at stenudlægget ville give aflejringer. Klageren oplyste, at der var oversvømmelse på klagerens ejendom i 2019 og igen i 2024. Kommunen beregnede efterfølgende effekten af en indsnævring på 20 cm og af stenudlægget, men nævnet fandt beregningerne baseret på et forkert grundlag. [1]
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om Vejle Kommunes afgørelse om regulering af kantsikringen var lovligt truffet, herunder om sagen var tilstrækkeligt oplyst, så kommunen kunne vurdere projektets påvirkning af vandløbets afvandingsmæssige interesser. Nævnet tog kun stilling til dette oplysningsspørgsmål. [1]
Resultatet
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Vejle Kommunes afgørelse af 1. oktober 2020 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Det indbetalte klagegebyr skal tilbagebetales. Klageren fik dermed medhold, men nævnet tog ikke stilling til de øvrige klagepunkter. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i, at en kantsikring i et vandløb er en regulering, der kræver vandløbsmyndighedens tilladelse efter vandløbsloven [1][4]. Myndigheden skal ved afgørelsen tage hensyn til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet, og det er myndighedens ansvar at sikre et tilstrækkeligt oplyst grundlag, jf. officialprincippet [1]. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse ikke indeholdt nærmere begrundelse for vurderingen af projektets påvirkning af vandløbets afvandingsmæssige egenskaber [1]. Kommunens høringssvar om en indsnævring på 20 cm og en stenudlægning på 20 cm var ikke retvisende, fordi billedmaterialet tydede på, at stenudlægget var større end 20 cm og bredere end muren [1]. Beregningen blev derfor vurderet at være foretaget på et forkert grundlag. Nævnet fandt, at dette var en væsentlig retlig mangel, og at afgørelsen derfor skulle ophæves [1]. Nævnet kan begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over, og til de væsentligste forhold [7]. [1][7]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en vandløbsmyndighed skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag, før den kan vurdere, om en regulering påvirker afvandingen. Nævnet fandt, at kommunens vurdering ikke var begrundet i afgørelsen, og at de senere beregninger byggede på et forkert grundlag, fordi stenudlægget efter nævnets opfattelse var større end antaget [1]. Efter analysens vurdering er det særligt tydeligt, at nævnet ikke tog stilling til de øvrige klagepunkter, herunder om muren var lovligt opført, og om glasværnet kan give andre lodsejere ret til lignende tiltag [1]. Afgørelsen afgør derfor ikke, om projektet i sidste ende kan godkendes. Den kan heller ikke læses som en generel vurdering af, hvor stor en kantsikring der må etableres. Det er kommunen, der skal træffe en ny afgørelse på et bedre grundlag [1]. Efter analysens vurdering kan afgørelsen være relevant for lodsejere, der står over for en vandløbsregulering, fordi den viser, at begrundelse og beregninger kan blive underkendt. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter naturbeskyttelsesloven [1][5].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilderne til denne sag er i første række selve afgørelsen [1] og de lovbestemmelser, den bygger på. Vandløbsloven § 17 fastslår, at vandløb kun må reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse [4]. Naturbeskyttelseslovens § 3 handler om ændringer i tilstanden af visse søer og vandløb, og § 16 om forbud mod bebyggelse og terrænændringer inden for 150 m af visse vandløb; begge er nævnt i afgørelsen, men nævnet tog ikke stilling til dem [2][3]. Formandens adgang til at træffe afgørelse på nævnets vegne fremgår af § 8 [6], og nævnets adgang til at begrænse sin prøvelse fremgår af § 11 [7]. Fristen på 6 måneder for retssag fremgår af naturbeskyttelseslovens § 88 [5]. En anden afgørelse om et afslag på dispensation til uddybning af et vandløb blev prøvet ved retten, som tiltrådte nævnets afgørelse; den handlede dog om manglende vedligeholdelse og dispensation, så sammenhængen er kun løs [8]. Kilderne viser ikke, hvordan Vejle Kommune har fulgt op på hjemvisningen.
Fra kilderne
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på baggrund af ovenstående, at Vejle Kommunes afgørelse lider af en væsentlig retlig mangel, hvorfor den ophæves som ugyldig. [1]
Etableringen af en kantsikring i et vandløb er en regulering, som kræver vandløbsmyndighedens tilladelse, jf. vandløbslovens § 17 [1]
Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. [7]
Kilder
- Ophævelse og hjemvisning i sag om regulering af vandløb i Vejle Kommune dommen · 30. april 2025
- Naturbeskyttelsesloven § 3 lovbestemmelse · 13. juli 2024
- Naturbeskyttelsesloven § 16 lovbestemmelse · 13. juli 2024
- Vandløbsloven § 17 lovbestemmelse · 28. november 2019
- Naturbeskyttelsesloven § 88 lovbestemmelse · 13. juli 2024
- Lov om miljø- og fødevareklagenævnet § 8 lovbestemmelse · 28. december 2016
- Lov om miljø- og fødevareklagenævnet § 11 lovbestemmelse · 28. december 2016
- Sag om prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til regulering af et offentligt vandløb anden afgørelse med lignende indhold · 13. marts 2023