Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En mand i shorts holder stolt en hammer op foran en firmavarebil ved et sommerhus med badehåndklæder på sidespejlene og en oppustelig flamingo på tagbøjlen, mens en venlig skattemedarbejder betragter flamingoen.

Hovedaktionær beskattet af fri bil i selskabets varebil

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 09-0112927. januar 2010

Skulle en hovedaktionær beskattes af fri bil, når selskabets bil var indregistreret til blandet brug, men han sagde, at den kun blev brugt erhvervsmæssigt? Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse: ja, han blev beskattet.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren var hovedaktionær i et selskab, der blev drevet fra hans private adresse. Selskabet købte i 2004 en Toyota Landcruiser på gule plader. Bilen blev indregistreret til blandet benyttelse og belagt med halv privatbenyttelsesafgift. [1] Klageren selvangav ikke værdi af fri bil, og selskabet indberettede den heller ikke. Skatteankenævnet ansatte værdien til 60.000 kr. for hvert af årene 2004, 2005 og 2006. [1] Klageren ejede også en privat Opel Corsa. Hans samlever havde ingen bil. Samleveren blev standset i selskabets bil en søndag i november 2007 sammen med sin bror. Hun forklarede, at de ryddede op efter selskabets julefrokost. Der var uklarhed om datoen på en leveringsfaktura, og der var ikke fremlagt dokumentation for leje af lokaler. [1] Klageren gjorde gældende, at bilen kun blev brugt erhvervsmæssigt. Han sagde også, at han ikke vidste, at privat brug var en mulighed, og at der var et internt forbud mod privatkørsel. [1]

Spørgsmålet

Retten skulle afgøre, om klageren havde haft selskabets bil til rådighed for privat kørsel og derfor skulle beskattes af værdi af fri bil for 2004-2006. [1]

Resultatet

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse. Klageren fik ikke medhold og blev beskattet af fri bil for alle tre år. [1]

Rettens begrundelse

Retten pegede på, at den skattepligtige skal medregne værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller en aftale om personligt arbejde, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 4. [1] Den skattepligtige, som modtager bilen, beskattes ikke, hvis arbejdsgiveren stiller bilen til rådighed udelukkende for erhvervsmæssig kørsel. Bruges bilen privat, beskattes værdien af den private benyttelse. [1] Retten fremhævede, at det er rådigheden, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug. Bruges bilen privat blot én gang, beskattes hele den periode, hvor den var til rådighed for privat kørsel. [1] Kørsel mellem bopæl og arbejdssted regnes som privat, medmindre den kan anses som erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9 B. [1][3] Retten lagde vægt på, at bilen var indregistreret til blandet benyttelse, og at hverken klageren eller selskabet ændrede det. Retten fandt, at der var tvivl om det erhvervsmæssige formål med kørslen i november 2007. Klageren havde derfor ikke afkræftet formodningen for rådighed. Retten nævnte desuden, at der ikke var kørebøger eller frasigelseserklæring, og at den private bil i en del af året holdt parkeret ved havnen. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en hovedaktionær kan have svært ved at afvise beskatning af fri bil, når bilen er indregistreret til blandet benyttelse, og registreringen ikke ændres. Retten lagde vægt på tre ting: registreringen, tvivlen om kørslen i november 2007 og manglen på kørebøger eller frasigelseserklæring. [1] Retten nævnte også, at klagerens private bil i en del af året holdt parkeret ved havnen. Det talte efter rettens ord imod ham. [1] Klageren gjorde gældende, at han ikke kendte muligheden, og at der var et internt forbud mod privatkørsel. Retten tog efter analysens vurdering ikke udtrykkelig stilling til forbuddet i sine bemærkninger. Afgørelsen siger derfor ikke, hvilken vægt et sådant forbud kan have. [1] Skatteankenævnet lagde særskilt vægt på, at samleveren ikke havde bil, og på bevisbyrden. Det er nævnets synspunkter, og retten gentog dem ikke. [1] Afgørelsen siger heller ikke, hvordan en sag ville gå, hvis der var ført kørebog eller afgivet en frasigelseserklæring. Den afgør kun denne sags konkrete forhold. [1]

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen er en afgørelse fra Landsskatteretten. Den bygger på ligningslovens § 16, som lader den skattepligtige medregne goder som fri bil, når de modtages som led i et ansættelsesforhold eller en aftale om personligt arbejde. [1][2] Fri bil beskattes ifølge § 16, stk. 3, uden hensyn til det grundbeløb på 3.000 kr., der gælder for visse andre goder. [2] Retten henviste også til ligningslovens § 9 B om befordring mellem bopæl og arbejdsplads. Efter bestemmelsen kan befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads fradrages i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder. [1][3] Kilderne indeholder ingen andre afgørelser og viser ikke, hvordan myndighederne i øvrigt bruger dommen.

Fra kilderne

Det er selve rådigheden over bilen der beskattes, og ikke omfanget af den private brug. [1]
Anvendes bilen privat blot én gang, sker der beskatning af værdi af fri bil for hele den periode, hvor bilen er til rådighed for privat kørsel. [1]
Det er rettens opfattelse, at der er tvivl om det erhvervsmæssige islæt ved kørslen, søndag den 25. november 2007, hvorfor klageren ikke har afkræftet formodningen for rådighed over bilen. [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 09-01129: En hovedaktionær, der er blevet beskattet af værdi af fri bil dommen · 27. januar 2010
  2. Ligningsloven § 16 lovbestemmelse · 13. marts 2009
  3. Ligningsloven § 9 b lovbestemmelse · 13. marts 2009