Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En træt sygeplejerske med nathue og hovedpude bliver i en hospitalssvingdør straks drejet tilbage ind på næste vagt med kaffekop, mens en smilende kollega rækker hende nye vagtplaner.

Arbejdsret idømmer region bod for brud på hviletids- og fridøgnsregler

ArbejdsrettenArbejde og overenskomstArbejdsrettens dom af 7. april 2022 i sag 2020-4337. april 2022

Spørgsmålet var, om Region Hovedstaden skulle betale bod for brud på Arbejdstidsaftalens regler om hviletid og fridøgn på Rigshospitalet. Arbejdsretten fandt, at der var sket overtrædelser, og idømte en bod på 250.000 kr.

Læs hele dommen


Sagen

Sagen drejede sig om sygeplejersker ansat på Rigshospitalet i perioden fra 1. januar 2016 til og med 1. kvartal 2018 [1]. I forbindelse med indførelsen af Sundhedsplatformen og undervisning heri opstod der problemer med vagtplanlægningen, og Dansk Sygeplejeråd tog kontakt til ledelsen [1]. Parterne lavede flere undersøgelser, herunder en fælles undersøgelse af 57.448 vagter/55.247 vagtdage i 1. kvartal 2018 [1]. Dataudtrækket viste 3.544 brud, men Rigshospitalets manuelle gennemgang viste 748 afvigelser [1]. Rigshospitalet iværksatte også en handlingsplan med undervisning af vagtplanlæggere og systemunderstøttelse [1]. Region Hovedstaden tog bekræftende til genmæle for brud, men påstod frifindelse for bod [1].

Spørgsmålet

Retten skulle tage stilling til, i hvilket omfang Region Hovedstaden havde overtrådt Arbejdstidsaftalens § 5, stk. 1, § 7, stk. 2 og § 2 i bilag 5 for sygeplejersker på Rigshospitalet [1]. Retten skulle også afgøre, om regionen skulle pålægges en bod for overtrædelserne [1].

Resultatet

Region Hovedstaden blev dømt til at betale en bod på 250.000 kr. til Dansk Sygeplejeråd [1]. Regionen skulle også betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten [1]. Dansk Sygeplejeråd fik dermed medhold i, at der skulle betales bod, mens omfanget af brud blev fastlagt lavere end klagers tal [1].

Rettens begrundelse

Arbejdsretten tog udgangspunkt i de aftalte regler om daglig normaltjeneste på 5-12 timer, fridøgnsperiode på 55-64 timer og nedsættelse af hviletid til 8 timer under nærmere betingelser [1]. Ved omfanget lagde retten vægt på vagtplankoordinatorens forklaring om fejlkilder i dataudtrækket, bl.a. lokalaftaler og tilfælde med sygdom [1]. Derfor fandt retten ikke klagers omfang godtgjort og lagde indklagedes 748 afvigelser til grund [1]. Retten lagde endvidere efter undersøgelserne af tilfældigt udvalgte sygeplejerskers arbejdstid i uge 1-8 og uge 33-41 i 2016 til grund, at der også i disse perioder var sket et ikke ubetydeligt antal overtrædelser [1]. Retten fandt ikke grundlag for at antage, at overtrædelserne var bevidste og systematiske [1]. Alligevel idømte retten bod, fordi reglerne var aftalt, og arbejdsgiveren skulle påse overholdelsen [1]. Ved bodens størrelse indgik betydeligt antal overtrædelser, reglernes formål om ansattes sundhed og Rigshospitalets administrative ressourcer [1]. Formildende var reglernes kompleksitet, det store antal sygeplejersker, undskyldelige situationer og handlingsplanen [1]. Retten udtrykte samtidig, at der ikke var grundlag for at antage, at der ikke var sket betaling for arbejde udført i strid med arbejdstidsreglerne [1]. Boden blev fastsat til 250.000 kr. [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at Arbejdsretten kan idømme bod, selv om overtrædelserne ikke anses for bevidste og systematiske, når arbejdsgiveren ikke har sikret overholdelse af aftalte arbejdstidsregler [1]. Dommen illustrerer også, at retten ved omfanget kan vægte en manuel gennemgang og konkrete fejlkilder højere end et automatisk dataudtræk [1]. Den rækker især til vurderingen af bod for brud på hviletids- og fridøgnsregler i den konkrete aftale og periode [1]. Den afgør ikke generelt, hvor stor en bod der skal gives i andre sager, eller hvordan andre typer af overtrædelser skal bedømmes [1]. Den siger heller ikke, at alle fejl i vagtplanlægning automatisk udløser bod, eller at en bestemt afvigelsesprocent altid er tilstrækkelig [1]. Dommen viser, at både omfang, fejlkilder, arbejdsgiverens initiativer og spørgsmålet om betaling kan indgå i en samlet vurdering [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Analysen bygger på dommen, som selv gengiver Arbejdstidsaftalens regler om daglig normaltjeneste, fridøgn og nedsættelse af hviletid [1]. Dommen beskriver også parternes undersøgelser, fejlkilder i dataudtrækket og Arbejdsrettens vurdering af boden [1]. De regler, der er centrale, er § 5, stk. 1, § 7, stk. 2 og § 2 i bilag 5 [1]. Dommen viser, hvordan Arbejdsretten anvendte disse regler på den konkrete periode og det konkrete vagtmateriale [1].

Fra kilderne

Der er ikke grundlag for at antage, at de beskrevne overtrædelser af arbejdstidsreglerne har været bevidste og systematiske. [1]
Arbejdsretten finder derfor, at der skal idømmes en bod som følge af overtrædelserne. [1]
boden passende kan fastsættes til 250.000 kr. [1]
Region Hovedstaden skal betale en bod på 250.000 kr. til Dansk Sygeplejeråd. [1]

Kilder

  1. Arbejdsrettens dom af 7. april 2022 i sag 2020-433 dommen · 7. april 2022