Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En varebil med åbne bagdøre er halvt fyldt med værktøj og halvt indrettet som hyggelig stue, hvor en venlig skattemedarbejder sidder i en lænestol med kaffe, mens selskabsejeren klør sig i hovedet.

Fri bil til hovedaktionær: skattepligt når bilen er registreret til blandet brug

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 10-0336325. juli 2011

Spørgsmålet var, om en hovedaktionær skulle beskattes af fri bil i en varebil ejet af hans selskab. Landsskatteretten stadfæstede beskatningen, fordi klageren ikke havde sandsynliggjort, at bilen ikke var til rådighed privat.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren var hovedaktionær i et selskab, der drev handels- og ingeniørvirksomhed. Den 15. december 2005 overdrog klageren en Porsche Cayenne-varebil til selskabet for 594.838 kr. uden moms [1]. Bilen blev registreret til blandet anvendelse, og der blev betalt privatbenyttelsesafgift, en afgift for privat brug af bilen, svarende til 50 procent [1]. Der blev ikke ført kørebog over bilens brug [1]. Ved en kontrol den 20. november 2007 blev bilen fotograferet på en parkeringsplads [1]. Klageren forklarede parkeringen med et møde med en journalist om defekte dæk og fremlagde en erklæring fra journalisten [1]. Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af fri bil til rådighed med 140.380 kr. for både 2006 og 2007 [1]. Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle beskattes, og Landsskatteretten stadfæstede nævnets afgørelse [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om klageren skulle beskattes af fri bil til rådighed for indkomstårene 2006 og 2007, når selskabet ejede bilen og der ikke var ført kørebog [1]. Det afgørende var, om klageren havde sandsynliggjort, at bilen ikke stod til rådighed for privat kørsel [1].

Resultatet

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse for begge indkomstår, så klageren fik ikke medhold [1]. Skattemyndighederne fik dermed medhold i, at klageren var skattepligtig af fri bil med 140.380 kr. for både 2006 og 2007 [1].

Rettens begrundelse

Landsskatteretten tog udgangspunkt i, at en arbejdsgiver, der stiller en bil til rådighed, som den ansatte må bruge privat, giver et skattepligtigt personalegode efter ligningsloven § 16, stk. 4 [1][2]. Når en hovedaktionær har råderet over en firmabil, gælder en formodning for, at bilen også står til rådighed for privat kørsel [1]. Formodningen bygger på et skatteministerielt svar fra 1997, og hovedaktionæren skal derfor sandsynliggøre, at han er afskåret fra at bruge bilen privat [1]. Når parterne er interesseforbundne, skærpes dokumentationskravene, og der lægges vægt på præcise kørebogsregistreringer og på en skriftlig aftale om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt [1]. Landsskatteretten nævnte tre forhold: bilen havde været parkeret ved klagerens private adresse, bilen var registreret til blandet benyttelse, og der var ikke ført kørebog [1]. På den baggrund fandt retten, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at bilen ikke havde været til rådighed for privat kørsel [1]. Landsskatteretten nævnte ikke selv den fremlagte erklæring i sin begrundelse [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan bevisbyrden fordeler sig, når en hovedaktionær har en firmabil til rådighed. Det er klageren, der skal sandsynliggøre, at bilen ikke har været brugt privat, og kravet bliver strengere, når parterne er tæt forbundne [1]. Afgørelsen rækker efter analysens vurdering langt i den konkrete situation, fordi den viser, hvilke forhold der talte imod klageren. Den vedrører dog en bestemt bil, to indkomstår og de oplysninger, der forelå i sagen [1]. Den siger ikke, at en blandet registrering alene fører til beskatning. Retten nævnte registreringen som ét af tre forhold sammen med privat parkering og manglende kørebog [1]. Afgørelsen fastlægger heller ikke, hvor stor vægt en erklæring fra en tredje part skal have i andre sager, fordi Landsskatteretten ikke selv behandlede erklæringen i begrundelsen [1]. Den tager heller ikke stilling til, hvordan kørebog skal føres, eller hvordan værdien af bilen er opgjort [1]. Vi forudsiger ikke, hvordan andre sager vil ende.

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 2 er ligningsloven § 16, som afgørelsen bygger på. Stk. 3 bestemmer, at fri bil beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og stk. 4 handler om værdien af en bil, der er stillet til rådighed for privat benyttelse [2]. Kilde 4 er en anden Landsskatteretten-afgørelse om fri bil for indkomstårene 2008 til 2010 [3]. Beskatningen blev stadfæstet for 2008, mens den for 2009 og 2010 blev nedsat til nul, fordi klageren kunne dokumentere udelukkende erhvervsmæssig brug og havde andre private biler til rådighed [3]. Sammenlignet med kilde 1 viser det, at dokumentation for brugen af bilen er afgørende i begge sager [1][3].

Fra kilderne

Hvis en hovedanpartshaver har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. [1]
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at omhandlede bil ikke har været til rådighed for ham privat. [1]
Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbet [2]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 10-03363: Fri bil til rådighed for hovedaktionær dommen · 25. juli 2011
  2. Ligningsloven § 16 lovbestemmelse · 10. december 2010
  3. Landsskatteretten, j.nr. 12-0206322: Beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, samt betingelserne for fyldestgørende kørebog anden afgørelse med lignende indhold · 1. oktober 2013