Forhøjet moms for ældre kvartaler efter groft uagtsomme momsangivelser
Spørgsmålet var, om Skattestyrelsen måtte forhøje et selskabs momstilsvar for kvartaler, der var forældede, fordi angivelserne var forkerte. Landsskatteretten svarede ja, fordi selskabet mindst havde handlet groft uagtsomt, og stadfæstede afgørelsen.
Sagen
Selskabet var registreret i engroshandel med træ og byggematerialer og var sambeskattet med et moderselskab [1]. Skattestyrelsen kontrollerede bogføringen og fandt, at momsangivelserne for 3. kvartal 2016, 4. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017 ikke svarede til bogføringen på konto for salgsmoms og købsmoms [1]. Der manglede blandt andet angivelse af salgsmoms på 300.253 kr. og 200.000 kr., og af erhvervelsesmoms ved køb i andre EU-lande [1]. Skattestyrelsen modtog regnskabsmaterialet den 8. juni 2020 og sendte forslag til afgørelse i september 2020 [1]. Selskabet mente, at fejlene var begået af den eksterne konsulent, og at direktøren, der var presset af chikane og retssager, ikke burde have opdaget dem [1]. Skattestyrelsen mente, at selskabet mindst havde handlet groft uagtsomt, og at revisor hvert år havde gjort opmærksom på manglerne [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om Skattestyrelsen kunne ændre momstilsvaret for de tre kvartaler efter de ekstraordinære regler i skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Det afgørende var, om selskabet eller nogen på dets vegne mindst havde handlet groft uagtsomt [1].
Resultatet
Landsskatteretten realitetsbehandlede sagen og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, så selskabet fik ikke medhold [1]. Retten fandt, at selskabet mindst havde handlet groft uagtsomt, og at Skattestyrelsen havde overholdt fristerne [1]. Skattestyrelsen fik dermed medhold [1].
Rettens begrundelse
Retten tog udgangspunkt i, at de ordinære varslingsfrister i skatteforvaltningsloven § 31, der er 3 år efter angivelsesfristens udløb, var udløbet, da varslet blev sendt [1]. Skattestyrelsen kunne derfor kun ændre momsen, hvis betingelserne i § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt [1]. Retten fandt, at selskabet mindst havde handlet groft uagtsomt ved at angive momsbeløb, der ikke stemte med bogføringen, og ved ikke at angive erhvervelsesmoms i overensstemmelse med bogføringen [1]. Retten lagde vægt på, at bestemmelsen også rammer fejl begået af nogen på afgiftspligtens vegne, og at selskabet derfor blev sidestillet med den eksterne konsulent [1]. Retten støttede sig på en tidligere dom fra Retten i [by1] fra 2016, hvor det var uden betydning, at bogføringen var overladt til en revisor [1]. Selskabets argument om direktørens pres og manglende faglighed ændrede ikke vurderingen [1]. Retten fandt desuden, at Skattestyrelsen havde overholdt fristerne i § 32, stk. 2, fordi materialet kom den 8. juni 2020, forslaget blev sendt 16. september 2020, og afgørelsen blev truffet 12. november 2020 [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et selskab kan blive bundet af fejl, som en ekstern bogholder eller konsulent har begået, når det gælder, om momsen kan ændres efter de ordinære frister [1]. Retten sidestillede selskabet med konsulenten og lagde vægt på, at angivelserne ikke svarede til bogføringen [1]. Efter analysens vurdering betyder det, at vurderingen i den enkelte sag er konkret, og at dommen ikke giver en fast grænse for, hvornår der er tale om groft uagtsomhed. Selskabet bestred, at direktøren var gjort opmærksom på fejlene, og Skattestyrelsen mente, at revisor hvert år havde gjort opmærksom på dem [1]. Rettens begrundelse nævner ikke revisors påmindelser som grundlag for resultatet [1]. Dommen rækker derfor efter analysens vurdering mest til de forhold, som retten konkret vurderede. Den afgør ikke, hvordan revisors rolle skal vurderes i andre sager, og den siger ikke noget generelt om, hvor lang en frist der gælder i andre tilfælde [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejer sig om skatteforvaltningsloven § 31, der fastsætter de ordinære frister, og § 32, stk. 1, nr. 3, der giver mulighed for ekstraordinær ændring ved forsætlig eller groft uagtsom adfærd [1]. Momsloven § 57 pålægger virksomheder at angive udgående og indgående afgift efter hver afgiftsperiode, og § 56 fastsætter afgiftstilsvaret som forskellen mellem dem [1]. Skattestyrelsen henviste i sin udtalelse til SKM2016.229.BR og til sin juridiske vejledning [1]. Landsskatteretten brugte den samme tidligere dom som støtte for sin vurdering [1]. Kilderne indeholder ingen oplysninger om, hvordan myndighederne senere har brugt afgørelsen.
Fra kilderne
Landsskatteretten finder, at selskabet har handlet mindst groft uagtsom ved at angive momsbeløb, som ikke stemmer overens med bogføringen [1]
Selskabet bliver således sidestillet med selskabets eksterne regnskabskyndige konsulent. [1]
kan Skattestyrelsen uanset fristerne i § 31 fastsætte eller ændre afgiftstilsvaret [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 21-0013474: Ekstraordinær genoptagelse dommen · 13. marts 2023