Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En dommer i paryk klipper en papirsnor af kontrakt over med en kæmpe saks, så en glad vognmand i sin lastbil kan køre ud af retssalen.

En konkurrenceklausul i en vognmandsaftale blev sat helt ud af kraft

Retten i GlostrupArbejde og overenskomstSag om, hvorvidt indlejekontrakt indgået mellem sagsøger som tidligere indehaver af virksomhed og 3x34 Transport a.m.b.a. skal tilsidesættes helt eller delvist, og om sagsøger er forpligtet til at betale vederlag til 3x34 Transport a.m.b.a.3. juni 2021

Spørgsmålet var, om en klausul i en indlejekontrakt, der forbød at drive transportvirksomhed i to år efter udtræden, skulle tilsidesættes helt eller delvist. Retten tilsidesatte klausulen i sin helhed og gav den tidligere vognmand medhold i, at han ikke skulle betale vederlaget.

Læs hele dommen


Sagen

Den tidligere vognmand indgik i april 2018 en indlejekontrakt med transportvirksomheden 3x34 Transport a.m.b.a. Han opsagde aftalen i august 2019 med ophør i november 2019, fordi Færdselsstyrelsen ikke ville give ham den tilladelse, han skulle bruge for at fortsætte. Kontraktens punkt 15 forbød ham i to år at drive eller etablere transportvirksomhed eller lagervirksomhed af nogen art, og et brud kunne udløse et vederlag svarende til et års pladsleje for hver bil [1]. I februar 2020 krævede selskabet 154.485 kr. med henvisning til klausulen. Den tidligere vognmand afviste kravet, og parterne førte sagen for retten. Under sagen blev der afhørt blandt andre selskabets administrerende direktør og en privatdetektiv, der havde observeret den tidligere vognmand [1].

Spørgsmålet

Retten skulle tage stilling til, om punkt 15 i indlejekontrakten skulle tilsidesættes helt eller delvist. Retten skulle også afgøre, om den tidligere vognmand var forpligtet til at betale vederlaget på 154.485 kr. [1]

Resultatet

Retten tilsidesatte punkt 15 i sin helhed og fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge den tidligere vognmand at betale vederlag efter punkt 15.2 [1]. Den tidligere vognmand blev frifundet i forhold til selskabets selvstændige påstand, og selskabet skulle betale sagsomkostninger på 39.000 kr. [1]

Rettens begrundelse

Retten lagde efter forklaringen fra selskabets direktør til grund, at klausulen var indsat for at beskytte selskabet og dets kundeportefølje [1]. Retten fandt dog, at punkt 15.1 efter sin ordlyd var særdeles vidtgående, fordi den forbød enhver form for tilknytning til transport- eller lagervirksomhed, og at den på en urimelig måde indskrænkede den tidligere vognmands adgang til erhverv [1]. Ved vurderingen lagde retten vægt på, at klausulen ikke havde nogen geografisk begrænsning, og at den var uforholdsmæssigt lang i forhold til den tid, han havde været indlejet hos selskabet [1]. Retten lagde også vægt på, at han ikke havde fået noget vederlag for at påtage sig klausulen, og at han efter udtrædelsen kun havde haft kontakt med en enkelt af selskabets kunder [1]. Efter en samlet vurdering, sammenholdt med den interesse selskabet havde i, at aftalen blev overholdt, fandt retten det urimeligt byrdefuldt at gøre punkt 15.1 gældende, og klausulen blev derfor tilsidesat i sin helhed. De øvrige bestemmelser i punkt 15 bortfaldt som følge heraf, og der var dermed ikke grundlag for vederlag [1]. Retten nævnte i sin gengivelse af sagens oplysninger, at kontrakten var udarbejdet af selskabet, men nævnte det ikke som led i sin vurdering. Rettens begrundelse henviser ikke til en bestemt lov, selv om parterne havde henvist til lov om ansættelsesklausuler [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at en konkurrenceklausul i en vognmandsaftale kan blive sat helt ud af kraft, når den dækker alle former for transport- eller lagervirksomhed uden geografisk grænse, varer to år og ikke er ledsaget af vederlag [1]. Retten foretog en konkret og samlet vurdering af én kontrakt, og afgørelsen er ikke en generel regel om, hvor lang eller bred en klausul må være. Efter analysens vurdering rækker dommen derfor primært til lignende aftaler med tilsvarende vilkår. Dommen afgør ikke, hvad der gælder for andre vognmænd eller for andre kontrakter med andre vilkår, herunder kontrakter, hvor der er givet kompensation. Retten omtaler heller ikke momsspørgsmålet, som parterne også havde anført [1]. Dommen er ikke en forudsigelse af udfaldet i andre sager.

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 3 er en landsretsafgørelse om samme tvist, hvor landsretten stadfæstede byrettens dom. Ifølge kilde 3 tiltrådte landsretten, at punkt 15 blev tilsidesat i sin helhed, og at der ikke var grundlag for vederlag efter punkt 15.2 [3]. Kilde 3 nævner lov om ansættelsesklausuler § 11, stk. 3, jf. stk. 2, som grundlag og beskriver, at loven efter landsrettens opfattelse også gælder mellem selvstændigt erhvervsdrivende [3]. Kilde 2 om renteloven § 8 a regulerer renter af sagsomkostninger, som tilkendes ved dom, og er knyttet til de sagsomkostninger, som byretten tilkendte [2].

Fra kilderne

på en urimelig måde indskrænker Sagsøgers adgang til erhverv [1]
da betragtes dette som en udnyttelse af den goodwill [1]
Landsretten tiltrådte, at punkt 15 tilsidesættes i sin helhed [3]

Kilder

  1. Sag om, hvorvidt indlejekontrakt indgået mellem sagsøger som tidligere indehaver af virksomhed og 3x34 Transport a.m.b.a. skal tilsidesættes helt eller delvist, og om sagsøger er forpligtet til at betale vederlag til 3x34 Transport a.m.b.a. dommen · 3. juni 2021
  2. Renteloven § 8 a lovbestemmelse · 15. maj 2014
  3. Landsretten stadfæster byrettens dom om, hvorvidt indlejekontrakt indgået mellem sagsøger som tidligere indehaver af virksomhed og transportvirksomhed a.m.b.a. skal tilsidesættes helt eller delvist, og om sagsøger er forpligtet til at betale vederlag til transportvirksomhed a.m.b.a. anden afgørelse med lignende indhold · 22. februar 2022