Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Et venligt klagenævn river en klage midt over, beholder den ene halvdel og skubber høfligt en meterlang salærregning tilbage over bordet til en forbløffet klient.

Advokatnævnet kunne ikke behandle klage over salær for en beskikket advokat

AdvokatnævnetMyndigheder og klagerAdvokatnævnets manglende kompetence ved klage over beskikket advokats salær21. februar 2012

Spørgsmålet var, om Advokatnævnet kunne behandle en klage over salæret for en advokat, der var beskikket som forsvarer. Nævnet fandt, at det ikke havde kompetence til salærklagen, og afviste den.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren var tiltalt i en straffesag om to færdselsovertrædelser og blev ved byretten idømt bøde og frakendt førerretten. Advokaten var beskikket som forsvarer og ankede dommen, men ankeskrivelsen angav kun straffen. Cirka en uge før hovedforhandlingen i landsretten meddelte advokaten, at han udtrådte af sagen. Klageren havde ønsket at føre sin far som vidne, fordi han mente, at en af hastighedsmålingerne var fejlagtig. Advokaten bad senere landsretten om at omberamme sagen. Klageren klagede over advokatens adfærd og over et salær for en procedure, som han mente ikke var gennemført [1].

Spørgsmålet

Nævnet skulle tage stilling til, om det kunne behandle klagen over salæret for en beskikket advokat. Derudover skulle nævnet vurdere, om advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved sin udtræden og ved ankeskrivelsen [1].

Resultatet

Nævnet fandt, at det ikke havde kompetence til at behandle salærklagen, som blev afvist, fordi salæret fastsættes af domstolene [1]. Advokaten blev frifundet for flere klagepunkter, herunder udtrædenen og omberammelsen. Han fik dog en bøde på 20.000 kr., fordi han alene havde anket strafudmålingen [1].

Rettens begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i de advokatetiske regler. Her står, at en advokat ikke må ophøre med en sag på en måde, der hindrer klienten i rettidigt at søge anden juridisk bistand [1]. Nævnet fandt, at advokaten ikke havde tilsidesat god advokatskik ved udtrædenen. Advokaten havde efterfølgende forsøgt at få klageren til at bekræfte, om han ønskede en anden advokat, og anmodede derefter landsretten om omberammelse. Nævnet fandt, at denne fremgangsmåde var korrekt i situationen [1]. Om vidneførslen fandt nævnet det ikke godtgjort, at advokaten havde givet tilsagn om, at byretten ville tillade faderen som vidne [1]. Om ankeskrivelsen lagde nævnet til grund, at den alene angik strafudmålingen. Nævnet fandt, at advokaten måtte have vidst, at klageren også ønskede skyldsspørgsmålet anket, fordi klageren mente, at der var en fejlmåling. Derfor var fejlen i ankemeddelelsen en klar fejl i strid med retsplejelovens § 126, stk. 1. Nævnet tillagde det ikke vægt, at fejlen ikke fik retsvirkning, fordi klageren hævede anken [1]. Ved sanktionen lagde nævnet vægt på en tidligere sanktion mod advokaten [1]. Salærklagen blev afvist, fordi advokaten var beskikket, og retsplejelovens § 741 fastsætter, at salæret fastsættes af domstolene [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at Advokatnævnet ikke kan tage stilling til salæret for en advokat, der er beskikket som forsvarer. Salæret fastsættes i stedet af domstolene [1]. Det er også analysens vurdering, at kendelsen viser, at en advokat kan have tilsidesat god advokatskik ved at anke alene strafudmålingen, når sagens oplysninger gør det klart, at klageren også ønskede skyldsspørgsmålet prøvet. Nævnets vurdering bygger dog på de konkrete omstændigheder i denne sag [1]. Afgørelsen rækker ikke længere end den enkelte sag. Den siger intet generelt om, hvornår en advokat må udtræde af en sag, og den tager ikke stilling til, hvordan salær fastsættes for andre advokater, der ikke er beskikket. Den afgør heller ikke, hvordan en klage over salær for en beskikket advokat skal behandles i praksis [1]. Det er en vurdering af kendelsen og ikke en juridisk rådgivning.

Sådan hænger kilderne sammen

Der er kun én kilde, nemlig Advokatnævnets kendelse. Kendelsen gengiver retsplejelovens § 126, stk. 1, om advokatens pligter, og § 741, stk. 1 og 2, om fastsættelse af salær for beskikkede forsvarere. Den nævner også § 147 d om indbringelse for retten inden fire uger [1]. Kilden oplyser ikke, hvordan andre myndigheder har brugt afgørelsen.

Fra kilderne

Advokatnævnet har således ikke kompetence til at tage stilling til salærklagen, som derfor afvises. [1]
Efter de advokatetiske regler må en advokat ikke ophøre med at udføre en sag på en sådan måde og under sådanne omstændigheder, at klienten hindres i rettidigt og uden skadevirkning at søge anden juridisk bistand. [1]
har begået en klar fejl ved udformningen af ankemeddelelsen og således har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1 [1]

Kilder

  1. Advokatnævnets manglende kompetence ved klage over beskikket advokats salær dommen · 21. februar 2012