Fortjeneste ved køb og salg af kryptovaluta var skattepligtig spekulation
Skulle en privatpersons fortjeneste på bitcoin, bitcoin cash og ethereum beskattes som spekulation? Landsskatteretten svarede ja og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Sagen
Klageren købte og solgte tre kryptovalutaer, bitcoin, bitcoin cash og ethereum, på en vekslingstjeneste fra 15. juli 2017 til 30. november 2018 [1]. Skattestyrelsen opgjorde fortjenesten efter FIFO-princippet. Her indgår anskaffelsessummen for de først købte enheder, når det ikke kan afgøres, hvilke enheder der er solgt [1]. Skattestyrelsen forhøjede klagerens personlige indkomst med 109.167 kr. for 2017 og 23.786 kr. for 2018. Den anerkendte et tab på 6 kr. i 2018 [1]. Klageren gjorde gældende, at han købte af nysgerrighed og faglig interesse. Han mente også, at gevinster var skattefrie efter mediernes omtale af en afgørelse fra Skatterådet [1]. Han gjorde desuden gældende, at bitcoins brugt til to flybilletter og et hotelophold var betalingsmiddel, så fortjenesten for 2018 skulle nedsættes med 6.234 kr. [1]. Skattestyrelsen fastholdt, at købene også skete for at tjene penge ved videresalg [1].
Spørgsmålet
Landsskatteretten skulle afgøre, om klagerens køb af kryptovaluta var sket i spekulationsøjemed, så fortjenesten ved salg var skattepligtig. Retten skulle også afgøre, om de bitcoins, der blev brugt til køb af flybilletter m.v., var undtaget fra spekulationsbeskatning [1].
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Klageren fik ikke medhold, og forhøjelserne på 109.167 kr. for 2017 og 23.786 kr. for 2018 blev stående. Retten fandt, at også de bitcoins, der blev brugt til varekøb, var omfattet af spekulationsbeskatningen [1].
Rettens begrundelse
Landsskatteretten startede med, at bitcoins er et formuegode, som hverken kursgevinstloven eller anden særlovgivning på skatterettens område omfatter [1]. Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er indtægter fra salg af egne ejendele ikke skattepligtige, medmindre salget hører til næringsvejen eller sker i spekulationsøjemed [1]. Spekulation betyder ifølge retten, at aktivet er erhvervet for at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om fortjeneste skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen [1]. Retten pegede på, at bitcoins er en virtuel valuta uden et reguleret marked. Markedet har været præget af meget store værdisvingninger, både da klageren købte, og i en periode forud, og det gav mulighed for store fortjenester [1]. Retten lagde til grund, at købene i hvert fald i betydeligt omfang skete for at videresælge med fortjeneste. Faglige og ideologiske interesser ændrede ikke på det [1]. For de bitcoins, der blev brugt til flybilletter m.v., fandt retten ikke en så nær tidsmæssig tilknytning mellem køb og brug, at de var undtaget [1]. Skattestyrelsen havde henvist til, at gevinsterne er personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1 [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at Landsskatteretten i denne sag lagde afgørende vægt på objektive forhold: markedets store udsving, det uregulerede marked og muligheden for store fortjenester [1]. Efter analysens vurdering følger det af begrundelsen, at en faglig eller personlig interesse i teknologien ikke i sig selv udelukker spekulation, når der samtidig er en betydelig hensigt om fortjeneste [1]. Afgørelsen ser også ud til at vise, at brug af bitcoins som betalingsmiddel ikke automatisk giver skattefrihed, når der ikke er nær tidsmæssig tilknytning mellem købet af bitcoins og brugen [1]. Afgørelsen er konkret. Den fastslår ikke en bestemt tidsfrist for, hvornår brug som betalingsmiddel er undtaget. Efter det, kilderne viser, behandler den heller ikke direkte klagerens argument om, at han havde forventet skattefrihed på baggrund af medieomtale [1]. Den kan derfor ikke uden videre sige noget om andre handler, f.eks. med andre mængder, formål eller tidsforløb. Afgørelsen forudsiger ikke udfaldet af andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, som gør salg i spekulationsøjemed skattepligtigt [1]. Skattestyrelsen støttede sig på en tidligere afgørelse fra Skatterådet, SKM2018.104.SR, og på FIFO-princippet til at opgøre gevinsterne [1]. Gevinsterne blev behandlet som personlig indkomst. Personskattelovens § 3, stk. 1, siger, at personlig indkomst omfatter indkomster i den skattepligtige indkomst, som ikke er kapitalindkomst [2]. En anden afgørelse fra en landsret handler også om kryptovaluta. Den angiver, at køb og salg af kryptovaluta som udgangspunkt skal kvalificeres som spekulation. Den sag gjaldt dog en person med kryptohandel som eneste beskæftigelse og er konkret begrundet [3].
Fra kilderne
Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens køb af den omhandlede kryptovaluta i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed. [1]
Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i klagerens faglige og ideologiske interesser, fører ikke til, at der ikke skal ske spekulationsbeskatning, hvorfor hans gevinst ved salg af disse vil være skattepligtig. [1]
at der ikke ses at være en så nær tidsmæssig tilknytning mellem købene af bitcoins og disses anvendelse til køb af flybilletter m.v. [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 20-0102770: Fortjeneste ved handel med kryptovaluta – Tab ved handel med kryptovaluta dommen · 7. maj 2021
- Personskatteloven § 3 lovbestemmelse · 13. august 2019
- Sag om hvorledes Sagsøgers fortjeneste og tab skal opgøres ved køb og salg af kryptovaluta anden afgørelse med lignende indhold · 15. september 2026