Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En arkitekt i sort rullekrave sidder som voldgiftsdommer i et halvfærdigt hus og holder et vaterpas op som en retfærdighedsvægt, mens en håndværker og en husejer spændt kigger på luftboblen.

En byggesag med arkitekt som eneste voldgiftsdommer blev ikke underkendt

Retten i SønderborgBolig og naboerSag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enevoldgiftsdommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public.1. juli 2013

Spørgsmålet var, om en voldgiftskendelse kunne tilsidesættes, fordi voldgiftsdommeren var arkitekt og ikke jurist. Retten svarede nej og frifandt firmaet.

Læs hele dommen


Sagen

Et tømrer- og snedkerfirma udførte arbejde på en ejendom, der blev bygget for bygherren. Bygherren tilbageholdt 172.320 kr. af entreprisesummen, fordi der var mangler ved arbejdet [1]. Parterne havde aftalt AB 92, og sagen blev indbragt for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed [1]. Parterne accepterede, at sagen skulle behandles af én voldgiftsdommer, en arkitekt uden juridisk uddannelse [1]. Voldgiftsretten gav i oktober 2011 firmaet medhold i betalingskravet [1]. Bygherren anlagde derefter sag ved retten for at få kendelsen tilsidesat [1].

Spørgsmålet

Kunne voldgiftskendelsen tilsidesættes, fordi voldgiftsdommeren var arkitekt og ikke jurist? Kunne den tilsidesættes, fordi sagen ikke var afgjort efter gældende ret og var i strid med ordre public [1][2]?

Resultatet

Retten frifandt Sagsøgte A/S, så kendelsen stod ved magt. Bygherren skal betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til firmaet [1].

Rettens begrundelse

Retten fastslog, at parterne ikke havde bemyndiget voldgiftsretten til at afgøre efter billighed, så sagen skulle afgøres efter gældende retsregler [1][3]. Parterne havde dog valgt at lade en enkelt faglig dommer, arkitekt og ikke jurist, afgøre sagen, og de gjorde det vel vidende om, at han ikke var juridisk uddannet [1]. Retten lagde til grund, at parterne havde en fælles forestilling om, at dommeren havde det nødvendige kendskab til lovgivningen, især inden for entrepriseret [1]. Retten sagde, at en bygningsarkitekt med erfaring i byggebranchen generelt må kunne forventes at have et sådant kendskab til de basale regler, og at han med assistance fra nævnets juridiske personale er kompetent til at behandle sagen [1]. Derfor fandt retten ikke grundlag for at underkende kendelsen efter § 37, stk. 2, nr. 1, litra d [2]. Retten fandt heller ikke, at kendelsen var afgjort efter billighed, fordi den var baseret på en almindelig bevisbedømmelse af forklaringer og akter [1]. Der var ikke grundlag for at statuere, at voldgiftsdommeren havde tilsidesat grundlæggende bevisbyrderegler eller anvendt en grundlæggende retsregel forkert på en måde, der gjorde sagsbehandlingen eller resultatet åbenbart uforenelig med retsordenen [1][2]. Kendelsen kunne derfor heller ikke tilsidesættes efter § 37, stk. 2, nr. 2, litra b [2].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at det ikke i sig selv gør en voldgiftskendelse ugyldig, at den er truffet af en faglig dommer uden juridisk uddannelse [1]. Retten lagde vægt på, at parterne selv havde valgt dommeren og vidste, at han ikke var jurist [1]. Det var også afgørende, at parterne ikke havde givet voldgiftsretten lov til at afgøre efter billighed, så sagen skulle afgøres efter gældende ret [1][3]. Efter analysens vurdering rækker dommen derfor primært til sager, hvor parterne frivilligt har aftalt en faglig dommer, og hvor den part, der vil underkende kendelsen, ikke har vist fejl i bevisbedømmelsen eller i anvendelsen af grundlæggende retsregler [1][2]. Dommen afgør ikke, hvordan en voldgiftsdommer uden juridisk uddannelse skal behandle en sag, hvis parterne ikke har aftalt det på samme måde [1]. Den siger heller ikke generelt, hvornår en ikke-juridisk dommer er uforenelig med retsordenen i andre tilfælde [1]. Dommen er en enkelt afgørelse, og den bør læses i sammenhæng med de øvrige kilder, der er nævnt her [1][5].

Sådan hænger kilderne sammen

Voldgiftslovens § 37 [2] fastslår, at en kendelse kun kan tilsidesættes efter stk. 2 til 4, og de to grunde, som bygherren påberåbte sig, står i stk. 2, nr. 1, litra d, og nr. 2, litra b [1][2]. Efter § 28, stk. 3 [3], må voldgiftsretten kun afgøre efter billighed, hvis parterne udtrykkeligt har bemyndiget den til det. Efter § 4 [4] har domstolene ingen kompetence i voldgiftstvister ud over, hvad loven giver. En landsretsafgørelse [5] om en faglig enedommer og en juridisk sekretær blev ifølge kilden anset for at være i overensstemmelse med praksis, og landsretten stadfæstede byrettens dom. Kilden oplyser ikke de nærmere faktiske forhold, så sammenligningen er kun delvis [5].

Fra kilderne

Det ligger fast som ubestridt i sagen, at parterne ikke havde bemyndiget voldgiftsretten til at afgøre efter billighed [1]
må generelt kunne forventes at have et sådant kendskab til de basale regler [1]
voldgiftskendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden [2]
Domstolene har ingen kompetence i tvister, som skal afgøres ved voldgift, ud over, hvad der følger af denne lov. [4]

Kilder

  1. Sag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enevoldgiftsdommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. dommen · 1. juli 2013
  2. Voldgiftsloven § 37 lovbestemmelse · 25. juni 2005
  3. Voldgiftsloven § 28 lovbestemmelse · 25. juni 2005
  4. Voldgiftsloven § 4 lovbestemmelse · 25. juni 2005
  5. Byrettens dom stadfæstes anden afgørelse med lignende indhold · 19. december 2014