Handicap, sygefravær og forkortet opsigelsesvarsel
Spørgsmålet var, om sygdom kan være handicap, om nedsat tid er en rimelig tilpasning, og om en 120-dages regel kan bruges over for handicappede. Retten svarede, at sygdom kan være handicap, at nedsat tid kan være tilpasning, og at reglen er i strid i visse situationer.
In English · En français · Auf Deutsch
Sagen
To lønmodtagere blev opsagt efter længere tids sygefravær [1]. Den ene arbejdede i et boligselskab og havde lænderygsmerter; den anden arbejdede som kontorassistent og havde piskesmæld efter et trafikuheld [1]. Arbejdsgiverne brugte en dansk regel, hvorefter en funktionær kan opsiges med forkortet varsel efter 120 dages lønnet sygefravær inden for 12 måneder [1]. Lønmodtagerne gjorde gældende, at deres tilstande var handicap, og at arbejdsgiverne skulle have tilpasset arbejdet, bl.a. med nedsat arbejdstid [1]. Arbejdsgiverne bestred både, at der var et handicap, og at nedsat tid var en tilpasning [1]. Sø- og Handelsretten forelagde derfor EU-Domstolen flere spørgsmål om fortolkningen af direktiv 2000/78 [1].
Spørgsmålet
Retten skulle afklare, hvordan handicap skal forstås i EU-direktivet, herunder om sygdom kan være handicap, og om nedsat arbejdstid kan være en rimelig tilpasning [1]. Den skulle også vurdere, om en national 120-dages regel om forkortet opsigelsesvarsel kan anvendes over for en handicappet lønmodtager [1].
Resultatet
EU-Domstolen svarede, at en sygdom kan være et handicap, hvis den medfører en langvarig begrænsning, som sammen med barrierer hindrer fuld deltagelse i arbejdslivet, og at nedsat arbejdstid kan være en rimelig tilpasning, men at den nationale ret skal vurdere, om det er en uforholdsmæssig byrde [1]. For 120-dages reglen svarede retten, at direktivet er til hinder for reglen, hvis fraværet skyldes arbejdsgiverens manglende tilpasning [1]. Hvis fraværet skyldes handicappet, er reglen også i strid, medmindre den forfølger et legitimt mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, hvilket den nationale ret skal vurdere [1]. Det var op til den nationale ret at afgøre de konkrete sager [1].
Rettens begrundelse
Domstolen tog udgangspunkt i direktiv 2000/78 og FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, som EU har godkendt [1]. Den fastslog, at handicap ikke kræver, at personen er helt udelukket fra arbejdsmarkedet; det er nok, at en langvarig funktionsnedsættelse sammen med barrierer kan hindre fuld og effektiv deltagelse på lige fod med andre [1]. Sygdom i sig selv er ikke omfattet, men en sygdom kan føre til handicap, hvis den skaber en sådan langvarig begrænsning [1]. Ved tilpasning efter artikel 5 kan nedsat arbejdstid være en mulig foranstaltning, fordi opregningen ikke er udtømmende, og fordi arbejdsmønstre også kan ændres [1]. Arbejdsgiveren skal dog ikke bære en uforholdsmæssig byrde; her skal den nationale ret bl.a. se på omkostninger, virksomhedens størrelse og mulighed for offentlig støtte [1]. For 120-dages reglen fandt Domstolen, at reglen ikke direkte forskelsbehandler, fordi den gælder sygefravær for alle [1]. Men den kan indirekte stille handicappede ringere, fordi de har større risiko for sygefravær knyttet til handicappet [1]. Derfor kræves et legitimt mål og proportionalitet, og den nationale ret skal vurdere, om der er taget tilstrækkeligt hensyn til handicappedes særlige situation [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering præciserer dommen, at handicap efter EU-retten ikke er forbeholdt medfødte tilstande eller tilfælde, hvor personen er helt udelukket fra arbejdsmarkedet; også sygdomsbetingede langvarige begrænsninger kan være omfattet [1]. Den viser også, at arbejdsgiverens pligt til rimelig tilpasning kan omfatte ændringer i arbejdstiden, men at der altid skal foretages en konkret byrdevurdering [1]. For 120-dages regler betyder dommen, at en tilsyneladende neutral sygefraværsregel kan ramme handicappede hårdere og derfor kræve saglig begrundelse og proportionalitet [1]. Dommen fastslår ikke, at nedsat arbejdstid altid skal tilbydes, og den afgør ikke de konkrete sager; det overlades til den nationale ret [1]. Den giver heller ikke en udtømmende liste over, hvornår en byrde er uforholdsmæssig, eller hvornår en 120-dages regel er proportional [1]. Derfor kan dommen bruges som ramme for vurderingen, men ikke som et facit for alle sager om sygefravær og handicap [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om direktiv 2000/78, især artikel 1, 2 og 5, og om FN-konventionens handicapbegreb [1]. Generaladvokaten foreslog en fortolkning, hvor sygdom og handicap afgrænses, og hvor sygdomsbetingede langvarige begrænsninger kan være handicap [2]. Domstolen henviser udtrykkeligt til generaladvokatens forslag, bl.a. punkt 32 og 67 [1]. I dansk sammenhæng viser en sag, at et forlig blev indgået efter en tilkendegivelse om, at en lønmodtager var omfattet af handicapbestemmelser og beskyttet mod ringere behandling ved afskedigelse [3]. Ligebehandlingsnævnet har i senere sager vurderet, om begrænsningerne var langvarige; i en sag om brystkræft og 120-dages reglen fandt nævnet ikke handicap, fordi lægen vurderede tilbagevenden efter to måneder [4]. I en anden sag fandt nævnet ikke, at sygdommens begrænsninger havde lang varighed [5]. En generaladvokat i en senere EU-sag om gentaget fravær og handicap fremhævede også rimelige tilpasninger og proportionalitet [6].
Fra kilderne
en nedsættelse af arbejdstiden kan udgøre en af de tilpasningsforanstaltninger, der er omfattet af denne artikel [1]
120-dages reglen i denne bestemmelse kan derfor stille handicappede arbejdstagere ufordelagtigt [1]
det er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en arbejdsgiver kan opsige en handicappet arbejdstager med et forkortet varsel [1]
»Sygdom« er nemlig ikke anført i direktivet som et selvstændigt, forbudt forskelsbehandlingskriterium. [2]
Kilder
- Dom i sag C-335/11: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. april 2013. — HK Danmark som mandatar for Jette Ring mod Dansk almennyttigt Boligselskab (sag C-335/11) og HK Danmark som mandatar for Lone S dommen · 11. april 2013
- Forslag til afgørelse i sag C-335/11: Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 6. december 2012. — HK Danmark som mandatar for Jette Ring mod Dansk almennyttigt Boligselskab (sag generaladvokatens forslag til afgørelse · 6. december 2012
- Forlig efter tilkendegivelse af 16. juni 2015 i FV2014.0132 og FV2015.0001 dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 16. juni 2015
- KEN nr 9424 af 11/03/2022: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 30. april 2022
- KEN nr 9436 af 24/04/2019: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 24. maj 2019
- Forslag til afgørelse i sag C-270/16: Forslag til afgørelse fra generaladvokat E. Sharpston fremsat den 19. oktober 2017. — Carlos Enrique Ruiz Conejero mod Ferroser Servicios Auxiliares SA og Ministe anden afgørelse med lignende indhold · 19. oktober 2017