Hovedaktionær skal beskattes af selskabets biler, hvis han ikke kan afkræfte rådighed
Spørgsmålet var, om en hovedaktionær skulle beskattes af værdien af selskabets biler som fri bil i 2007-2011. Landsskatteretten stadfæstede beskatningen, fordi klageren ikke kunne dokumentere, at bilerne ikke var stillet til hans rådighed.
Sagen
Et selskab, hvor klageren var hovedaktionær og direktør, havde flere biler, blandt andet personbiler, en varebil og en cabriolet [1]. SKAT konstaterede, at selskabet ikke havde beskattet fri bil for flere af dem [1]. Flere af bilerne stod ved klagerens private adresse, når de ikke blev brugt erhvervsmæssigt [1]. Billeder fra en skitur i Tyskland i 2009 viste en af selskabets varebiler i brug, og selskabet bestred ikke, at bilen var brugt til turen [1]. Klageren gjorde gældende, at bilerne kun blev brugt erhvervsmæssigt, og at han selv havde en privat bil [1]. SKAT beskattede ham af fri bil for 2007 til 2011 med beløb fra 44.551 kr. til 256.823 kr. om året [1]. Sagen er indbragt for domstolene [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om klageren skulle beskattes af fri bil for selskabets biler, selv om han oplyste, at han ikke havde brugt dem privat [1]. Landsskatteretten skulle også vurdere, om formodningen om privat rådighed var afkræftet [1].
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri bil for alle fem indkomstår [1]. SKAT fik dermed medhold, og klageren fik ikke medhold [1].
Rettens begrundelse
Landsskatteretten tog udgangspunkt i ligningslovens § 16, der medregner værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når den sker som led i et ansættelsesforhold eller en aftale om personligt arbejde [2]. Efter praksis skal hovedanpartshaveren afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for hans private brug [1]. Nævnet fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at han ikke havde brugt bilerne eller fået dem stillet til rådighed, og at beskatningen derfor skulle ske efter § 16, stk. 4 [1]. For varebilen lagde nævnet vægt på, at billederne fra skituren viste bilen i brug, og at klageren ikke havde bestridt det [1]. Billederne var efterfølgende fjernet fra klagerens facebookprofil, og det indgik også i vurderingen [1]. For de øvrige biler lagde nævnet vægt på, at de stod parkeret ved klagerens bopæl, og at hovedaktionæren ikke havde bestridt, at bilerne alene eller hovedsageligt blev brugt af ham selv [1]. Nævnet gik ikke konkret ind i klagerens forklaringer om reklameformål og vinteropbevaring, men henviste til, at klageren ikke havde dokumenteret det modsatte [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en hovedaktionær kan blive beskattet af selskabets biler, når han ikke kan afkræfte, at bilerne står til rådighed for hans private brug [1]. Afgørelsen bygger på en konkret vurdering af de oplysninger, der forelå i denne sag, og den giver ikke en generel regel for alle lignende sager [1]. Det, der særligt vejede, var billederne fra skituren og bilernes parkering ved bopælen [1]. Efter analysens vurdering afgør kilden ikke, hvordan andre sager med anden dokumentation skal bedømmes [1]. Kilden viser også, at sagen blev indbragt for domstolene, og at Retten i Odense afsagde dom 9. december 2014 [1]. Den gengivne tekst er dog Landsskatterettens afgørelse, og domsresultatet fremgår ikke [1]. Vi kan derfor ikke sige, om beskatningen blev stadfæstet af retten. Afgørelsen siger heller ikke noget om, hvordan selskabet skulle have dokumenteret brugen af bilerne, ud over at dokumentation manglede i denne sag [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilderne består af Landsskatterettens afgørelse [1], ligningslovens § 16 [2] og skatteforvaltningsloven § 26 [3]. Ligningslovens § 16 er grundlaget for at beskatte fri bil, og afgørelsen anvender stk. 4 om værdiansættelsen [1][2]. SKAT anførte, at skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, forlænger fristen til seks år for transaktioner mellem selskabet og hovedaktionæren [1][3]. Landsskatteretten tog ikke stilling til den frist i sin begrundelse [1]. En anden kilde om en lystbåd handler om rådighedsbeskatning efter ligningslovens § 16 A, og retten vurderede her også, om en hovedaktionær havde fået båden til rådighed ud fra en samlet konkret vurdering [4].
Fra kilderne
Efter praksis påhviler det klageren som hovedanpartshaver at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for klagerens private brug [1]
Da klageren ikke har kunnet dokumentere, at han ikke har anvendt selskabets biler eller fået dem stilet til rådighed for privat kørsel skal der ske beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. [1]
når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt [2]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 12-0205300: Beskatning af værdi af fri bil hos selskabets hovedaktionær dommen · 21. oktober 2013
- Ligningsloven § 16 lovbestemmelse · 26. april 2013
- Skatteforvaltningsloven § 26 lovbestemmelse · 8. marts 2011
- Sag om, hvorvidt der er ydet ansvarspådragende rådgivning om de skattemæssige konsekvenser af erhvervelse af en anpart i lystbåd anden afgørelse med lignende indhold · 2. juni 2025