Advokat fik bøde for salær på 20 % af erstatning i en personskadesag
Spørgsmålet var, om en advokat handlede i strid med god advokatskik ved at aftale 20 % af en personskadeerstatning som salær og modregne det i erstatningen. Nævnet fandt aftalen ugyldig og gav en bøde, men et flertal kritiserede ikke modregningen.
Sagen
Klageren fik i 2008 en kæbeskade, og hendes tidligere ægtefælle blev politianmeldt for vold. Politiet indstillede efterforskningen, og sagen blev herefter behandlet som en ulykkesforsikringssag hos klagerens forsikringsselskab [1]. I august 2009 bad klageren en advokat om bistand. Advokaten skrev i et brev, at salæret ville udgøre 20 % af det erstatningsbeløb, klageren måtte få udbetalt, dog mindst 20.000 kr. med moms [1]. Klageren fik i september 2009 en ny kæbeskade, og der var senere tvist med forsikringsselskabet om dækningssummen [1]. I september 2010 sagde advokaten samarbejdet op og sendte en faktura på 20.200 kr. ekskl. moms, beregnet ud fra medgået tid [1]. Da erstatningen blev udbetalt til advokatens klientkonto, modregnede advokaten sit salær og overførte resten til klageren [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved at indgå en salæraftale på 20 % af erstatningen og ved at modregne sit salær i erstatningen. Nævnet skulle også vurdere, om salæret på 20.200 kr. ekskl. moms var rimeligt [1].
Resultatet
Nævnet fandt, at salæraftalen var ugyldig, og at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved at indgå den. Salæret blev nedsat fra 20.200 kr. til 10.000 kr. ekskl. moms, og advokaten fik en bøde på 10.000 kr. Et flertal på 12 af 15 medlemmer fandt ikke grund til kritik af modregningen, mens 3 medlemmer mente, at den var i strid med god advokatskik [1].
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i, at en advokat ikke må indgå en såkaldt pactum de quota litis, altså en aftale om at få en andel af det udbytte, en sag giver [1]. Nævnet fandt, at salæraftalen på 20 % derfor var ugyldig. Advokaten måtte derfor efter retsplejelovens § 126, stk. 2, godtgøre, at det opkrævede salær ikke var urimeligt [1]. Sagen var ikke afsluttet, og nævnet fastsatte et skønsmæssigt salær på 10.000 kr. ekskl. moms i stedet for 20.200 kr. [1]. Indgåelsen af aftalen var efter nævnets vurdering en tilsidesættelse af god advokatskik efter retsplejelovens § 126, stk. 1, og den begrundede en bøde på 10.000 kr. efter § 147 c, stk. 1 [1]. Advokaten blev også pålagt at betale det for meget modtagne salær tilbage med renter. Renten er procesrenten, altså Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 7 %, regnet fra modtagelsen af beløbet til tilbagebetalingen [1].
Om modregningen var der delt syn. Tolv medlemmer fandt, at advokaten var berettiget til at modregne sit salærkrav i erstatningen, og de fandt ikke grund til kritik [1]. Tre medlemmer var uenige. De mente, at modregning i erstatningsudbetalinger ved personskade ikke er rimelig, fordi der foreligger særlige beskyttelseshensyn over for den skadelidte [1]. Efter stemmeflertallet blev modregningen ikke kritiseret, og advokaten blev frifundet for de øvrige klagepunkter [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en aftale om at få en procentdel af en personskadeerstatning som salær blev anset for ugyldig, og at indgåelsen af den kunne føre til en bøde [1]. Nævnet begrundede kritikken i selve aftalens form og ikke i, hvad der senere skete i sagen [1]. Afgørelsen rækker dog kun til den konkrete sag. Den er truffet af et nævn, ikke af en domstol, og den kan indbringes for retten inden fire uger, så den ikke er den endelige afgørelse [1].
Afgørelsen afgør heller ikke, hvordan modregning i personskadeerstatning skal bedømmes i almindelighed. Her stod tre medlemmer over for tolv, og flertallet fandt modregningen berettiget i netop denne sag [1]. Mindretallets begrundelse peger på særlige beskyttelseshensyn, men afgørelsen tager ikke endelig stilling til dem [1]. Heller ikke spørgsmålet om, hvordan et skønsmæssigt salær fastsættes i andre sager, besvares [1]. Der er tale om en konkret afgørelse om én advokat, og den siger derfor ikke, hvordan salær i andre personskadesager skal vurderes.
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 2 handler også om prøvelse af Advokatnævnets afgørelse om, at en advokat handlede i strid med god advokatskik ved at foretage en modregning. Retten stadfæstede nævnets kendelse, og advokaten skulle betale bøden og sagsomkostninger [2]. Kilde 2 er kort og oplyser ikke de begrundelser, retten lagde til grund, så den viser kun, at modregning har været prøvet i retten [2]. Kilde 1 gengiver selv de regler, den bygger på: retsplejelovens § 126, stk. 1 og 2, § 147 c, stk. 1, og § 147 d om indbringelse for retten [1].
Fra kilderne
En advokat må ikke indgå salæraftaler om vederlæggelse af en andel af det udbytte, der måtte opnås ved en gennemførelse af en sag (”pactum de quota litis”). [1]
Nævnet finder på den baggrund, at den indgåede salæraftale er ugyldig, hvorfor det må påhvile indklagede at godtgøre, at det opkrævede salær ikke er urimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2. [1]
da der foreligger særlige beskyttelseshensyn over for skadelidte/sikrede. [1]
Kilder
- Salær udregnet som % af personskadeerstatning samt modregning af salær i personskadeerstaning dommen · 7. november 2011
- Sag om prøvelse af Advokatnævnets afgørelse om, hvorvidt en advokat har handlet i strid med god advokatskik anden afgørelse med lignende indhold · 20. april 2009