Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En arrangør prøver at skjule en overlæsset minibus og en fælles bjerghytte i Alperne bag en lille skoletavle, mens rejsende med kameraer fotograferer bussen, og en bjergged kigger ind ad busvinduet.

Fotorejse til Alperne var en pakkerejse: klageren fik 7.000 kr. tilbage

Pakkerejse-AnkenævnetForbrug og kontrakterPakkerejse-Ankenævnet, sag 21-05997. oktober 2021

Spørgsmålet var, om en fotorejse med fælles bolig og minibus var en pakkerejse, og om klageren kunne afbestille, da Udenrigsministeriet frarådede rejsen. Ankenævnet svarede ja til begge dele og pålagde arrangøren at betale 7.000 kr. tilbage.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren købte i februar 2020 en fotorejse til Østrig for 7.000 kr. Rejsen skulle køre fra 8. til 14. oktober 2020. Prisen omfattede overnatning i delt værelse i en fælles lejlighed, kørsel i minibus og undervisning efter behov [1]. Afrejsen skulle ske fra Flensborg i Tyskland [1]. Den 2. oktober 2020 afbestilte klagerens mand rejsen på klagerens vegne [1]. Klageren gjorde gældende, at rejsearrangøren skulle tilbagebetale beløbet, fordi Udenrigsministeriet frarådede rejser til rejsemålet, og fordi der var indrejseforbud til Tyskland [1]. Rejsearrangøren gjorde gældende, at det ikke var en pakkerejse, men et fotokursus, og at han ikke var rejsearrangør [1]. Han henviste også til vilkår om, at en deltager, der aflyser efter forudbetaling, skal betale hele beløbet [1]. Under sagen tilbød han klageren refusion for indkvarteringen. Klageren afviste det og krævede alle 7.000 kr. tilbage [1].

Spørgsmålet

Nævnet skulle afgøre, om købet var en pakkerejse, så klagen kunne behandles efter pakkerejseloven. Derefter skulle nævnet afgøre, om klageren kunne afbestille og få hele prisen tilbage, da Udenrigsministeriet frarådede rejser til rejsemålet [1][3].

Resultatet

Nævnet gav klageren medhold. Rejsearrangøren skal betale 7.000 kr. med renter fra 16. oktober 2020 og et sagsomkostningsbeløb på i alt 26.250 kr. til Ankenævnet. Klagegebyret på 275 kr. tilbagebetales til klageren [1].

Rettens begrundelse

Nævnet pegede først på lovens definition: en pakkerejse er en kombination af mindst to forskellige typer rejseydelser, fx passagerbefordring og indkvartering [1][2]. Da tilmeldingen viste, at både delt værelse i lejlighed og kørsel i minibus var med i prisen, fandt nævnet, at klageren havde købt en pakkerejse [1]. Nævnet tog derfor ikke rejsearrangørens anmodning om at afvise klagen til følge. At formålet var undervisning i fotografering, ændrede ikke resultatet [1]. Dernæst så nævnet på retten til at afbestille. Efter loven kan den rejsende afbestille før rejsen begynder, hvis der på destinationen eller i nærheden indtræffer uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører rejsen, og kræve alle indbetalte beløb tilbage [3]. Nævnet henviste til sin praksis om, at reglen som udgangspunkt gælder for områder, hvor Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledning fraråder at rejse på rejsetidspunktet [1]. Den 2. oktober 2020 frarådede ministeriet alle ikke nødvendige rejser (orange) til rejsemålet for den 8. oktober 2020 [1]. Derfor var klageren berettiget til at afbestille og få hele beløbet tilbage [1]. Fordi klageren fik medhold, skulle rejsearrangøren betale sagsomkostninger til Ankenævnet efter vedtægterne [1]. Kendelsen nævner, at beløbet kan inddrives ved udpantning, hvis det ikke betales til tiden [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser kendelsen, at nævnet ser på, hvad prisen faktisk dækker, og ikke på, hvad arrangøren kalder produktet. Her var både indkvartering og kørsel med i prisen, og det var nok til, at nævnet så en pakkerejse, selv om arrangøren talte om et kursus [1]. Kendelsen kan efter analysens vurdering også læses sådan, at arrangørens vilkår om, at en aflysning efter forudbetaling koster hele beløbet, ikke afskar klageren fra at bruge lovens regel om afbestilling [1][3]. Kendelsen siger ikke noget om, hvordan en rejse skal bedømmes, hvis der kun er én rejseydelse med. Loven har en særlig regel for den situation, men nævnet nævner den ikke [2]. Kendelsen afgør heller ikke, hvornår andre former for rejsevejledning eller indrejseforbud er nok. Nævnet lagde vægt på Udenrigsministeriets orange vejledning på afbestillingstidspunktet og nævner ikke indrejseforbuddet i sin begrundelse [1]. Kendelsen er en afgørelse i én sag, og den kan ikke bruges til at sige, hvordan andre sager vil falde ud.

Sådan hænger kilderne sammen

Kendelsen bygger på lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer. § 3, stk. 1, definerer en pakkerejse som en kombination af mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på den samme rejse, og stk. 2 har en særregel for kombinationer med kun én rejseydelse og turistydelser [2]. § 15, stk. 1, giver ret til at afbestille mod et rimeligt afbestillingsgebyr, og stk. 2 giver ret til tilbagebetaling af alle beløb ved uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder [3]. Stk. 3 siger, at tilbagebetaling skal ske senest 14 dage efter afbestillingen [3]. Kendelsen henviser desuden til §§ 10 og 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige [1]. Gældsinddrivelseslovens § 10 handler om inddrivelse ved lønindeholdelse, og § 11 om inddrivelse ved udpantning [4][5].

Fra kilderne

Da det af klagerens tilmelding fremgår, at både indkvartering i et delt værelse i lejlighed og passagerbefordring i form af kørsel i minibus er inkluderet i prisen, finder Ankenævnet, at klageren har købt en pakkerejse. [1]
Den omstændighed, at formålet med rejsen var undervisning i fotografering, kan ikke føre til et andet resultat. [1]
I disse tilfælde har den rejsende krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen. [3]

Kilder

  1. Pakkerejse-Ankenævnet, sag 21-0599: Pakkerejse solgt af rejsearrangør, der ikke bidrager til Ankenævnets drift. — sag 21-0599 dommen · 7. oktober 2021
  2. Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 3 lovbestemmelse · 28. december 2017
  3. Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 15 lovbestemmelse · 28. december 2017
  4. Gældsinddrivelsesloven § 10 lovbestemmelse · 23. juni 2021
  5. Gældsinddrivelsesloven § 11 lovbestemmelse · 23. juni 2021