Forsinket indfrielse af boliglån: kompensation for kurstab var nok
Spørgsmålet var, om banken skulle betale mere erstatning for en forsinket indfrielse af et realkreditlån. Ankenævnet fandt, at klageren var stillet, som om lånet var indfriet den 24. januar 2017, så klageren fik ikke medhold.
Sagen
Klageren havde et 30-årigt obligationslån i Nordea Kredit på 605.000 kr. med en restgæld på 577.914,12 kr. pr. 1. januar 2017. [1] Den 24. januar 2017 aftalte klageren telefonisk med sin rådgiver i banken, at lånet skulle indfries. [1] I den fremlagte omprioriteringsaftale, som ikke var underskrevet, stod ”Opkøb af obl. straks” og en indfrielsesdato den 3. februar 2017. [1] Banken har oplyst, at datoen var fejlagtig, og at parterne aftalte straksindfrielse, hvor klageren skulle påregne to til tre dage. Klageren har anført, at aftalen var indfrielse to til tre dage efter samtalen. [1] Indfrielsen blev først igangsat den 7. februar 2017, efter at klageren havde rykket banken tre gange, og den fik valør den 9. februar 2017. [1] Banken betalte 4.019,67 kr. i kompensation under sagen. Klageren krævede yderligere 4.692,93 kr., mens banken nedlagde påstand om frifindelse. [1]
Spørgsmålet
Skulle banken betale yderligere erstatning til klageren ud over den kompensation, banken allerede havde betalt? Nævnet skulle især tage stilling til, hvilken dato og hvilken kurs der skulle lægges til grund for opgørelsen. [1]
Resultatet
Ankenævnet fandt, at parterne havde aftalt en straksindfrielse på tidspunktet for telefonsamtalen, og ikke en indfrielse den 26. eller 27. januar 2017. [1] Nævnet fandt, at banken havde stillet klageren, som om lånet var indfriet den 24. januar 2017. Klageren fik ikke medhold, og banken blev frifundet. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet lagde til grund, at parterne havde aftalt en obligationsindfrielse, der skulle gennemføres straks efter telefonsamtalen den 24. januar 2017. [1] Det byggede nævnet blandt andet på den fremlagte omprioriteringsaftale, selv om den ikke var underskrevet. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå den dato, klageren havde lagt til grund. [1] Ved en fejl fra bankens side blev indfrielsen først gennemført den 7. februar 2017, hvor kursen var steget. [1] Nævnet accepterede bankens opgørelse af kurstabet på 2.427,24 kr. for perioden fra den 24. januar til den 7. februar 2017. Nævnet accepterede også forskellen på 1.592,43 kr. i det kontante indfrielsesbeløb, som var beregnet ud fra henholdsvis 40 dage og 26 dage. [1] Efter nævnets vurdering var klageren dermed fuldt ud kompenseret for både kurstabet og det højere kontante beløb. Klageren havde ikke godtgjort, at han var påført yderligere tab. Nævnet bemærkede desuden, at omprioriteringsaftalen angav 1.000 kr. i omkostninger til banken. [1] Nævnet konkluderede, at banken havde stillet klageren, som om lånet var indfriet den 24. januar 2017. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan Ankenævnet bedømte et konkret forløb, hvor banken erkendte en fejl, og hvor parterne var uenige om, hvilken dato der skulle lægges til grund. [1] Afgørelsen bygger på en konkret vurdering af telefonsamtalen, den fremlagte aftale og bankens opgørelse, og den siger ikke noget generelt om, hvordan sådanne tvister skal afgøres. [1] Nævnet understreger, at det ikke fandt grundlag for at fastslå klagerens version af aftalen om indfrielsesdatoen. Efter analysens vurdering er det ikke en generel regel om, hvem der skal bevise hvad, og afgørelsen fastlægger heller ikke, hvordan en kursdato skal fastsættes i andre tilfælde. [1] Den viser dog, at nævnet regnede kompensationen for kurstab og for det højere kontante beløb fra den dato, som nævnet fandt aftalt. [1] For en låntager i en lignende situation kan afgørelsen give et indtryk af de beregninger, nævnet accepterede, men den er ikke en garanti for udfaldet i andre sager. Det er en enkeltsagsafgørelse, og den forudser ikke, hvordan andre klagere eller banker vil få medhold. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Materialet består kun af denne afgørelse, og den henviser ikke til lovregler. [1] Afgørelsen bygger på parternes oplysninger, herunder den fremlagte omprioriteringsaftale og bankens kompensationsopgørelse. [1] Nævnet anvendte sin egen vurdering af, hvad klageren skulle stilles i forhold til, nemlig som om lånet var indfriet den 24. januar 2017. [1] Afgørelsen viser ikke, hvordan danske myndigheder har brugt den, og der er ingen andre kilder i materialet, der handler om samme forløb. [1]
Fra kilderne
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at parterne som anført af klageren aftalte, at indfrielsen skulle gennemføres den 26. eller 27. januar 2017. [1]
Ankenævnet finder herefter, at banken har stillet klageren, som om obligationslånet blev indfriet den 24. januar 2017. [1]
Ankenævnet finder, at klageren herved fuldt ud er blevet kompenseret for kurstabet som følge af forsinkelsen. [1]