Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En skattemedarbejder ryster en stor si, hvor bidrag og skolepenge falder igennem, mens tagsten, plæneklipper og havenisse fra en engelsk ejendom bliver hængende, og en mand med en tekop ser til.

Fradrag for ægtefælle- og børnebidrag efter en udenlandsk skilsmisse

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 08-0272831. maj 2011

Spørgsmålet var, om klageren kunne få fradrag for bidrag til ægtefælle og børn og for udgifter til en ejendom efter en skilsmisse i England. Landsskatteretten godkendte fradrag for de fastsatte bidrag og for skolepenge, men ikke for de øvrige udgifter.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren flyttede tilbage til Danmark i 2003, efter at samlivet med den tidligere ægtefælle var ophævet, og de to blev skilt ved en engelsk domstol, The High Court of Justice [1]. Domstolen pålagde klageren at betale ægtefællebidrag på 2.500 pund om måneden med tilbagevirkende kraft fra juni 2003 [1]. Klageren betalte desuden terminsydelser og andre faste udgifter til ægteparrets fælles ejendom i England, samt skolepenge og udgifter til lægebesøg og talepædagog for datteren [1]. Klageren krævede fradrag for alle disse betalinger i indkomstårene 2003, 2004 og 2005 [1]. Skatteankenævnet havde godkendt fradrag for det fastsatte bidrag og for advokatomkostninger i skilsmissesagen [1]. Der var også tvist om rente og ejendomsværdiskat for ejendommen i England [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om klagerens betalinger af ægtefælle- og børnebidrag og af udgifter til ejendommen i England kunne fradrages efter ligningslovens § 10 [1]. Landsskatteretten skulle også tage stilling til, om advokatudgifter i skilsmissesagen kunne fradrages, og om sagen kunne omfatte rente og ejendomsværdiskat [1].

Resultatet

Landsskatteretten fandt, at klageren fik fradrag for det fastsatte ægtefællebidrag og for børnebidrag efter de engelske afgørelser, men ikke for de øvrige boligudgifter og forbrugsudgifter [1]. Klageren fik medhold i, at skolepenge til datteren kunne fradrages som børnebidrag i 2003 og 2004, og fradraget for 2005 blev ansat til 313.748 kr. [1]. Fradraget for advokatudgifter blev ikke godkendt, og spørgsmålene om rente og ejendomsværdiskat blev afvist [1].

Rettens begrundelse

Landsskatteretten tog udgangspunkt i ligningslovens § 10, stk. 1, der giver fradrag for bidrag i anledning af separation eller skilsmisse, uanset om bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller ved aftale mellem parterne [1][2]. Fradraget kræver, at aftalen er klar nok med hensyn til størrelse og løbetid, og at der er tale om løbende bidrag [1]. For børnebidrag gælder efter § 10, stk. 2, at bidrag for tiden efter barnets 18. år ikke kan fradrages [2]. Landsskatteretten lagde til grund, at klageren var pålagt at betale ægtefællebidrag med 2.500 pund om måneden, og godkendte derfor fradraget for disse beløb [1]. Retten var enig med SKAT i, at der ikke kunne indrømmes yderligere fradrag for ægtefællebidrag [1]. Fradragsretten omfatter principielt kun løbende underholdsbidrag, og udgifter til bolig, vand, forsikring, el, telefon og lignende var derfor ikke omfattet [1]. Skolepenge blev godkendt som børnebidrag, indtil der blev fastsat et endeligt børnebidrag [1]. Udgifter til juridisk bistand blev anset for en privat omkostning, og den skattepligtige indkomst blev forhøjet tilsvarende [1]. Spørgsmålet om rente og ejendomsværdiskat blev afvist, fordi det ikke var behandlet i tidligere instanser og ikke var direkte afledt af klagesagen [1][4].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at fradrag efter ligningslovens § 10 for bidrag til ægtefælle og børn ved skilsmisse kræver, at bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller klart aftalt, og at det er løbende [1][2]. Efter analysens vurdering er det vigtigt, at retten skelnede mellem de bidrag, en engelsk domstol havde fastsat, og de øvrige betalinger af faste udgifter, som ikke blev anset for underholdsbidrag, selv om en dom havde nævnt nogle af dem [1]. Afgørelsen rækker efter analysens vurdering ikke længere end til de konkrete betalinger og de afgørelser, der var lagt til grund i sagen. Den afgør ikke, hvordan andre udenlandske domme eller aftaler skal behandles i Danmark i øvrigt. Den tager heller ikke stilling til beskatning af ejendomme i udlandet, da spørgsmålet blev afvist [1][4]. Efter analysens vurdering kan udfaldet derfor ikke bruges til at forudsige, hvordan andre sager med lignende betalinger vil blive afgjort.

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 2 er ligningslovens § 10, som danner grundlag for fradrag for ægtefælle- og børnebidrag ved skilsmisse og separation [2]. Kilde 3 er børnetilskudsloven § 4, som fastsætter det tillæg, der trækkes fra børnebidraget før fradrag [3]. Kilde 5 er ligningslovens § 11, der regulerer børn uden for ægteskab, og kilde 6 henviser til underholdsbidrag efter ligningslovens §§ 10 og 11 [5][6]. Kilde 4 er skatteforvaltningslovens § 45, som gav Landsskatteretten mulighed for afledte ændringer, og som blev brugt til at afvise spørgsmålet om ejendommen i England [4][1]. Kilderne 7 til 9 handler om andre emner og er ikke anvendt.

Fra kilderne

Fradragsretten efter ligningslovens § 10 omfatter principielt kun løbende underholdsbidrag [1]
Det er en betingelse for fradrag for bidrag betalt i henhold til aftale, at aftalen er tilstrækkelig klar med hensyn til bidragets størrelse og løbetid [1]
Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. [2]
Landsskatteretten kan ikke tage stilling til spørgsmål vedrørende ejendommen [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 08-02728: Fradrag for børne- og hustrubidrag ikke fuldt ud er godkendt dommen · 31. maj 2011
  2. Ligningsloven § 10 lovbestemmelse · 10. december 2010
  3. Børnetilskudsloven § 4 lovbestemmelse · 9. juni 2009
  4. Skatteforvaltningsloven § 45 lovbestemmelse · 8. marts 2011
  5. Ligningsloven § 11 lovbestemmelse · 10. december 2010
  6. Kildeskatteloven § 5 b lovbestemmelse · 16. december 2010