Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En ung mand får konvolutter fra venner og kæreste i sin stue, mens en munter skattemedarbejder ved et kasseapparat slår hver eneste konvolut ind.

Bankindsætninger blev anset for momspligtig omsætning i enkeltmandsvirksomhed

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 21-00909919. maj 2025

Skattestyrelsen anså bankindsætninger for momspligtig omsætning og forhøjede momstilsvaret for 2017-2019. Landsskatteretten fastholdt forhøjelsen i det væsentlige og nedsatte kun nogle kvartaler lidt. Påstanden om 0 kr. fik ikke medhold.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren havde en enkeltmandsvirksomhed, der var registreret fra 1. januar 2017. Virksomheden var momsregistreret med kvartalsvis afregning, og klageren indberettede et momstilsvar på 0 kr. for 1. kvartal 2017 til 1. kvartal 2019 [1]. Klageren havde samtidig job hos andre selskaber [1]. Skattestyrelsen gennemgik bankkontiene og fandt indsætninger, som den ikke mente kunne afstemmes med klagerens øvrige indkomst [1]. Styrelsen regnede indsætningerne som omsætning inklusive moms for 2017, 2018 og 2019. Den forhøjede momstilsvaret for 12 kvartaler med i alt 283.874 kr. [1]. Indsætninger på 200 kr. og derunder, bilhandler og forsikringsudbetalinger blev ikke medregnet [1]. Klageren gjorde gældende, at der slet ikke var drevet virksomhed. Indsætningerne var ifølge klageren blandt andet udlæg for venner, penge fra en kæreste, et lån fra en onkel, bilhandler og salg af private ting [1].

Spørgsmålet

Retten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde anset indsætningerne på klagerens bankkonti for momspligtig omsætning og forhøjet momstilsvaret skønsmæssigt. Klageren mente, at der ikke var drevet virksomhed, og at indsætningerne ikke var salg [1].

Resultatet

Landsskatteretten stadfæstede forhøjelsen for 3. kvartal 2017. For de øvrige kvartaler nedsatte den beløbene lidt, for eksempel fra 16.593 kr. til 16.470 kr. for 1. kvartal 2017 og fra 23.013 kr. til 18.359 kr. for 3. kvartal 2019. Klagerens påstand om 0 kr. blev ikke fulgt [1].

Rettens begrundelse

Den tilgængelige tekst gengiver ikke Landsskatterettens egen fulde begrundelse. Den viser Skattestyrelsens argumenter og de regler, de bygger på [1]. Afgiftspligtige personer er dem, der driver selvstændig økonomisk virksomhed [4]. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet [3]. Skattestyrelsen pegede på, at klageren var momsregistreret, og på størrelsen af indsætningerne [1]. Klageren havde ikke indsendt momsregnskab med bilag eller en dokumenteret opgørelse af privatforbruget. Derfor skønnede styrelsen efter opkrævningsloven, som tillader et skøn, når tilsvaret ikke kan fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber [1][5]. Styrelsen mente ikke, at klageren havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne var uden for moms [1]. Den fandt heller ikke, at udgifter til fradrag var dokumenteret [1]. Efter retsmødet fastholdt Skattestyrelsen, at klageren ikke havde godtgjort, at der ikke var drevet selvstændig økonomisk virksomhed. Den tilsluttede sig Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse med en mindre talmæssig justering [1]. En enkelt indsætning, der vedrørte en returneret vare, blev medregnet som en nedsættelse [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser sagen, at en person med en momsregistreret virksomhed kan få indsætninger på private bankkonti beskattet som omsætning, når forklaringerne ikke bakkes op af dokumentation. Skattestyrelsen lagde vægt på manglende bilag, skiftende forklaringer og manglende bevis for lån og udlæg [1]. Efter analysens vurdering er det mest forsigtige udsagn, at dommen belyser, hvordan et skøn kan holde, når regnskab mangler. Landsskatteretten nedsatte dog flere kvartaler, så skønnet blev ikke fastholdt fuldt ud [1]. Den tilgængelige tekst viser ikke rettens egen begrundelse for de enkelte nedsættelser. Derfor kan vi ikke sige, hvilke indsætninger der blev godkendt som private, eller hvilken bevisbyrderegel retten anvendte. Sagen afgør efter analysens vurdering heller ikke, hvornår en privatperson generelt må anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed. Den bygger på de konkrete forhold i denne sag, herunder at klageren var registreret med virksomhed [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejer sig om momslovens regler om afgiftspligtige personer og levering mod vederlag [3][4]. Den omfatter også opkrævningslovens adgang til at fastsætte tilsvaret skønsmæssigt, hvis det ikke kan opgøres ud fra regnskaber [5]. Afgørelsen nævner desuden ekstraordinær genoptagelse, hvor Skattestyrelsen tilsluttede sig, at den var berettiget til at ændre momstilsvaret [1]. Skatteforvaltningsloven sætter en frist på 3 år for at varsle ændring af et afgiftstilsvar [2]. Fristerne kan fraviges, blandt andet hvis den afgiftspligtige groft uagtsomt har bevirket et urigtigt grundlag [6]. Den tilgængelige tekst viser ikke, hvilket grundlag retten brugte i denne sag.

Fra kilderne

Vi anser de indsætninger, som stammer fra MobilePay, bankoverførsler samt indsætninger af kontanter for at være momspligtig omsætning, da du ikke over for os har dokumenteret, at indsætningerne er omsætningen i din virksomhed uvedkommende. [1]
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. [4]
Der er ikke drevet virksomhed i 2017. [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 21-0090991: Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 21-0090991 dommen · 9. maj 2025
  2. Skatteforvaltningsloven § 31 lovbestemmelse · 24. september 2024
  3. Momsloven § 4 lovbestemmelse · 5. marts 2024
  4. Momsloven § 3 lovbestemmelse · 5. marts 2024
  5. Opkrævningsloven § 5 lovbestemmelse · 19. september 2024
  6. Skatteforvaltningsloven § 32 lovbestemmelse · 24. september 2024