Fritstilling: ISS kunne varsle lønstop ved konkurrerende arbejde
Spørgsmålet var, om ISS ved opsigelse og fritstilling kunne meddele, at lønnen ville stoppe, hvis lønmodtageren tog arbejde i en konkurrerende virksomhed. Arbejdsretten frifandt ISS og fandt hverken brud på hovedaftalens § 4, stk. 1, eller § 9, stk. 2.
Sagen
Lønmodtageren blev ansat i ISS i 2014 og arbejdede som servicemedarbejder med rengøring. Hun blev opsagt den 30. oktober 2019 med fire måneders varsel til fratræden den 29. februar 2020. Hun blev samtidig fritstillet og skulle ikke møde på arbejde i opsigelsesperioden. I opsigelsesbrevet stod bl.a., at hun skulle orientere ISS om anden ansættelse eller erhvervsmæssig aktivitet i fritstillingsperioden, og at lønudbetalingen ville stoppe øjeblikkeligt, hvis hun tog arbejde i en konkurrerende virksomhed. Hun fik fuld løn i hele perioden og tog ikke arbejde i en konkurrerende virksomhed. 3F rejste sag og krævede, at ISS skulle anerkende, at virksomheden ikke kunne begrænse hende fra at tage ansættelse i konkurrerende rengøringsvirksomheder i fritstillingsperioden, samt at ISS skulle betale bod. [1]
Spørgsmålet
Var ISS’ meddelelse i opsigelsesbrevet om, at lønudbetalingen ville stoppe øjeblikkeligt, hvis lønmodtageren i fritstillingsperioden tog arbejde i en konkurrerende virksomhed, i strid med hovedaftalens § 4, stk. 1, eller § 9, stk. 2, og var der grundlag for bod? [1]
Resultatet
Arbejdsretten frifandt ISS. Retten fandt ikke, at passagen i opsigelsesbrevet var misbrug af ledelsesretten efter § 4, stk. 1, eller en urimelig og illoyal begrænsning efter § 9, stk. 2. Der var derfor ikke grundlag for bod. 3F fik ikke medhold. [1]
Rettens begrundelse
Arbejdsretten beskrev først, at lønmodtageren var fastansat som servicemedarbejder, opsagt med overenskomstmæssigt varsel og fritstillet. Retten udtalte, at ansættelse hos en konkurrerende virksomhed almindeligt anses som illoyalitet i hele ansættelsesperioden, også i en opsigelses- og fritstillingsperiode. Om en konkret ansættelse er væsentlig illoyal adfærd, så lønnen kan stoppes, beror på en konkret vurdering. Lønmodtageren havde ikke taget arbejde i en konkurrerende virksomhed og havde fået fuld løn, så der var ikke en konkret ansættelse at bedømme. Retten ville ikke opstille et generelt krav, der afskar ISS fra at håndhæve loyalitetsforpligtelsen. Ansættelse hos en konkurrent, mens der modtages fuld løn under fritstilling, måtte i hvert fald som klart udgangspunkt kunne begrunde stop af lønudbetalingen. Derfor var passagen ikke misbrug af ledelsesretten efter § 4, stk. 1. Efter § 9, stk. 2, må der ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som evner og uddannelse tillader. Bestemmelsen retter sig primært mod arbejdstagersiden, men kan efter omstændighederne også anvendes på arbejdsgiversiden. Retten fandt ikke, at ISS urimeligt og illoyalt havde begrænset lønmodtagerens arbejdsmuligheder, da hun frit kunne søge ansættelse hos en konkurrerende virksomhed, og ikke var begrænset efter opsigelsesperiodens udløb. Der var derfor ikke bod. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en arbejdsgiver i en fritstillingsperiode kan indskærpe loyalitetspligten og varsle, at lønnen kan stoppes, hvis lønmodtageren tager arbejde hos en konkurrent. Dommen bygger på en konkret sag, hvor lønmodtageren ikke havde taget konkurrerende arbejde og fik fuld løn. Den afgør derfor ikke, om en bestemt ansættelse faktisk ville være illoyal, eller om lønnen med rette kunne stoppes i en konkret situation. Den opstiller heller ikke en generel regel om, at alle fritstillede kan forbydes at arbejde i hele branchen. Rækkevidden er navnlig, at Arbejdsretten ikke ville anerkende et generelt krav om, at ISS helt var afskåret fra at håndhæve loyalitetsforpligtelsen. Det er ikke rådgivning, og andre sager vil afhænge af deres egne omstændigheder. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er den relevante dom. Den gengiver hovedaftalens § 4, stk. 1, om arbejdsgivernes ledelsesret, og § 9, stk. 2, om at der ikke må lægges hindringer i vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som evner og uddannelse tillader. Sagen drejer sig om ledelsesret og loyalitetspligt ved opsigelse og fritstilling. Dommen nævner også en tidligere Arbejdsretsdom om jobklausuler som reference i begrundelsen. Kilder 2-4 handler om skattefrie ydelser, udbud og EU-ret og har ikke samme tema, så de indgår ikke i analysen. [1]
Fra kilderne
ISS Facility Services A/S frifindes. [1]
er der ikke spørgsmål om bod. [1]
ansættelse hos en konkurrerende virksomhed vil være udtryk for illoyalitet [1]
hun har modtaget fuld løn i hele perioden fra ISS. [1]
Kilder
- Arbejdsrettens dom af 6. marts 2023 i sag 2021-6085 (tidl. 2020-1341) dommen · 6. marts 2023