Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En pendler stiger af toget fra Sverige med en vaklende stak togbilletter, mens hans mor på perronen stolt viser en nyredt gæsteseng frem, og en skattemedarbejder måler afstanden fra sengen til kontoret med et målebånd.

Fradrag for kørsel til arbejde, når man bor i Sverige og har mulighed for at overnatte hos sin mor

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 15-27117843. oktober 2017

Spørgsmålet var, hvor mange arbejdsdage og kilometer en lønmodtager med bopæl i Sverige kunne fratrække for kørsel til arbejde i Danmark i 2008 og 2009. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, som godkendte et lavere befordringsfradrag end det selvangivne.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren udrejste i april 2007 til Sverige og boede der i 2008 og 2009. I 2008 og 2009 arbejdede klageren i Danmark hos flere arbejdsgivere. Efter de oplyste afstande var der ca. 61 km mellem bopælen og arbejdspladsen i 2008 og ca. 50 km i 2009. Klageren selvangav fradrag for 324 arbejdsdage i 2008 og 280 arbejdsdage i 2009. Det var ubestridt, at klageren kunne overnatte hos sin mor i Danmark, og at han havde benyttet den mulighed. SKAT godkendte fradrag for 266 dage i 2008 og 213 dage i 2009, samt fradrag for broafgift over Øresundsbroen. Klageren fremlagde brobizz-oversigter, som er en oversigt over passager af broen, togbilletter, bankudskrifter og en erklæring fra en tidligere kollega. [1]

Spørgsmålet

Retten skulle tage stilling til, om klageren havde godtgjort, at han havde kørt mellem sin sædvanlige bopæl i Sverige og arbejdspladserne i Danmark i et større omfang end det, SKAT havde godkendt. [1] Retten skulle også vurdere, om kørsel til læge og til samtaler om sygdom kunne fradrages. [1]

Resultatet

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i det hele, så klageren fik ikke medhold. [1] Retten godkendte fradrag for de dage, hvor der var dokumentation for passage over Øresund, og for de dage med flere fremmøder samme dag og trekantskørsel. [1] Fradrag for kørsel til læge og til sygesamtaler blev afvist. [1]

Rettens begrundelse

Retten tog udgangspunkt i ligningslovens § 9 C. Fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads beregnes efter den normale transportvej ved bilkørsel, og kun den del af den daglige befordring, der overstiger 24 km, giver fradrag. [1][2] Den, der søger fradrag, skal bevise eller sandsynliggøre, at befordringen har fundet sted i det påståede omfang. [1] Retten lagde vægt på, at klageren havde mulighed for at overnatte hos sin mor, og at der derfor stilles skærpede krav til sandsynliggørelsen, især når der er mange arbejdsdage. [1] Retten fandt det godtgjort, at klageren havde kørt på de dage, hvor brobizz-oversigten viste en passage, og på de dage, hvor det var sandsynliggjort, at klageren var i Danmark og havde overnattet hos sin mor. [1] Togbillenerne blev ikke tillagt betydning for et større omfang. Retten fandt, at flere af billetterne var købt i samme periode, hvor klageren havde kørt i bil over broen, at billetterne ikke dækkede alle relevante zoner, og at det ikke var godtgjort, at klageren selv havde betalt dem. Jojo-kortet kunne udlånes, og kontoudskrifterne viste ikke køb af billetter. Betalingen med drikkepenge ændrede ikke vurderingen. [1] Kørsel til læge og til samtaler om sygdom blev afvist, fordi det ikke var kørsel til en arbejdsplads i lovens forstand. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, hvordan kravene til dokumentation kan se ud, når en lønmodtager bor i et andet land og har en overnatningsmulighed hos familie tæt på arbejdspladsen. [1] Efter analysens vurdering er den vigtigste pointe, at det ikke er nok at vise, at man har været i Danmark. Dokumentation skal også kunne knyttes til den konkrete befordring og til den person, der søger fradrag. [1] Efter analysens vurdering afgør dommen ikke, hvor mange dage andre skatteydere kan få fradrag for. Den er en konkret vurdering af et bestemt sagsforløb, og rettens vurdering af bevis kan afhænge af de øvrige oplysninger i sagen. [1] Dommen ændrer ikke lovens ordlyd, men den viser, hvordan retten vurderede bevisværdien af brobizz-oversigter, togbilletter og bankudskrifter. [1][2] Efter analysens vurdering er dommen ikke rådgivning, og den kan ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager. [1]

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 2 er ligningslovens § 9 C, som dommen bygger på. [2] Dommen omtaler 24-km-grænsen i paragraffen, og kilde 2 viser den samme regel. Dommen gengiver ikke de øvrige bestemmelser i kilde 2 om befordring over 120 km. [2][1] Dommen henviser selv til tidligere afgørelser om kravene til sandsynliggørelse af befordring, og den bygger på de regler, den selv gengiver. [1]

Fra kilderne

Det er den skatteyder, der ønsker fradrag, der skal bevise eller sandsynliggøre, at befordring har fundet sted i det påståede omfang. [1]
Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer. [2]
Togbilletterne findes efter en konkret vurdering ikke at godtgøre, at klageren har befordret sig i et større omfang mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen, end det fremgår af de fremlagte brobizzudskrifter. [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 15-2711784: Befordringsfradrag dommen · 3. oktober 2017
  2. Ligningsloven § 9 c lovbestemmelse · 14. september 2016