Fradrag for udgifter til underleverandør og billeje i en konsulentvirksomhed
Spørgsmålet var, om en konsulentvirksomhed kunne fradrage udgifter til et tysk underleverandørselskab, billeje, brændstof og parkering. Nævnet stadfæstede, at fradraget blev nægtet.
Sagen
Klageren driver en konsulentvirksomhed, som blev startet i oktober 2022. Klageren er tidligere ejer og nu direktør i et tysk selskab, [virksomhed2] GmbH, som har faktureret virksomheden for konsulentydelser i 2022 og 2023 [1]. Klageren har oplyst, at klagerens søn og datter har udført arbejdet fra Tyskland gennem det tyske selskab. Virksomheden har også fratrukket udgifter til billeje, brændstof og parkering, herunder leje af en bil fra det tyske selskab, som sønnen brugte i Danmark [1]. Virksomhedens eneste kunder i de to år var to danske selskaber, hvor klageren er medejer af det ene, og den anden ejer af dette selskab ejer det andet [1]. Fakturaerne angiver ikke timer eller hvem der udførte arbejdet, og der blev ikke fremlagt kontrakter, timesedler eller korrespondance [1]. Skattestyrelsen nægtede fradrag for i alt 14.873 kr. i 2022 og 262.531 kr. i 2023 ekskl. moms [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle afgøre, om Skattestyrelsen med rette havde nægtet fradrag for udgifter til underleverandør, billeje, brændstof og parkering på 14.873 kr. ekskl. moms i 2022 og 262.531 kr. ekskl. moms i 2023 [1]. Nævnet skulle også vurdere, hvilken bevisbyrde der gjaldt for udgifterne [1].
Resultatet
Nævnet stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, så fradraget blev nægtet [1]. Klageren fik dermed ikke medhold i nogen af de omtvistede udgifter [1].
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i, at udgifter kan fradrages, hvis de er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a [1]. Bevisbyrden for fradrag ligger som udgangspunkt hos den skattepligtige [1]. Nævnet fandt, at der var tale om en opkrævning mellem virksomheder med samme ejerkreds, og at virksomheden derfor havde en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne var leveret som anført [1]. Fakturaerne fra det tyske selskab viste ikke, hvornår arbejdet var udført, hvilket arbejde der var udført, eller hvor mange timer der var leveret og af hvem [1]. Klageren havde heller ikke fremlagt en samarbejdskontrakt, timesedler eller anden dokumentation, der kunne godtgøre, at udgifterne var afholdt for at erhverve indkomsten [1]. Nævnet lagde også vægt på, at virksomhedens eneste kunder var selskaber med tilknytning til klageren, og at salgsfakturaerne heller ikke viste timer eller udøvere [1]. Om billeje fandt nævnet, at virksomheden ikke var rette omkostningsbærer, fordi bilen var lejet af det tyske selskab til brug for dets medarbejdere, og der var tale om to forskellige virksomheder [1]. Udgifterne til brændstof og parkering i 2023 blev ikke dokumenteret, og nævnet henviste til bogføringslovens krav om et kontrolspor med bilag [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at nævnet i en sag om fradrag for udgifter til en underleverandør med tilknytning til klageren lagde vægt på dokumentation for, hvad der faktisk blev leveret, og på om virksomheden var rette omkostningsbærer [1]. Efter analysens vurdering er det særligt betydningsfuldt, at samme ejerkreds førte til en skærpet bevisbyrde for virksomheden [1]. Klageren gjorde gældende, at der ikke var grundlag for en skærpet bevisbyrde, og at der ikke er krav om bestemte dokumenttyper som timesedler eller kontrakter; nævnet gav klageren ikke medhold i dette synspunkt [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen dog ikke længere end sagens konkrete forhold. Den er en afgørelse om en bestemt virksomhed og en række udgifter med særlige forhold, og den tager ikke stilling til, hvordan skærpet bevisbyrde skal bedømmes i andre sager [1]. Den afgør heller ikke, at det tyske selskabs ydelser reelt ikke blev udført. Nævnet byggede sin vurdering på manglende dokumentation, ikke på en konstatering af, at arbejdet ikke fandt sted [1]. Efter analysens vurdering er afgørelsen tydeligst på to punkter: fakturaer alene kan være utilstrækkelige, når der er tvivl om interessefællesskab, og fradrag for bil og brændstof kan nægtes, hvis bilen ikke er lejet af den virksomhed, der søger fradraget [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 2, skattekontrolloven § 2, pålægger skattepligtige at oplyse deres indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ [2]. Kilde 3, momsloven § 37, regulerer fradrag for indgående moms på indkøb, der udelukkende anvendes til virksomhedens leverancer [3]. Kilde 4, bogføringsloven § 9, kræver, at registreringer kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisninger hertil [4]. Dommen selv bygger på statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og på ligningslovens § 2 om interesseforbundne parter [1]. Kilde 5 er en anden Landsskatteretsafgørelse om fradrag for udgifter til underleverandør, billeje, brændstof og parkering. Her stadfæstede nævnet afgørelsen for parkering og brændstof, da der manglede fakturaer, og fandt, at den skærpede bevisbyrde ikke var løftet for visse udgifter [5]. Vi kender kun et kort resumé af den afgørelse [5].
Fra kilderne
Idet der er tale om en opkrævning mellem virksomheder, som har samme ejerkreds, påhviler der virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er sket levering af ydelser og varer i overensstemmelse med det anførte [1]
Virksomheden er desuden ikke rette omkostningsbærer af udgifterne til billeje. [1]
Klageren har ikke fremlagt en samarbejdskontrakt, timesedler eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer, der på tilstrækkeligvis kan godtgøre, at udgifterne er afholdt til brug for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden. [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 25-0050983: Fradrag for udgifter til underleverandør – Fradrag for udgifter til underleverandør, billeje, brændstof og parkering dommen · 7. september 2026
- Skattekontrolloven § 2 lovbestemmelse · 11. januar 2024
- Momsloven § 37 lovbestemmelse · 5. marts 2024
- Bogføringsloven § 9 lovbestemmelse · 25. maj 2022
- Landsskatteretten, j.nr. 25-0051310: Skattestyrelsen for afgiftsperioden 1. oktober 2022 til 31. december 2023 har nedsat virksomhedens fradrag for købsmoms med 63.199 kr. og nedsat virksomhedens… anden afgørelse med lignende indhold · 7. september 2026