Fradrag for hustrubidrag, når skilsmissen fastsatte, at ingen skulle betale bidrag
Spørgsmålet var, om klageren kunne trække 62.500 kr. fra som underholdsbidrag til sin tidligere ægtefælle, når skilsmissen fastsatte, at ingen skulle betale bidrag. Landsskatteretten svarede nej og stadfæstede SKATs afgørelse.
Sagen
Klageren blev skilt fra sin tidligere ægtefælle den 14. januar 2010 [1]. Skilsmissebevillingen fra Statsforvaltningen Sjælland angav under punktet Vilkår, at ingen af ægtefællerne betalte bidrag til den andens underhold [1]. I forhandlingsprotokollen stod tillige, at hustruen skulle tilgodeses med 75.000 kr. ved bodelingen, når huset var solgt [1]. Ved en håndskreven aftale af 31. maj 2010 blev det aftalt, at 62.500 kr. skulle udbetales af klagerens halvdel af salgsprovenuet til den tidligere ægtefælle [1]. Klageren havde for 2010 fratrukket 105.844 kr. som underholdsbidrag, mens SKAT kun godkendte 45.584 kr., der vedrørte to børn [1]. SKAT nægtede derfor fradrag med 60.255 kr. Klageren mente, at SKAT havde oplyst, at beløbet på 62.500 kr. var fradragsberettiget, og at han var blevet fejlindformeret [1].
Spørgsmålet
Det skulle afgøres, om klageren kunne trække 62.500 kr. fra som underholdsbidrag til sin tidligere ægtefælle, når skilsmissen fastsatte, at ingen skulle betale bidrag [1][2]. Retten skulle også tage stilling til, om klageren kunne påberåbe sig, at SKAT havde givet ham en forkert oplysning [1].
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, og klageren fik ikke medhold i fradrag for 62.500 kr. [1]. SKAT vandt sagen, og klageren tabte. SKATs krav om forhøjelse af den skattepligtige indkomst med 60.255 kr. stod dermed ved magt [1].
Rettens begrundelse
Landsskatteretten tog udgangspunkt i ligningslovens § 10, stk. 1, hvorefter bidrag til underhold af den anden ægtefælle i anledning af skilsmisse eller separation kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst [1][2]. Det er ægteskabslovens § 49, der fastsætter, at der i forbindelse med separation eller skilsmisse træffes bestemmelse om, hvorvidt en ægtefælle skal yde bidrag til den andens underhold [1][3]. Retten lagde til grund, at der ved skilsmissen den 14. januar 2010 var truffet bestemmelse om, at klageren ikke skulle betale bidrag til sin tidligere ægtefælle [1]. Fradrag for det beløb, klageren ønskede, kunne derfor ikke knyttes til et bidrag, som skilsmissen havde fastsat [1][2]. Klageren kunne heller ikke få medhold i, at SKAT havde fejlvejledt ham. Landsskatteretten fandt, at der efter sagens oplysninger ikke var grundlag for at påberåbe sig de almindelige forvaltningsretlige principper om retsvirkningen af uformaliserede forhåndstilkendegivelser i forbindelse med henvendelsen til SKAT [1]. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at et fradrag efter ligningslovens § 10 hænger sammen med, hvad skilsmissen faktisk fastsatte om bidrag [1][2]. Når skilsmissen har fastsat, at ingen af ægtefællerne skal betale bidrag, er der efter analysens vurdering ikke grundlag for at fratrække en betaling til den tidligere ægtefælle som underholdsbidrag [1][2][3]. Dommen siger også, at en uformel forhåndstilkendegivelse fra SKAT efter sagens oplysninger ikke kunne give klageren ret efter de forvaltningsretlige principper [1]. Efter analysens vurdering er det dog vigtigt at læse afgørelsen med forsigtighed, da den bygger på de konkrete dokumenter i sagen, herunder skilsmissebevillingen og forhandlingsprotokollen [1]. Den afgør ikke, hvordan en betaling skal behandles, hvis skilsmissen i stedet havde fastsat et bidrag, og den tager heller ikke stilling til, hvilken afgørelse der kunne være truffet ved en anden fremgangsmåde [1]. Dommen siger heller ikke generelt, hvornår SKAT har pligt til at rette fejl i vejledning [1]. Den bør derfor ikke læses som en generel regel om alle engangsbeløb mellem tidligere ægtefæller [1]. Efter analysens vurdering er den mest sikre læsning, at en betaling kun kan fradrages, hvis den kan knyttes til et bidrag, der er fastsat i forbindelse med skilsmissen eller separationen [1][2].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilderne handler om den samme fradragsregel. Ligningslovens § 10 giver fradrag for bidrag mellem ægtefæller i anledning af skilsmisse eller separation, og stk. 3 udvider bestemmelserne til underholdsbidrag, når ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige [2]. Ægteskabslovens § 49 fastsætter, om en ægtefælle skal betale bidrag, og er dermed forudsætningen for fradrag [3][1]. En anden Landsskatteretsafgørelse om fradrag for børne- og hustrubidrag godkendte fradrag for de fastsatte løbende bidrag, men afviste fradrag for øvrige udgifter [4]. Den har kun en løs forbindelse til sagen, da den vedrører en skilsmisse afgjort ved en engelsk domstol [4]. Kilderne viser ikke, at myndighederne har brugt dommen i senere sager [1].
Fra kilderne
Ingen af ægtefællerne betaler bidrag til den andens underhold. [1]
Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst. [2]
Landsskatteretten kan herefter ikke give klageren medhold i, at klageren har fradragsret for underholdsbidrag til sin tidligere ægtefælle. [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 12-0190775: Fradragsret for hustrubidrag dommen · 17. oktober 2012
- Ligningsloven § 10 lovbestemmelse · 4. november 2011
- Ægteskabsloven § 49 lovbestemmelse · 26. januar 2007
- Landsskatteretten, j.nr. 08-02728: Fradrag for børne- og hustrubidrag ikke fuldt ud er godkendt anden afgørelse med lignende indhold · 31. maj 2011