Fem års fængsel for falske netbutikker og sms-svindel med MitID-link
Spørgsmålet var, om tiltalte var skyldig i bedrageri, forsøg på bedrageri, databedrageri og hacking. Retten fandt ham skyldig i overensstemmelse med tiltalen og fastsatte straffen til fængsel i 5 år.
Sagen
En 21-årig mand var tiltalt for en række bedragerier og forsøg herpå. Han havde oprettet hjemmesider med tilknyttede betalingsaftaler med Nets [1]. De varer, de forurettede betalte for, blev ikke leveret. Nogle steder blev købene foretaget i kroner, men beløbene blev trukket i britiske pund eller amerikanske dollars. Andre hjemmesider var udformet, så de forurettede, der fik sms-beskeder med tilbud på blandt andet telefoner, troede, at det var etablerede forretninger, der udbød varerne [1]. Manden var også tiltalt for databedrageri og hacking. Han havde fremsendt sms-beskeder til ikke under 600 personer med en anmodning om at opdatere deres betalingskort med MitID. Linket førte til en side, der lignede en MitID-side, hvor de skulle indtaste personlige oplysninger og kortoplysninger. Kortene blev derefter misbrugt til en lang række køb [1]. Tiltalte nægtede sig skyldig [1].
Spørgsmålet
Retten skulle tage stilling til, om tiltalte var skyldig i bedrageri, forsøg på bedrageri, databedrageri og hacking. Hvis han var skyldig, skulle retten også fastsætte straffen [1]. Tiltalen var blandt andet rejst efter straffelovens § 279 og § 279a [1].
Resultatet
Retten fandt det bevist, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med tiltalen [1]. Straffen blev fastsat til fængsel i 5 år [1]. Det var dermed tiltalen, der fik medhold. Sagen var en domsmandssag, og dommerne var enige om resultatet [1].
Rettens begrundelse
Retten lagde blandt andet vægt på de tekniske undersøgelser. Den tog hensyn til de IP-adresser, mailadresser og telefonnumre, som tiltalte havde brugt, samt data fra hans computer og fra andre personers telefoner [1]. Retten lagde også vægt på vidneforklaringer. Det gjaldt blandt andet personer, der var blevet overtalt til at lade tiltalte bruge deres bankkonti, og en lang række forurettede [1]. Bedrageribestemmelsen i straffelovens § 279 kræver, at gerningspersonen handler for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding. Han skal ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemme en anden til en handling eller undladelse [2]. Handlingen eller undladelsen skal påføre et formuetab, og tabet kan ramme denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende [2]. Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på, at bedragerierne fandt sted over en periode på 1½ år. Den lagde vægt på, at de fremtrådte planlagte og organiserede, og at de formentlig var udført i forening med ukendte medgerningsmænd [1]. Retten lagde også vægt på antallet af transaktioner, det samlede beløb og på, at det var mange privatpersoner, der blev bedraget [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en domstol kan lægge vægt på tekniske spor, såsom IP-adresser og data fra telefoner, sammen med vidneforklaringer, når den vurderer en sag om falske hjemmesider og phishing-sms'er. Dommen er en konkret afgørelse om én tiltalt, og den afgør kun den straf, der blev fastsat til denne mand. Den siger ikke noget generelt om, hvordan andre sager af samme slags vil ende. Dommen fastslår heller ikke, hvem de ukendte medgerningsmænd er. Den siger kun, at bedragerierne formentlig var udført i forening med dem [1]. Ud fra dommen kan man ikke se, om flere personer er blevet dømt for samme forhold. Dommen viser også, at en domstol kan anse et forhold som databedrageri og hacking, når det sker gennem sms-beskeder med link til en falsk MitID-side [1]. Ifølge kilden lagde retten vægt på, at forholdene var planlagte og organiserede. Om en lignende vurdering vil gælde i andre sager med andre omstændigheder, kan dommen ikke afgøre [1]. Dommen er en vurdering af de konkrete beviser i denne sag og er ikke en generel retningslinje.
Sådan hænger kilderne sammen
Kilderne består af dommen fra Retten i Aalborg og teksten til straffelovens § 279 om bedrageri [1][2]. Dommen gengiver, at tiltalen var rejst efter § 279, § 279a og § 286, stk. 2, og at der var tale om bedrageri og databedrageri [1]. Straffelovens § 279 er gengivet i sin fulde ordlyd, og den beskriver, hvornår en handling er bedrageri [2]. Øvrige materialer i pakken handler om andre emner og er ikke brugt. Kilderne oplyser ikke, hvordan danske myndigheder har brugt dommen efterfølgende.
Fra kilderne
Retten fandt det bevist, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med tiltalen. [1]
fremsendt sms-beskeder til ikke under 600 personer med en anmodning om at opdatere sit betalingskort med MitID [1]
bedragerierne fremtrådte planlagte og organiserede og formentlig var udført i forening med ukendte medgerningsmænd [1]
ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse [2]
Kilder
- Tiltale for bedrageri, forsøg på bedrageri, databedrageri og hacking (phishing/smishing). Påstand om konfiskation og erstatning dommen
- Straffeloven § 279 lovbestemmelse · 14. november 2025