En parkeringsafgift med forkert begrundelse blev underkendt
Spørgsmålet var, om en kontrolafgift kunne opretholdes, når afgiften var registreret med en forkert forseelse, og den rette forseelse ikke var forelagt klageren på det relevante tidspunkt. Parkeringsklagenævnet svarede nej, med stemmerne fra tre af fem medlemmer.
Sagen
Et køretøj blev den 23. september 2020 kl. 11:23-11:26 observeret på en privat p-plads i Glostrup, og klageren fik en kontrolafgift på 795 kr. fra UnoPark A/S [1]. Afgiften var begrundet med overskridelse af tidsbegrænsningen og at p-skiven ikke var indstillet korrekt [1]. Skiltningen på pladsen oplyste, at parkering var tilladt i højst én time med korrekt indstillet p-skive, og at parkering kun måtte ske i afmærkede p-båse [1]. Klageren gjorde gældende, at p-skiven var indstillet korrekt, og at klageren havde holdt på stedet i ca. en halv time, fordi klageren var til fysioterapeutisk behandling [1]. Selskabet oplyste over for nævnet, at p-vagten ved en fejl havde valgt en forkert forseelse, og at den rette forseelse var parkering udenfor afmærket p-bås, som billederne viste [1]. Der var ikke fremlagt foto af p-skiven [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om kontrolafgiften var udstedt med rette, når den var begrundet med en forkert forseelse. Det var også et spørgsmål, om klageren havde haft mulighed for at forholde sig til den rette forseelse på det tidspunkt, hvor parkeringen fandt sted [1].
Resultatet
Nævnet fandt med flertallet på tre medlemmer, at kontrolafgiften ikke var udstedt med rette [1]. UnoPark A/S var derfor ikke berettiget til at opretholde kravet på 795 kr. [1]. Klageren fik medhold, og selskabet skal betale 3.500 kr. i sagsomkostninger til nævnet, mens klagegebyret tilbagebetales [1].
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i skiltningen, som fastslog både tidsgrænsen og kravet om afmærkede p-båse [1]. Parkeringsvagten havde observeret køretøjet og udstedt afgiften med begrundelsen om tidsbegrænsningen og p-skiven [1]. Selskabet erkendte, at begrundelsen var en fejl, og at den rette forseelse var parkering udenfor p-bås [1]. Der var ikke fremlagt foto af p-skiven, og parterne var ikke uenige om, at p-skiven var indstillet korrekt [1]. Flertallet på tre medlemmer fandt, at klageren ikke havde haft mulighed for at forholde sig til den rette forseelse på det relevante tidspunkt med henblik på at sikre bevismidler [1]. Ifølge flertallet var det dette forhold, der gjorde, at afgiften ikke kunne opretholdes med det grundlag, den var udstedt på [1]. Mindretallet på to medlemmer nåede til det modsatte resultat og fandt, at afgiften var udstedt med rette [1]. Mindretallet henviste også til, at klageren havde haft mulighed for at forholde sig til forseelsen, men dets formulering om, at parterne ikke var uenige om, at p-skiven ikke var indstillet korrekt, afviger fra flertallets [1]. Klagerens argument om, at en tastefejl er selskabets ansvar, behandles ikke særskilt i begrundelsen [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en kontrolafgift kan underkendes, når den rette forseelse ikke har været forelagt klageren på et tidspunkt, hvor bevismidler kunne sikres [1]. Nævnet lagde vægt på netop dette forhold og ikke alene på, at p-vagten havde tastet en forkert forseelse [1]. Afgørelsen blev truffet med stemmerne 3 mod 2, og mindretallet nåede til det modsatte resultat [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen kun så langt som de konkrete forhold i sagen, herunder skiltningen, billederne og at parterne var enige om, at p-skiven var indstillet korrekt [1]. Den siger ikke, hvad der gælder, hvis parterne er uenige om p-skiven, eller hvis klageren havde fået mulighed for at forholde sig til den rette forseelse [1]. Afgørelsen er heller ikke en dom, og den afgør ikke endeligt spørgsmålet for domstolene, da begge parter kan anlægge sag ved domstolene om de samme forhold [1]. Efter analysens vurdering kan udfaldet af andre parkeringssager ikke forudsiges ud fra denne afgørelse alene [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 2 og 3 handler om en anden problemstilling, nemlig om kontrolgebyrer, som et privat parkeringsselskab opkræver for overtrædelse af vilkår for brug af en parkeringsplads, er momspligtige [2][3]. Generaladvokat J. Richard de la Tour foreslog, at gebyrerne skal betragtes som en godtgørelse for en ydelse mod vederlag [3]. Domstolen fastslog i sin dom af 20. januar 2022, at sådanne kontrolgebyrer er modydelser og dermed momspligtige, og nåede dermed til samme resultat som generaladvokaten [2]. Gebyrerne omfattede ifølge dommen overtrædelse af parkeringstiden eller parkering udenfor en afmærket bås, hvilket ligner forseelserne i sag 4204 [2]. Efter analysens vurdering afgør momssagen ikke, om en konkret afgift er udstedt med rette [2][3]. Kilderne oplyser ikke, hvordan danske myndigheder har brugt dommen i andre sager [2].
Fra kilderne
Da klageren ikke har haft mulighed for at forholde sig til rette forséelse på det relevante tidspunkt med henblik på sikring af bevismidler [1]
Af skiltningen på området fremgår, at parkering er tilladt i max. 1 time med korrekt indstillet p-skive [1]
Domstolen fastslog, at sådanne kontrolgebyrer skal anses for modydelser for levering af ydelser mod vederlag og som sådan er pålagt moms. [2]
Kilder
- Parkeringsklagenævnet, sag 4204: Formalitet og gyldighedsbetingelser: Forkert forseelse på kontrolafgift — sag 4204 dommen · 3. december 2024
- Dom i sag C-90/20: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. januar 2022. — Apcoa Parking Danmark A/S mod Skatteministeriet. anden afgørelse med lignende indhold · 20. januar 2022
- Forslag til afgørelse i sag C-90/20: Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Richard de la Tour fremsat den 3. juni 2021. — Apcoa Parking Danmark A/S mod Skatteministeriet. anden afgørelse med lignende indhold · 3. juni 2021