Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En forsikringsmedarbejder ser på en kæmpe gammeldags vægt, mens en kollega fra et andet forsikringsselskab hejser en pengesæk ind ad vinduet og lægger den på vægtskålen.

Erstatning fra skadevolders forsikring blev medregnet ved erhvervsevnetab

Ankenævnet for ForsikringErstatning og forsikringAnkenævnet for Forsikring, sag 1028818. april 2026

Klageren ville have fortsat dækning for tab af erhvervsevne og ville ikke betale penge tilbage. Ankenævnet for Forsikring gav selskabet medhold: erhvervsevnen var ikke bevist nedsat med halvdelen, og erstatning fra skadevolders forsikring kunne medregnes.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren var født i 1990'erne og var den 13/9 2022 involveret i et færdselsuheld. Han blev sygemeldt og anmeldte den 4/11 2022 tab af erhvervsevne på grund af ryg- og nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. [1] Han oplyste, at lønnen ophørte den 26/9 2022. [1] Fra 27/9 2023 var han i virksomhedspraktik, hvor arbejdstiden løbende steg til 14 timer om ugen. Fra 1/12 2024 fik han fleksjob med 14 timer. [1] Forsikringsselskabet ydede først midlertidig dækning. Derefter vurderede det klagerens generelle erhvervsevne og fandt ikke, at den var nedsat helbredsmæssigt med halvdelen. Selskabet stoppede derfor ydelserne på begge ordninger. [1] Efter at sagen var indbragt for nævnet, fik selskabet oplysninger om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste fra modpartens ansvarsforsikring. Selskabet krævede herefter 34.328,35 kr. tilbage for udbetalingerne på ordning1. [1] Klageren var fortsat berettiget til indbetalingssikring på ordningen i den periode. [1]

Spørgsmålet

Nævnet skulle tage stilling til, om selskabet med rette stoppede dækningen og gik over til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne, og om klagerens erhvervsevne var nedsat med halvdelen. Nævnet skulle også afgøre, om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra skadevolders ansvarsforsikring kunne medregnes, og om selskabet kunne kræve penge tilbage. [1]

Resultatet

Selskabet fik medhold. Nævnet kunne ikke pålægge selskabet at yde fortsat dækning, og selskabet kunne medregne erstatningen fra skadevolders ansvarsforsikring. Reglerne om condictio indebiti afskar ikke selskabet fra at kræve tilbagebetaling. [1]

Rettens begrundelse

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/8 2024 gik over til at vurdere klagerens generelle erhvervsevne. Klagerens tilstand havde da stabiliseret sig så meget, at man kunne vurdere, om der var et længerevarende erhvervsevnetab. [1] Klageren havde ikke bevist, at hans generelle helbredsmæssige erhvervsevne efter den 31/7 2024 var nedsat med halvdelen. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at yde fortsat dækning. [1] Om erstatningen fra skadevolders ansvarsforsikring henviste nævnet til en tidligere sag, nr. 99264. Her havde nævnet først fundet, at sådanne udbetalinger ikke kunne medregnes i den økonomiske erhvervsevne. Sagen blev siden afgjort ved København Byret den 24/6 2024. [1] Byretten fandt, at opremsningen i forsikringsbetingelserne ikke var udtømmende, og at betingelserne også omfattede udbetalinger fra andre forsikringsselskaber, når de skulle kompensere for indtægtstab. Vilkårene var ikke så uklare, at de skulle tolkes til fordel for sagsøgeren. [1] Med henvisning til byrettens dom fandt nævnet, at selskabet kunne medregne erstatningen, når det beregnede klagerens ydelser. Nævnet fandt også, at reglerne om condictio indebiti, et fagudtryk som kilden ikke forklarer nærmere, ikke afskar selskabet fra at kræve tilbagebetaling. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering er afgørelsen først og fremmest en konkret afgørelse om en bestemt forsikring og dens vilkår. Nævnet bygger på, at erhvervsevnen skal være nedsat med halvdelen, og at klageren ikke havde bevist det. [1] Efter analysens vurdering viser sagen, at nævnet ændrede sin tilgang til erstatning fra skadevolders ansvarsforsikring, efter at byretten havde taget stilling til forsikringsbetingelsernes ordlyd. [1] Det kan tyde på, at ordlyden i de enkelte forsikringsbetingelser har stor betydning for, hvilke udbetalinger der kan medregnes. Kilden viser dog ikke, hvordan andre betingelser med anden ordlyd ville blive vurderet. Afgørelsen siger heller ikke, hvordan en erhvervsevne skal opgøres i andre tilfælde, og den fastlægger ikke en generel grænse for, hvornår en tilstand er stabiliseret. Den fastslår heller ikke, at reglerne om condictio indebiti aldrig kan hindre tilbagebetaling. Nævnet fandt blot, at de ikke gjorde det her. [1] Kilden oplyser ikke, hvordan selskabet nærmere beregnede tilbagebetalingskravet. Afgørelsen kan derfor ikke bruges til at sige noget sikkert om andre sager med lignende forløb.

Sådan hænger kilderne sammen

Der er kun nævnets afgørelse i denne sag. Den gengiver de regler og afgørelser, nævnet byggede på. Selskabet vurderede først klagerens generelle erhvervsevne og tog stilling til, om den var nedsat med halvdelen. [1] Nævnet henviste til sin egen sag 99264, hvor det først mente, at udbetalinger fra skadevolders ansvarsforsikring ikke kunne medregnes i den økonomiske erhvervsevne. Den sag blev senere afgjort af København Byret den 24/6 2024. [1] Byretten fortolkede forsikringsbetingelserne og kom frem til, at de også omfattede udbetalinger fra andre selskaber, hvis de kompenserede for indtægtstab. Nævnet fulgte byrettens dom i denne sag. [1] Derudover tog nævnet stilling til, om reglerne om condictio indebiti hindrede tilbagebetaling. [1]

Fra kilderne

Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle helbredsmæssige erhvervsevne efter den 31/7 2024 var nedsat med halvdelen. [1]
ikke kan begrænses til alene at omfatte forsikringsudbetalinger, hvor sagsøgeren er den sikrede, men derimod også må omfatte udbetalinger fra andre forsikringsselskaber, såfremt disse ligeledes udbetales med det formål at kompensere for det lidte indtægtstab [1]
Nævnet fandt, at reglerne om condictio indebiti ikke afskar selskabet fra at kræve tilbagebetaling. [1]

Kilder

  1. Ankenævnet for Forsikring, sag 102881: Klager over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne og tilbagebetalingskrav. dommen · 8. april 2026