Kan Danmark sende en døv asylansøger videre til Bulgarien?
Døvstum asylansøger overføres ikke til Bulgarien, men får sag behandlet i Danmark
Kunne en døvstum asylansøger overføres til Bulgarien efter Dublinforordningen? Flygtningenævnet svarede nej: Bulgariens asylsystem kunne ikke opfylde behovet for tegnsprogstolkning, så sagen skal behandles i Danmark.
Sagen
Klageren er døvstum og kan alene kommunikere via sit hjemlands tegnsprog. [1] Klageren havde visum til Bulgarien, da klageren søgte international beskyttelse i Danmark. Bulgarien havde i sommeren 2025 accepteret at modtage klageren. [1] Udlændingestyrelsen traf afgørelse om overførsel til Bulgarien, og klageren indbragte sagen for Flygtningenævnet, som behandlede den på et mundtligt nævnsmøde i maj 2026. [1] Klageren gjorde gældende, at asylsagen skulle behandles i Danmark efter Dublinforordningens artikel 17. Klageren anførte, at handicappet gør klageren særligt sårbar, at klageren har en kæreste i Danmark, og at klageren i Bulgarien risikerer ikke at få indkvartering. Advokaten pegede også på de generelle forhold i Bulgarien. [1]
Spørgsmålet
Flygtningenævnet skulle afgøre, om en døvstum asylansøger kunne overføres til Bulgarien efter Dublinforordningen. Nævnet skulle navnlig vurdere, om der var så særlige humanitære omstændigheder, at Danmark skulle behandle asylansøgningen efter artikel 17, stk. 1. [1]
Resultatet
Flygtningenævnet omgjorde Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Bulgarien. Klageren fik dermed medhold, og asylansøgningen skal behandles i Danmark. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., og § 29 a, stk. 1, der giver adgang til at overføre en udlænding til en anden medlemsstat efter Dublinforordningen. [1] Nævnet lagde til grund, at klageren havde visum til Bulgarien. Derfor var Bulgarien som udgangspunkt forpligtet til at tilbagetage klageren efter artikel 12, stk. 4. [1] Nævnet fandt, at asylsystemet i Bulgarien fortsat har visse mangler. Men de generelle forhold var ikke af en sådan karakter, at Danmark var afskåret fra at overføre klageren efter artikel 3, stk. 2, 2. led. [1] Herefter vurderede nævnet, om konkrete omstændigheder gav grundlag for at bruge artikel 17, stk. 1. Nævnet understregede, at der i det enkelte tilfælde bør være særlige grunde til at fravige hovedprincippet om, at kun én medlemsstat behandler en asylansøgning. [1] Nævnet henviste til en AIDA-rapport om, at tolkning til sprog uden mange tolke ofte sker via videokonference, og at tekniske problemer kan hindre en ordentlig forklaring. [1] Klageren kunne alene kommunikere via tegnsprog og havde brug for en kompleks tegnsprogstolkning. Nævnet fandt klageren særligt sårbar med særegne modtagelsesbehov og forventede, at Bulgarien aktuelt ikke kunne opfylde dem. Efter en konkret og kumulativ vurdering var der særlige humanitære omstændigheder. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at nævnet fastholdt sin vurdering af Bulgarien: Asylsystemets mangler var ikke i sig selv nok til at stoppe en overførsel. [1] Udfaldet byggede i stedet på klagerens individuelle situation, nemlig behovet for en kompleks tegnsprogstolkning, som nævnet forventede, at Bulgarien ikke kunne dække. [1] Det peger efter analysens vurdering på, at artikel 17, stk. 1, i denne sag blev brugt på grund af en konkret og dokumenteret sårbarhed og ikke på grund af generelle forhold. Nævnet talte selv om en konkret og kumulativ vurdering, så afgørelsen kan formentlig ikke læses som en generel regel om handicappede asylansøgere. [1] Kilden viser ikke, at kæresten i Danmark eller risikoen for manglende indkvartering var afgørende. Afgørelsen siger heller ikke, hvordan andre former for sårbarhed vil blive vurderet. Den er truffet af Flygtningenævnet, og kilden oplyser ikke, om den indgår i en fast praksis. Dommen kan derfor kun med forsigtighed bruges som rettesnor ud over sager med tilsvarende sproglige behov.
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen er den eneste kilde, der handler om samme sag. Den gengiver de regler, nævnet byggede på. Udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., og § 29 a, stk. 1, giver mulighed for afvisning eller overførsel efter Dublinforordningen. [1] Efter artikel 12, stk. 4, er Bulgarien som udgangspunkt forpligtet til at tilbagetage en ansøger med visum til landet. Artikel 3, stk. 2, 2. led, afgrænser, hvornår generelle mangler i asylsystemet afskærer en overførsel. Artikel 17, stk. 1, er en diskretionær bestemmelse, men nævnet mener, at der bør være særlige grunde til at bruge den. [1] Nævnet støttede sig på AIDA-rapporten om Bulgarien for 2025 og på DCR Dansk Flygtningehjælps landerapport om Bulgarien. [1]
Fra kilderne
Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren må anses som en særligt sårbar person med særegne modtagelsesbehov, navnlig for en kompleks tegnsprogstolkning. [1]
Efter de foreliggende baggrundsoplysninger må det forventes, at asylsystemet i Bulgarien aktuelt ikke kan opfylde klagerens særegne modtagelsesbehov. [1]
Hovedprincippet i Dublinforordningen er, at en ansøgning om asyl kun skal behandles af én medlemsstat, som identificeres ud fra de objektive kriterier i forordningens kapitel III. [1]