Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: To skattefolk tømmer bagagerummet på en lille firmabil og sorterer tingene på to borde, hvor det private bord med oppustelig flamingo, grill og lagkage vokser sig langt højere end det erhvervsmæssige, mens den ældste lægger tagboksen ovenpå.

Fradrag for kørsel og private udgifter i en lille virksomhed, og hvordan overskuddet blev forhøjet

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 15-326682220. april 2022

Spørgsmålet var, om virksomhedens overskud skulle forhøjes, og hvor meget kørsel klageren kunne fradrage som erhvervsmæssig befordring. Landsskatteretten forhøjede overskuddet mere end SKAT, men fastholdt de befordringsfradrag, SKAT havde godkendt.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed inden for skatterådgivning i indkomstårene 2012 og 2013. Virksomheden havde udbetalt løn til klageren, som var medregnet som A-indkomst, men ikke fratrukket i regnskabet [1]. Regnskabet indeholdt også betalt B-skat, skyldig moms, udgifter til telefon og internet samt udgifter til varme og el i den private bolig [1]. Klageren gjorde gældende, at overskuddet skulle nedsættes, og at kørsel til fem kunder i 2012 og fire kunder i 2013 skulle give fradrag [1]. SKAT havde forhøjet overskuddet med 29.012 kr. og 17.304 kr. og godkendt befordringsfradrag [1]. SKAT anvendte 60-dages-reglen, hvorefter kørsel til samme kunde i mere end 60 dage ikke længere blev anset for erhvervsmæssig [1]. Sagen blev påklaget til Landsskatteretten [1].

Spørgsmålet

Nævnet skulle tage stilling til, om virksomhedens overskud i 2012 og 2013 skulle forhøjes, og om klageren havde ret til mere erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9 B, end SKAT havde godkendt [1].

Resultatet

Landsskatteretten forhøjede virksomhedens overskud mere end SKAT havde gjort: med 40.150 kr. mod 29.012 kr. for 2012 og med 62.284 kr. mod 17.304 kr. for 2013 [1]. Nævnet nedsatte samtidig klagerens A-indkomst med 11.138 kr. og 44.980 kr., fordi beløbene skulle medregnes i virksomhedens overskud [1]. Befordringsfradragene blev fastholdt til de beløb, SKAT havde godkendt, nemlig 36.096 kr. og 65.295 kr. som erhvervsmæssig befordring [1]. Klageren fik ikke medhold, og den samlede forhøjelse blev større end i SKATs afgørelse [1].

Rettens begrundelse

Landsskatteretten tog udgangspunkt i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorefter udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages, når udgiften har en direkte forbindelse til indkomsten og ikke er en privatudgift [1]. Den skattepligtige har som udgangspunkt bevisbyrden for udgiften, jf. en henvisning til Højesteret i dommen [1]. Betalt B-skat, betalt A-skat og skyldig moms kunne ikke fratrækkes, og momstilgodehavendet skulle ikke medregnes i indkomsten [1]. Udgifter til varme, el og olie vedrørte den private bolig og var derfor ikke driftsomkostninger [1]. For telefon og internet, som virksomheden havde betalt uden at regulere for privat brug, anvendte nævnet ligningslovens § 16, stk. 12 og 14, og lagde 2.500 kr. til overskuddet hvert år [1]. De 11.138 kr. og 44.980 kr. blev medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1 [1][2]. Om befordring anførte nævnet, at et kørselsregnskab skal indeholde kilometertal, dato, fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel og bestemmelsessteder [1]. Hvis regnskabet er mangelfuldt, må skattemyndighederne fastsætte fordelingen skønsmæssigt, jf. en henvisning til Vestre Landsret i dommen [1]. Fradrag efter ligningslovens § 9 C gør heller ikke den skattepligtige til lønmodtager [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, hvordan skattemyndighederne og nævnet behandlede et konkret regnskab for en enkeltmandsvirksomhed. Den viser, at løn, som ejeren har trukket ud af virksomheden, bliver til personlig indkomst og ikke kan fratrækkes to gange [1][2]. Den viser også, at private udgifter til bolig, skatter og moms som udgangspunkt ikke giver fradrag i overskuddet, og at fri brug af virksomhedens telefon og internet kan medføre et tillæg [1]. For befordring understreger dommen, at et kørselsregnskab skal have bestemte oplysninger, og at skattemyndighederne kan fastsætte fordelingen skønsmæssigt, når regnskabet er mangelfuldt [1]. Dommen rækker kun til den konkrete sag med dens regnskab og dokumentation. Den afgør ikke, hvordan andre kørselsregnskaber skal bedømmes, og den tager ikke stilling til 60-dages-reglens anvendelse i andre situationer. Momsspørgsmålet blev ikke behandlet, fordi nævnet fandt, at det ikke var påklaget [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen bygger på virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1, hvorefter virksomhedens skattepligtige overskud medregnes i den personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige [2]. Skattestyrelsen tiltrådte Skatteankestyrelsens indstilling, herunder at A-skatten skulle sættes til 0 kr., og at beløbene skulle medregnes i overskuddet [1]. Dommen gengiver SKATs juridiske vejledning om erhvervsmæssig befordring og 60-dages-reglen og henviser til ligningslovens § 9 B og § 9 C [1]. Der er ingen andre kilder i materialet om samme forhold.

Fra kilderne

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. [1]
Landsskatteretten bemærker at fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C, hverken medfører, at den fradragsberettigede anses for at være ansat i virksomheden, eller at indtægten bliver A-indkomst. [1]
Henset til at omkostningerne er afholdt af klagerens personlige virksomhed finder Landsskatteretten, at klageren har mulighed for at benytte virksomhedens telefon og internetforbindelse privat [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 15-3266822: Forhøjelse af overskud af virksomhed – Nedsættelse af klagers A-indkomst med – Fradrag for udgifter til befordring, jf. LL § 9 B m.fl. dommen · 20. april 2022
  2. Virksomhedsskatteloven § 10 lovbestemmelse · 25. september 2021