Hus solgt til ejerens selskab: skat af overpris og fri bolig
Skulle klageren beskattes af, at ægtefællens hus blev solgt til klagerens selskab for en for høj pris, og af fri bolig? Landsskatteretten satte huset til 1,85 mio. kr. og nedsatte begge beskatninger, men fastholdt dem delvist.
Sagen
Klageren ejede alle anparterne i et holdingselskab, som igen ejede et aktieselskab. [1] Klagerens ægtefælle ejede en ejendom i en lille landsby og solgte den med overtagelse den 1. oktober 2008 til aktieselskabet for 2.120.000 kr. [1] Den seneste offentlige ejendomsvurdering var 1.350.000 kr. [1] Ifølge skødet skulle ægtefællen bo i ejendommen i mindst 12 måneder for en husleje på 5.000 kr. om måneden. [1] Ejendommen rummede en stor lejlighed på 126 m2 og en lille på 56 m2, som selskabet brugte til kontor og lager. [1] Skatteankenævnet ansatte handelsværdien til 1.700.000 kr. og opgjorde overprisen til 420.000 kr. [1] En syns- og skønsmand vurderede senere værdien til 1.850.000 kr. [1] Klageren blev også beskattet af værdien af delvis fri bolig for 2008 og 2009. [1]
Spørgsmålet
Retten skulle afgøre, om ejendommen var solgt til selskabet for mere end markedsværdien, så forskellen var skattepligtigt udbytte til klageren. Den skulle også afgøre, hvordan værdien af delvis fri bolig skulle opgøres. [1]
Resultatet
Landsskatteretten nedsatte med stemmeflertal forhøjelsen af aktieindkomsten for 2008 til 270.000 kr. [1] Værdien af fri bolig blev nedsat til 1.273 kr. for 2008 og 5.092 kr. for 2009. [1] Klageren fik dermed delvist medhold, men blev stadig beskattet af begge forhold. Et retsmedlem ville hjemvise sagen. [1]
Rettens begrundelse
Retten tog udgangspunkt i, at alt, selskabet udlodder til aktionærer, er skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16 A. [1] Klageren og selskabet var omfattet af kredsen, der skal handle på armslængdevilkår efter § 2, hvor bestemmende indflydelse betyder ejerskab af mere end 50 pct. [1] Var prisen højere end markedsværdien, var forskellen udbytte til klageren. [1] Uden objektive forhold bruges den seneste offentlige vurdering som udgangspunkt, men den part, der vil fravige den, må godtgøre grundlaget. [1] To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at vurderingen fra 2007 ikke var retvisende, og at syns- og skønserklæringen kunne lægges til grund. De lagde vægt på, at den byggede på materiale fra klageren selv. [1] Kommunens brev om udstykning kunne pege på en fejl, men fejlen og dens betydning var ikke bevist. [1] Om fri bolig skal en hovedaktionær medregne værdien af rådighed over en bolig efter § 16 A, stk. 5, og § 16, stk. 9. [1] Nedslag for lokaler, der udelukkende bruges erhvervsmæssigt, afhænger af rådighed og ikke af faktisk privat brug. Klageren skal godtgøre indskrænkninger. [1] Der var ingen dokumentation for et større nedslag end nævnets 12.000 kr. [1] Retten tiltrådte Skattestyrelsens beregning, som tog udgangspunkt i ejendomsværdien uden forbedringer. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en syns- og skønserklæring kan veje tungt, når den bygger på materiale fra den skatteyder, der selv har bedt om skønnet. [1] Efter analysens vurdering lå det afgørende i bevisbyrden: Kommunens brev om udstykning var ikke nok, fordi fejlen og dens betydning for værdien ikke var bevist. [1] Repræsentanten oplyste, at der ikke var indhentet supplerende udtalelse fra skønsmanden. [1] Dommen afgør ikke, hvad en udstykningsmulighed i almindelighed er værd. Vurderingsstyrelsen havde anslået nettoværdien til 0 kr., men retten nævnte ikke dette tal i sin begrundelse. [1] Afgørelsen er truffet med stemmeflertal, og et retsmedlem ville hjemvise sagen. Den kan derfor efter analysens vurdering ikke læses som enstemmig. [1] Om fri bolig peger afgørelsen på, at et nedslag for erhvervsmæssig brug kræver dokumentation, og at rådigheden er afgørende. [1] Kilderne viser ikke, at afgørelsen er fast praksis, og den hviler på sagens konkrete forhold. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen gengiver selv reglerne: ligningslovens § 16 A om udbytte, § 2 om armslængdevilkår og § 16, stk. 9, om værdi af fri bolig. [1] Efter § 16, stk. 9, er beregningsgrundlaget det største af ejendomsværdien og anskaffelsessummen opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3. [1] Efter § 4, stk. 2, omregnes anskaffelsessummen til kontantværdi. [2] En anden afgørelse handler om salg af en ejerlejlighed mellem et selskab og dets eneanpartshaver. Der fandt landsretten, at den aftalte pris svarede til den seneste offentlige vurdering, og selskabet blev frifundet. [3] Kilderne viser ikke en direkte forbindelse mellem de to afgørelser. De viser kun, at værdiansættelsen i den enkelte sag kan blive afgørende.
Fra kilderne
Den part, der ønsker at fravige dette udgangspunkt, må godtgøre, at der er grundlag herfor. [1]
Det findes endvidere ikke godtgjort, at udstykningsmuligheden har en værdi, der skal tillægges den af syn- og skønsmanden skønnede handelsværdi. [1]
Skrivelsen fra kommunen omkring udstykningsmuligheden kan indikere, at der foreligger en fejl i skønsrapporten, men dette er ikke bevist, ligesom det ikke er bevist, at den eventuelle fejl har medført en for lav vurdering. [1]
Det er derimod ikke afgørende, hvorvidt lokalerne rent faktisk har været anvendt til privat formål. [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 13-0037672: Maskeret udlodning ved salg af ejendom: Værdi af fri bolig – Værdi af fri bolig dommen · 26. april 2022
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 4 lovbestemmelse · 8. februar 2019
- Sag om værdiansættelse i forbindelse med salg af en ejerlejlighed anden afgørelse med lignende indhold · 9. december 2011