Erstatning for lang sagsbehandlingstid i Planklagenævnet
Spørgsmålet var, om Planklagenævnet skulle betale erstatning til et selskab, der mente at have lidt tab på grund af en lang sagsbehandlingstid i en klagesag om en lokalplan. Retten frifandt nævnet, fordi det ikke var bevist, at der var begået fejl i sagsbehandlingen.
Sagen
Tobaksbyen Holding ApS havde i november 2015 indgået en betinget aftale om salg af kapitalandelene i et selskab, der skulle overtage en grund i Gladsaxe, for 106,6 mio. kr. Salget var betinget af en endelig lokalplan. Lokalplan 245 blev vedtaget i marts 2017, og en borger klagede over den og ønskede opsættende virkning. Planklagenævnet afviste den 31. oktober 2017 at tillægge klagen opsættende virkning. Selskabet bad om opprioritering af sagen, men nævnet behandlede sagerne i den rækkefølge, de var modtaget. Nævnet traf afgørelse den 10. august 2018, cirka 15 måneder efter klagen kom ind, og ophævede kun en bestemmelse om parkering. Selskabet krævede ca. 16,7 mio. kr. i erstatning for rentetab, ejendomsskatter og rådgivning [1].
Spørgsmålet
Retten skulle tage stilling til, om Planklagenævnet var erstatningsansvarligt over for selskabet på grund af den lange sagsbehandlingstid og nævnets manglende opprioritering af sagen [1]. Parterne var uenige om, om der var årsagssammenhæng mellem sagsbehandlingen og selskabets tab.
Resultatet
Retten frifandt Planklagenævnet, og selskabet skulle betale 350.000 kr. i sagsomkostninger til nævnet [1].
Rettens begrundelse
Retten lagde til grund, at klagen over lokalplan 245 og nævnets afgørelse ikke var en simpel sag, givet klagens karakter og omfang [1]. Retten fandt det også lagt til grund, at sagsbehandlingstiden skyldtes en ophobning af sager fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævn og ressourcemangel efter flytningen til Viborg [1]. Nævnet behandlede sagerne efter en prioritering om ligebehandling, så de blev behandlet i den rækkefølge, de blev modtaget, og det opprioriterede generelt ikke sager, bortset fra få undtagelser [1]. Retten pegede på, at der ikke er fastsat generelle regler for myndighedernes sagsbehandlingstid [1]. Folketingets Ombudsmands kritik af nævnets sagsbehandlingstider var ikke tilstrækkelig til at begrunde et erstatningsansvar [1]. Retten fandt, at der ikke var bevist fejl i behandlingen af klagesagen eller i nævnets tilrettelæggelse, herunder prioriteringen, og at den lange sagsbehandlingstid i sig selv ikke kunne begrunde erstatning [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en lang sagsbehandlingstid i sig selv ikke automatisk giver ret til erstatning fra Planklagenævnet [1]. Retten lagde vægt på, at der ikke var bevist fejl i sagsbehandlingen, og at nævnets prioritering skete efter en ligebehandlingsbetragtning [1]. Dommen rækker kun til den konkrete sag, og den afgør ikke, hvor lang sagsbehandlingstid der er acceptabel, da der ikke er fastsat generelle regler [1]. Den afgør heller ikke, hvordan et erstatningskrav skal opgøres, og den tager ikke stilling til, om et andet forløb med klare fejl ville have ført til ansvar [1]. Det er en vurdering og ikke rådgivning, og andre sager med andre forhold kan få et andet udfald.
Sådan hænger kilderne sammen
Landsretten har efterfølgende stadfæstet byrettens afgørelse om, at der ikke var grundlag for at pålægge Planklagenævnet erstatningsansvar, og selskabet skal derfor betale sagsomkostninger til nævnet [3]. Sagsomkostninger forrentes efter renteloven § 8 a, hvor renten løber fra fuldbyrdelsesfristens udløb, og i tilfælde af appel også hvis afgørelsen om sagsomkostninger stadfæstes [2]. Dommen selv gengiver ikke andre regler om erstatning end de, der er nævnt ovenfor [1].
Fra kilderne
Planklagenævnet opprioriterer generelt ikke sager. [1]
Der er ikke bevist, at Planklagenævnet har begået fejl under behandlingen af klagesagen [1]
Sagsomkostninger tilkendt ved dom eller anden retsafgørelse i en borgerlig sag forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb [2]
Kilder
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Planklagenævnet er erstatningsansvarlig for sagsøgerens tab som følge af lang sagsbehandlingstid dommen · 21. maj 2021
- Renteloven § 8 a lovbestemmelse · 15. maj 2014
- Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at der ikke var grundlag for at pålægge Planklagenævnet erstatningsansvar anden afgørelse med lignende indhold · 16. februar 2022