Befordringsfradrag for 405 km om dagen kunne ikke dokumenteres
Spørgsmålet var, om en lønmodtager med meget lang vej til arbejde kunne få fradrag for daglig kørsel. Landsskatteretten sagde nej og godkendte kun én tur om ugen, fordi daglig kørsel ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort.
Sagen
Klageren bor i et hus på Fyn, som han ejer sammen med sin samlever. Siden november 2007 har han arbejdet på et skibsværft på en ø. [1] Han selvangav fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde med 405 km tur/retur, hvoraf de første 24 km ikke giver fradrag. Det gjaldt 176 dage i 2008, 180 dage i 2009 og 234 dage i 2010. [1] Skatteankenævnet godkendte kun 45 ture om året. Det gav 31.375 kr. i 2008 og 32.575 kr. i både 2009 og 2010. [1] Klageren gjorde gældende, at han kørte hver dag, og at færgen ikke passede med mødetiden kl. 7.00. Han fremlagde en erklæring fra arbejdsgiveren om arbejdstid og arbejdssted og en erklæring fra en kollega om samkørsel. [1] Trafikstyrelsens oplysninger viste, at hans første bil var kørt omkring 30.000 km mellem februar 2007 og juni 2009. [1]
Spørgsmålet
Landsskatteretten skulle afgøre, om klageren havde dokumenteret eller sandsynliggjort daglig kørsel mellem hjem og arbejde i 2008-2010. Hvis ikke, skulle den afgøre, om skatteankenævnets begrænsning til 45 ture om året kunne stå ved magt. [1]
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse. Klageren fik ikke medhold og beholdt kun fradraget for én tur om ugen i 45 uger om året. [1]
Rettens begrundelse
Landsskatteretten byggede på ligningslovens § 9 C. Fradraget beregnes ud fra den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, og kun den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km, giver fradrag. [1][2] Retten pegede på, at der kun gives fradrag, i det omfang befordringen rent faktisk er foretaget. Er afstanden usædvanlig lang, skal skatteyderen dokumentere eller sandsynliggøre, at kørslen har fundet sted. [1] Efter de foreliggende oplysninger havde klageren ikke gjort det for daglig transport. [1] Retten gav ikke selv en længere begrundelse. Skatteankenævnet, hvis afgørelse blev stadfæstet, lagde vægt på flere forhold. Der var ikke dokumenteret køb af brændstof svarende til den påståede kørsel. Bilernes kilometerstand rummede ikke den kørsel, fradraget forudsatte, da bilen kun var kørt ca. 12.000 km om året. Arbejdssedler og arbejdsgivererklæringer viste kun, hvilke dage klageren arbejdede, ikke hvordan han kom frem. Samkørsel ændrede ikke noget, fordi kørslen mindst hos én af parterne skulle kunne sandsynliggøres. Tidligere godkendte år gav heller ikke en retsbeskyttet forventning. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering er dommen først og fremmest en konkret bevisafgørelse. Den viser, at når afstanden mellem bopæl og arbejdsplads er usædvanlig lang, ligger det hos skatteyderen at sandsynliggøre, at kørslen faktisk er sket. [1] Efter analysens vurdering kan en erklæring om arbejdstid ikke alene løfte den byrde, når den kun viser arbejdsdage og ikke selve befordringen. Kilometerstand og brændstofkøb kan efter sagens fremstilling indgå i vurderingen. [1] Dommen fastsætter ikke en bestemt afstandsgrænse for, hvornår en strækning er usædvanlig lang. Den afgør heller ikke, hvor mange ture der skal godkendes i andre sager. Tallet på 45 ture hvilede på skatteankenævnets skøn i netop denne sag. [1] To andre afgørelser i kilderne ender også med at stadfæste begrænsede fradrag, men de er kun kort gengivet, og vi kender ikke deres beviser. [3][5] Efter analysens vurdering kan de derfor ikke bruges til at forudsige udfaldet i andre sager. Dommen siger heller ikke, at fradraget bortfalder, hvis daglig kørsel bliver dokumenteret bedre.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejer sig om ligningslovens § 9 C. Bestemmelsen giver fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads efter en kilometertakst og kun for den del af dagens kørsel, der overstiger 24 km. [2] Over en vis grænse beregnes fradraget med halv takst, medmindre bopælen ligger i bestemte kommuner. [2] Landsskatteretten gengiver selv, at der kun gives fradrag for kørsel, der rent faktisk er foretaget, og at skatteyderen skal sandsynliggøre det ved usædvanlig lange afstande. [1] Den juridiske vejledning beskriver samme udgangspunkt: fradraget beregnes ud fra den normale transportvej ved bilkørsel, og ved store afstande skal skatteyderen sandsynliggøre, at befordringen har fundet sted. [4] En anden afgørelse om indkomstårene 2008-2010 endte med fradrag for én tur om ugen. [3] En tredje, om 2006-2008, endte med fradrag for 94 enkeltture. [5]
Fra kilderne
Er afstanden mellem bopæl og arbejdsplads usædvanlig lang, påhviler det efter praksis skatteyderen at dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre, at befordringen rent faktisk er foretaget. [1]
Efter praksis gives der kun fradrag i det omfang, befordringen rent faktisk er foretaget. [1]
Der er således ikke tale om, at SKAT har efterprøvet forholdet, hvorfor der ikke er tale om en retsbeskyttet forventning. [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 13-0005198: Fradrag bopæl/arbejdsplads. Lang transportvej dommen · 2. december 2013
- Ligningsloven § 9 c lovbestemmelse · 26. april 2013
- Landsskatteretten, j.nr. 13-0005426: Fradrag for befordring bopæl/arbejdsplads. Lang transportvej anden afgørelse med lignende indhold · 3. december 2013
- Den juridiske vejledning C.A.4.3.3.1.3: C.A.4.3.3.1.3 Transportvejen anden afgørelse med lignende indhold · 1. juli 2026
- Landsskatteretten, j.nr. 11-00027: Fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1 - 3, mellem bopæl i [by1] og arbejdsplads i [by2]. Lang transportvej anden afgørelse med lignende indhold · 29. marts 2011