Hvad fandt Finanstilsynet i bankens boliglån?
Finanstilsynet kritiserer Danske Banks boliglån og giver banken påbud
Finanstilsynet undersøgte, om Danske Bank bevilgede boliglån på et korrekt og dokumenteret grundlag. Tilsynet fandt, at 4 af 58 bevillinger ikke burde være givet, og gav banken et påbud.
Sagen
Finanstilsynet gennemførte i perioden maj til august 2026 en inspektion af Danske Bank A/S’ bevillinger af finansiering af ejerboliger i 1. kvartal 2026 [1]. Formålet var at vurdere bankens risikoappetit ved privatkunders boligkøb og at vurdere, om banken yder lån på et korrekt, dokumenteret og betryggende bevillingsgrundlag [1]. Stikprøven bestod af 58 bevillinger. Sagerne var udvalgt blandt kunder med gældsfaktor over 3,5, belåningsgrad over 60 pct. og et bankengagement over 200.000 kr. [1] Redegørelsen forklarer ikke selv begreberne gældsfaktor og belåningsgrad nærmere. Tilsynet betegnede sagerne som sager med højere risiko end gennemsnittet [1]. Banken bruger en forenklet kreditproces for en særskilt kundegruppe, som den har defineret som særlig robuste. Øvrige kunder får ikke den proces [1]. Dette er en redegørelse fra tilsynet og ikke en retsafgørelse.
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om Danske Bank bevilgede boliglån til privatkunder på et korrekt, dokumenteret og betryggende grundlag. Det omfattede også, om bankens forenklede kreditproces for en særlig kundegruppe og et af bankens kreditindstillingsformater levede op til kravene [1].
Resultatet
Finanstilsynet vurderede, at 4 ud af 58 gennemgåede bevillinger ikke burde have været bevilget på det foreliggende grundlag [1]. Danske Bank fik et påbud om at sikre et korrekt og tilstrækkeligt dokumenteret bevillingsgrundlag [1]. Inspektionen gav ikke anledning til at ændre bankens solvensbehov [1].
Rettens begrundelse
Finanstilsynet pegede først på, at Danske Bank havde en højere andel af bevillinger med høj gældsfaktor og høj belåningsgrad end de øvrige institutter i temaundersøgelsen. Tilsynet tog det forbehold, at bankens data vedrørte en senere periode, og at boligmarkedet kan have påvirket tallene [1]. Tilsynet fastholdt dog, at en høj andel af bevillingerne gik til kunder med forhøjet følsomhed, og at det stiller større krav til kreditvurdering, dokumentation og kontrol [1]. De fire sager, der ikke burde være bevilget, var præget af risikoforhold, som banken ikke i tilstrækkelig grad havde analyseret. Det gjaldt høj gældsætning, høj belåning, store fald i rådighedsbeløb, usikker indkomst, begrænset likvid buffer og behov for forbrugstilpasning [1]. For den særskilte kundegruppe fandt tilsynet væsentlige fejl i 6 af 23 sager, svarende til 26 pct. For øvrige kunder var det 13 af 35 sager, svarende til 37 pct. [1] Tilsynet anerkendte, at banken kan segmentere kunder, men kun hvis gruppen er forsigtigt afgrænset, og kundernes robuste økonomi kan dokumenteres [1]. Endelig havde et kreditindstillingsformat for lidt gennemsigtighed om udgifter, forudsætninger og beregninger [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser redegørelsen, at Finanstilsynet i denne inspektion stillede krav om, at bankens bevillingsgrundlag er konkret og dokumenteret for hver kunde. Tilsynet godtog ikke, at en forenklet proces erstatter en vurdering af rådighedsbeløb, opsparingsevne og forbrugstilpasning [1]. Redegørelsen peger også på, at tilsynet lagde vægt på, om kreditindstillingerne gør det muligt at efterprøve beregninger og forudsætninger [1]. Redegørelsen rækker efter analysens vurdering kun så langt, som stikprøven går. Den omfattede 58 sager med højere risiko end gennemsnittet og siger derfor ikke noget sikkert om bankens samlede boliglånsportefølje [1]. Tilsynet pegede selv på, at fejlantallet for den særlige kundegruppe ikke afspejler det reelle fejlniveau [1]. Redegørelsen afgør heller ikke, om kunderne i de fire sager kom i økonomiske vanskeligheder. Den siger ikke noget om sanktioner ud over påbuddet og kan ikke bruges til at forudsige, hvordan andre banker eller andre sager vil blive bedømt.
Sådan hænger kilderne sammen
Påbuddet er givet efter bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., bilag 1, nr. 16 [1]. Danske Banks resultater blev sammenholdt med øvrige institutter i en temaundersøgelse om boliglån [1]. Finanstilsynet har også inspiceret Jyske Banks bevillinger af finansiering af ejerboliger i slutningen af 2024 og begyndelsen af 2025. Den inspektion blev gennemført i juni 2025 [2]. Det foreliggende uddrag af Jyske Bank-redegørelsen oplyser ikke, hvad tilsynet fandt, så en sammenligning af resultaterne kan ikke foretages på det grundlag.
Fra kilderne
Finanstilsynet vurderer, at 4 ud af 58 gennemgåede bevillinger ikke burde have været bevilget på det foreliggende grundlag. [1]
En højere risikoprofil stiller større krav til bankens kreditvurdering, dokumentation og kontrol. [1]
Banken havde ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at kunderne havde den nødvendige økonomiske robusthed og gældsserviceringsevne til at bære finansieringen. [1]
Kilder
- Redegørelse om boliglånsinspektion i Danske Bank A/S dommen · 3. november 2026
- Redegørelse om inspektion af bevillinger af boliglån i Jyske Bank A/S anden afgørelse med lignende indhold · 1. oktober 2025