Mobiltelefon, der gik i stykker efter to år, og en reklamation, der kom for sent
Spørgsmålet var, om klageren kunne gøre en mangel gældende over for teleselskabet, da mobiltelefonen gik i stykker. Svaret var nej, fordi reklamationen kom efter to-årsfristen i købeloven § 83.
Sagen
Klageren købte den 14. januar 2023 en Samsung Galaxy S22 Ultra på afbetaling over 40 måneder hos Hi3G Denmark ApS, og der blev samtidig oprettet et mobilabonnement [1]. Ifølge klageren fungerede telefonen normalt indtil omkring den 1. september 2025, hvor den begyndte at crashe og gå i bootloop, især når pinkoden blev indtastet, eller når kameraet blev åbnet [1]. Klageren forsøgte fejlfinding og fabriksnulstilling og lod batteriet udskifte hos et autoriseret værksted for egen regning, uden at det hjalp [1]. Klageren henvendte sig til selskabet den 30. september 2025, og selskabet afviste den 1. oktober 2025 reklamationen, fordi telefonen var over to år gammel [1]. Selskabet fastholdt afslaget den 3. oktober 2025 og oplyste, at reklamationsfristen var udløbet otte måneder tidligere, men tilbød en teknisk vurdering, hvor en eventuel reparation ville ske for klagerens egen regning [1]. Klageren gjorde gældende, at telefonen aldrig havde været tabt eller udsat for vand, og at fejlen måtte skyldes en defekt komponent [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om klageren kunne gøre mangelsbeføjelser gældende over for teleselskabet, når reklamationen var fremsat mere end to år efter købet [1][2]. Nævnet skulle dermed afgøre, om reklamationsfristen i købeloven § 83 var overholdt [1][2].
Resultatet
Teleankenævnet fandt, at klageren ikke kunne gøre mangelsbeføjelser gældende, fordi reklamationen var fremsat efter fristens udløb [1]. Klageren fik derfor ikke medhold i klagen mod Hi3G Denmark ApS [1]. Klagegebyret på 175 kr. blev ikke returneret [1].
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i købeloven § 83, hvorefter køberen skal have meddelt sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, inden to år er gået efter salgsgenstandens overgivelse [2][1]. Nævnet noterede, at købet fandt sted den 14. januar 2023, og at reklamationen blev fremsat den 30. september 2025, altså efter fristens udløb [1]. Klageren havde gjort gældende, at telefonen havde en urimelig kort levetid set i forhold til prisen og den forventede holdbarhed, og at fejlen skyldtes en teknisk defekt og ikke forkert brug [1]. Nævnet fandt, at reklamationen efter fristens udløb betød, at klageren ikke kunne gøre mangelsbeføjelser gældende over for selskabet [1]. Nævnet fastslog desuden, at klagerens forventning om en længere levetid ikke kunne føre til et andet resultat [1]. Afgørelsen indeholder ikke en vurdering af, hvad årsagen til fejlen var [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at reklamationsfristen i købeloven § 83 kan være afgørende, også når en købt vare går i stykker, og brugeren mener, at den har holdt for kort tid [1][2]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen dog ikke længere end den konkrete situation, fordi nævnet lagde vægt på tidspunktet for reklamationen og ikke på, om telefonen faktisk havde en mangel [1]. Dommen afgør ikke, hvor længe en telefon af denne type skulle have holdt, og den siger intet om, hvad der ville have været afgørende, hvis reklamationen var fremsat inden for to år [1]. Efter analysens vurdering er det også væsentligt, at selskabet tilbød en teknisk vurdering, men at en eventuel reparation ville ske for klagerens egen regning; dommen tager ikke stilling til, om en sådan vurdering ville have ændret udfaldet [1]. Det er en vurdering, ikke rådgivning, og dommen kan ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager [1][2]. Stk. 2-4 i § 83, der omhandler digitalt indhold, digitale tjenester og varer, der tilbagekaldes, er ikke anvendt i afgørelsen, og efter analysens vurdering kan dommen derfor ikke bruges til at udlede, hvordan disse regler virker [2][1].
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen bygger på købeloven § 83, som er gengivet i kilde 2, og nævnet henviser direkte til stk. 1 [1][2]. Stk. 1 fastsætter fristen på to år fra salgsgenstandens overgivelse, mens stk. 2-4 vedrører digitalt indhold, digitale tjenester og varer, der skal tilbagekaldes, og de er ikke omtalt i dommen [2][1]. Kilde 3 og 4 er EU-forordninger om statistik over informationssamfundet, og kilde 5 handler om ophævelse af spærring på et mobilabonnement; de har ikke en klar kobling til sagen og er derfor ikke brugt [3][4][5]. Dommen viser ikke, at danske myndigheder har anvendt afgørelsen i andre sager [1].
Fra kilderne
Nævnet bemærker, at da reklamationen blev fremsat efter udløbet af reklamationsfristen i købelovens § 83, kan klager ikke gøre mangelsbeføjelser gældende over for indklagede. [1]
Den omstændighed, at klager havde en forventning om, at telefonen ville have haft en længere levetid, kan ikke føre til et andet resultat. [1]
Har køberen ikke inden to år efter salgsgenstandens overgivelse til ham meddelt sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere gøre den gældende [2]
Kilder
- Teleankenævnet, sag 25-541: Mobiltelefon – aftaleforhold – mangler – reklamation (25-541) dommen · 11. september 2026
- Købeloven § 83 lovbestemmelse · 28. september 2021
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/2015 af 17. november 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 om EF-statistikker om informationssamfundet (EØS-relevant tekst) anden afgørelse med lignende indhold · 17. november 2016
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/1798 af 21. november 2018 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 om EF-statistikker om informationssamfundet for referenceåret 2019 (EØS-relevant tekst) anden afgørelse med lignende indhold · 21. november 2018
- Mindreårigs ophævelse af spærring anden afgørelse med lignende indhold · 31. december 2002