Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Udmattede soldater sover stående i geled på en morgendisket kaserneplads med camouflage-sovemasker, mens en undrende rekrut kigger på en kalender og spørger, hvad en fridag er.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse får 50.000 kr. i bod for arbejdstidsbrud

ArbejdsrettenArbejde og overenskomstArbejdsrettens dom af 10. april 2024 i sag 2023 - 80910. april 2024

Arbejdsretten skulle fastsætte boden for 81 brud på hviletidsreglen og 28 brud på fridagsreglen over for 28 soldater. Retten fastsatte boden til 50.000 kr., mens arbejdsgiveren havde tilbudt 10.000 kr. og fagforeningen krævede mindst 100.000 kr.

Læs hele dommen


Sagen

I 1. kvartal 2022 planlagde et kompagni i Slesvigske Fodregiment soldaternes tjeneste, herunder det såkaldte VIDAR-beredskab, som er Forsvarets støtte til politiet [1]. I maj 2022 orienterede kompagnichefen om, at soldaterne ikke havde fået de fridage, de havde krav på [1]. Parterne blev enige om, at 28 medarbejdere var berørt. Der var sket 81 brud på reglen om højst 10 arbejdsdage mellem to fridage (§ 12, stk. 3) og 28 brud på retten til mindst 26 fridage i kvartalet (§ 15, stk. 1). Desuden var der et mindre brud på reglerne om daglig hvileperiode for én medarbejder [1]. Forsvarsministeriets Personalestyrelse erkendte bruddene, men mente, at der var tale om ét samlet brud. Styrelsen henviste til et forlig fra 2021, hvor den havde betalt 10.000 kr. i bod i en lignende sag fra Danske Artilleriregiment [1]. Hærens Konstabel- og Korporalforening krævede en højere bod [1]. Ifølge fagforeningens faglige konsulent er medarbejderne i dag blevet kompenseret [1].

Spørgsmålet

Det var ubestridt, at der skulle betales en bod. Bod er en økonomisk sanktion for brud på en overenskomst [1][2]. Arbejdsretten skulle derfor kun fastsætte bodens størrelse. Et særligt spørgsmål var, om forliget fra Danske Artilleriregiment skulle have betydning for beløbet [1].

Resultatet

Arbejdsretten fastsatte boden til 50.000 kr., som Forsvarsministeriets Personalestyrelse skal betale til Hærens Konstabel- og Korporalforening inden 14 dage [1]. Beløbet ligger mellem arbejdsgiverens tilbud på 10.000 kr. og fagforeningens krav på mindst 100.000 kr. [1]. Hver part skal betale 2.500 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten [1].

Rettens begrundelse

Retten byggede på arbejdsretslovens § 12, stk. 5. Efter den bestemmelse fastsættes boden ud fra alle sagens omstændigheder, herunder hvor undskyldelig overtrædelsen var [1][2]. Retten lagde vægt på overtrædelsernes karakter og omfang [1]. På den ene side var der tale om et stort antal brud på regler, der skal sikre medarbejderne tilstrækkelig hviletid og fridage [1]. Retten fremhævede, at det er arbejdsgiveren, der skal påse, at reglerne overholdes [1]. På den anden side lagde retten vægt på, at bruddene skyldtes en fejl i planlægningen af VIDAR-beredskabet [1]. Det talte også til arbejdsgiverens fordel, at kompagnichefen selv orienterede om bruddene, og at parterne derefter holdt flere møder om bruddene og om kompensation [1]. Retten fandt ikke grundlag for at antage, at overtrædelserne var bevidste eller systematiske [1]. Fagforeningens påstand om forsæt fik derfor ikke medhold [1]. Retten afviste samtidig at tillægge forliget fra Danske Artilleriregiment betydning for bodens størrelse [1]. Retten tog ikke udtrykkeligt stilling til, om der var tale om ét samlet brud eller mange enkeltbrud. Den lagde dog vægt på det store antal overtrædelser [1]. Samlet fandt retten 50.000 kr. passende [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at et stort antal brud på arbejdstidsregler kan føre til en mærkbar bod. Det gælder også, når bruddene skyldes én fejl i planlægningen og ikke er bevidste [1]. Arbejdsgiverens argument om ét samlet brud førte således ikke til en bod på niveau med det tilbudte beløb [1]. Dommen tyder også på, at et tidligere forlig mellem de samme parter ikke uden videre fastlægger bodsniveauet i senere sager [1]. Retten begrundede ikke nærmere, hvorfor forliget blev tilsidesat. Det er derfor usikkert, hvor langt dette rækker. Efter analysens vurdering tillagde retten det formildende vægt, at arbejdsgiveren selv oplyste om bruddene og deltog i dialog om kompensation [1]. Det er i tråd med lovens krav om at vurdere, hvor undskyldelig overtrædelsen var [2]. Dommen afgør ikke, om flere brud i én enhed skal tælles som ét eller flere brud. Den afgør heller ikke, om brud ved forskellige regimenter under samme ansættelsesmyndighed kan være et gentagelsestilfælde. Retten tog ikke stilling til fagforeningens påstand om gentagelse [1]. Boden er fastsat efter et konkret skøn, og beløbet kan næppe overføres direkte til andre sager [1][2].

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejede sig om Statens arbejdstidsaftale § 12 om hviletid og § 15 om fridage. Reglerne gjaldt for soldaterne gennem overenskomsten mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening [1]. § 15, stk. 1, giver ret til mindst 26 fridage i kvartalet. § 12, stk. 3, bestemmer, at der højst må være 10 arbejdsdage mellem to fridage [1]. Bodens størrelse fulgte af arbejdsretslovens § 12. Efter stk. 1 kan Arbejdsretten pålægge bod til klageren. Efter stk. 5 skal boden fastsættes ud fra samtlige omstændigheder og graden af undskyldelighed [2]. Loven nævner også særlige skærpende omstændigheder i stk. 7, fx at nogen har handlet i strid med en tidligere dom. Sådanne forhold var ikke på tale her [2][1].

Fra kilderne

Boden fastsættes under hensyntagen til samtlige sagens omstændigheder, herunder i hvilken grad overtrædelsen har været undskyldelig fra overtræderens side. [2]
Oplysningerne i sagen giver ikke Arbejdsretten grundlag for at antage, at overtrædelserne af arbejdstidsreglerne har været bevidste eller systematiske. [1]
Boden findes herefter passende at kunne fastsættes til 50.000 kr. [1]
Den ansatte har ret til mindst 26 fridage i kvartalet. [1]

Kilder

  1. Arbejdsrettens dom af 10. april 2024 i sag 2023 - 809 dommen · 10. april 2024
  2. Lov om arbejdsretten § 12 lovbestemmelse · 13. marts 1997