Fradrag for filials underskud i dansk koncern
Spørgsmålet var, om danske regler måtte nægte en dansk koncern fradrag for underskud i et svensk datterselskabs danske filial, når underskuddet kunne bruges i Sverige. Domstolen svarede, at reglerne principielt er lovlige, men ikke hvis fradrag i Sverige reelt er umuligt.
In English · En français · Auf Deutsch
Sagen
NN A/S var øverste moderselskab i en dansk koncern med to svenske datterselskaber, som hver havde en dansk filial [1]. Filialerne blev lagt sammen til Filial A ved overførsel af Filial B til Sverige 1 AB [1]. I Sverige valgte koncernen at behandle sammenlægningen som en skattefri virksomhedsomstrukturering, så goodwill fra Filial B ikke var afskrivningsberettiget i Sverige [1]. I Danmark blev sammenlægningen beskattet som aktivitetsoverdragelse til markedsværdi, og Filial A kunne derfor afskrive goodwill og udvise underskud i 2008 [1]. Skattemyndigheden nægtede at modregne underskuddet i koncernens samlede resultat med henvisning til selskabsskattelovens § 31, stk. 2, andet punktum, fordi underskuddet kunne modregnes i Sverige [1]. Landsskatteretten stadfæstede afslaget, og NN A/S anlagde sag ved Østre Landsret [1].
Spørgsmålet
Skulle artikel 49 TEUF fortolkes således, at den var til hinder for en dansk regel, hvorefter en koncern kun kunne fradrage underskud i et ikke-hjemmehørende datterselskabs danske filial i koncernens samlede resultat, hvis underskuddet ikke kunne fradrages i datterselskabets hjemland? [1] Retten skulle nærmere bestemt vurdere forskelsbehandling, sammenlignelighed, begrundelse og proportionalitet [1].
Resultatet
Domstolen fastslog, at artikel 49 TEUF principielt ikke er til hinder for reglen, når den ses sammen med en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der giver credit i Sverige [1]. Reglen er dog i strid med EU-retten, hvis den fratager koncernen enhver reel mulighed for at fradrage underskuddet, fordi modregning i Sverige faktisk ikke er mulig [1]. Det skal den forelæggende ret efterprøve [1]. Sagen blev derfor ikke endeligt afgjort med et klart udfald for parterne [1].
Rettens begrundelse
Domstolen tog udgangspunkt i etableringsfriheden og lagde vægt på, at reglen stiller en dansk koncern med et dansk fast driftssted ejet af et ikke-hjemmehørende datterselskab mindre fordelagtigt end en rent dansk koncern [1]. Den forskelsbehandling kan gøre det mindre attraktivt at etablere datterselskaber i andre medlemsstater [1]. Ved sammenligneligheden så Domstolen på formålet: at forhindre dobbelt fradrag for underskud [1]. En koncern med et ikke-hjemmehørende datterselskabs danske filial er ikke uden videre sammenlignelig med en rent dansk koncern, fordi der er risiko for dobbelt fradrag [1]. Men hvis underskuddet reelt ikke kan bruges i datterselskabets hjemland, er situationen sammenlignelig [1]. Domstolen fandt, at målet om at undgå dobbelt fradrag kan begrunde reglen [1]. Domstolen afviste uden forbehold, at den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen var en relevant begrundelse, fordi et dobbelt fradrag ikke ville begunstige den ene stat til skade for den anden [1]. Reglen går dog for vidt, hvis den fratager koncernen enhver reel mulighed for fradrag [1]. Proportionalitetsprincippet er opfyldt, hvis koncernen kan få fradrag i Danmark, når den godtgør, at modregning i det udenlandske datterselskabs indkomst faktisk er umulig [1]. Domstolen henviste også til den nordiske overenskomsts creditmekanisme, som kan hindre dobbeltbeskatning [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at den danske regel ikke i sig selv er ulovlig, men at den skal anvendes med en undtagelse, når fradrag i udlandet reelt er umuligt [1]. Dommen rækker til situationer, hvor en koncern vil modregne underskud i et dansk fast driftssted, som tilhører et ikke-hjemmehørende datterselskab, og hvor der er en creditmekanisme i en dobbeltbeskatningsoverenskomst [1]. Den afgør ikke, om koncernen i den konkrete sag havde bevist, at fradrag i Sverige var umuligt; det overlod Domstolen til den forelæggende ret [1]. Den siger heller ikke generelt, hvordan beviskravet skal opfyldes, eller hvordan andre lande og overenskomster skal vurderes [1]. Styresignalet viser, at dansk praksis efter dommen er, at underskud skal tillades modregnet, hvis koncernen godtgør, at modregning i det udenlandske selskabs indkomst er faktisk umulig [3]. Det er en vurdering, ikke rådgivning, og den forudsiger ikke udfaldet af andre sager [1][3].
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om artikel 49 TEUF og selskabsskattelovens § 31, stk. 2, andet punktum [1]. Generaladvokaten fremsatte forslag den 21. februar 2018, og Domstolen afsagde dom den 4. juli 2018 [1][2]. Kilde 2 gengiver generaladvokatens forslag og parternes synspunkter, men den korte gengivelse viser ikke en endelig konklusion [2]. Domstolen fulgte ikke et simpelt ja/nej: den opstillede en betinget regel og overlod efterprøvelsen til Østre Landsret [1]. Efter dommen beskriver et dansk styresignal, at underskud skal tillades modregnet, hvis koncernen godtgør, at modregning i det udenlandske selskabs indkomst er faktisk umulig [3].
Fra kilderne
Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den principielt ikke er til hinder for en national lovgivning som den, der er omhandlet i hovedsagen [1]
Artikel 49 TEUF skal imidlertid fortolkes således, at den er til hinder for en sådan lovgivning, hvis anvendelsen heraf medfører, at den pågældende koncern fratages enhver reel mulighed for at fradrage det pågældende underskud [1]
hvis koncernen godtgjorde, at modregningen i datterselskabets indkomst af underskuddet faktisk er umulig i den anden medlemsstat [1]
underskud tillades modregnet, hvis koncernen godtgør, at modregning i det udenlandske selskabs indkomst er faktisk umulig [3]
Kilder
- Dom i sag C-28/17: Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. juli 2018. — NN A/S mod Skatteministeriet. dommen · 4. juli 2018
- Forslag til afgørelse i sag C-28/17: Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 21. februar 2018. — NN A/S mod Skatteministeriet. generaladvokatens forslag til afgørelse · 21. februar 2018
- SKR nr 9576 af 16/02/2021: Genoptagelsesstyresignal om modregning af en filials underskud i sambeskattede selskabers indkomst - styresignal dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 8. juli 2021