Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En statsansat propper bunker af kørekort ind i en kæmpe smartphone, mens en ældre mand med sit gamle kørekort undrer sig, og en tilsynsmand sætter en hængelås på telefonen.

Digitalt kørekort: Staten må ikke gemme data om borgere uden for appen

DatatilsynetPersondata og overvågningDigitaliseringsstyrelsen behandler for mange personoplysninger i sin administration af det digitale kørekort8. november 2023

Spørgsmålet var, om Digitaliseringsstyrelsen må opbevare kørekortoplysninger om alle borgere med gyldigt kørekort, også dem der ikke bruger appen. Svaret var nej, fordi det er i strid med dataminimeringsprincippet, og styrelsen fik alvorlig kritik og et forbud.

Læs hele dommen


Sagen

Digitaliseringsstyrelsen tilbyder en kørekort-app, hvor man kan få et digitalt kørekort på telefonen som frivilligt supplement til det fysiske kørekort [1]. Oplysningerne kommer fra kørekortregisteret, og styrelsen opbevarer et udtræk af oplysninger om alle, der har et gyldigt dansk kørekort, i alt ca. 3,96 mio. personer [1]. Kun ca. 1,7 mio. af dem bruger appen [1]. Styrelsen forklarede, at kørekortregisteret er et ældre mainframe-system, og at det ikke var teknisk muligt at lave direkte opslag, så der måtte opbevares et udtræk [1]. Datatilsynet indledte sin undersøgelse den 7. september 2022 på baggrund af en klage fra en borger [1]. Sagen blev forelagt Datarådet, før afgørelsen blev truffet [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om styrelsens behandling af personoplysninger om alle kørekortindehavere er i overensstemmelse med dataminimeringsprincippet i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c [1]. Dataminimering betyder, at man kun må behandle de personoplysninger, der er nødvendige for formålet [1].

Resultatet

Datatilsynet fandt, at behandlingen ikke er i overensstemmelse med dataminimeringsprincippet [1]. Digitaliseringsstyrelsen fik alvorlig kritik og et forbud mod at opbevare og behandle oplysninger om registrerede, der ikke aktivt har tilsluttet sig, med en frist på 4 uger til at stoppe. Datatilsynet gjorde opmærksom på, at det er strafbart at undlade at efterkomme begrænsningen [1]. Det digitale kørekort kan fortsætte for dem, der har tilsluttet sig [1]. Styrelsen tabte derfor sagen delvist.

Rettens begrundelse

Datatilsynet tog udgangspunkt i, at behandlingen skal overholde de øvrige krav i databeskyttelsesforordningen, også selv om den har et retligt grundlag [1]. Dataminimeringsprincippet i artikel 5, stk. 1, litra c, kræver, at oplysningerne er begrænset til, hvad der er nødvendigt for formålet [1]. Ifølge præambelbetragtning 39 bør personoplysninger kun behandles, hvis formålet ikke med rimelighed kan opfyldes på anden måde [1]. Datatilsynet fastslog, at det ikke ændrer vurderingen, selv om styrelsen mente at være underlagt en deadline, eller at kørekortregisteret er mainframe-baseret [1]. De to alternative løsninger, en direkte integration og en webservice, var fravalgt, fordi de ville belaste Rigspolitiets systemer [1]. Datatilsynet fandt, at de tilgængelighedsbehov, styrelsen har nævnt, ikke kan begrunde behandlingen. Ventetid ved oprettelse er ikke en så betydelig negativ konsekvens for borgerne, fordi de kan bruge det fysiske kørekort [1]. Ved politikontrol kan appen vises offline, og politiet kan selv tjekke gyldigheden [1]. Bekvemmelighed alene kan heller ikke begrunde den omfattende behandling [1]. Samlet fandt Datatilsynet, at behandlingen af oplysninger om ca. 2,26 mio. borgere, som ikke har tilsluttet sig, er i strid med princippet [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et ønske om en enkel teknisk løsning ikke alene kan begrunde, at et offentligt register kopieres for alle borgere [1]. Afgørelsen bygger på konkrete forhold i denne sag, herunder styrelsens egne vurderinger af tilgængelighed og at appen kan vises offline til politiet [1]. Efter analysens vurdering rækker den ikke ud over kørekort-appen, og den afgør ikke, hvordan andre registre eller digitale ordninger skal indrettes [1]. Den tager heller ikke stilling til, hvor lang ventetid der konkret er acceptabel ved oprettelse [1]. Datatilsynet nævner selv tekniske justeringer, fx en database med de aktuelle brugere, men afgørelsen siger ikke, hvor hurtigt de kan gennemføres [1]. Det er en afgørelse fra Datatilsynet og ikke en domstol, og kilderne oplyser ikke, om den kan påklages eller er endelig. Afgørelsen forudsiger ikke udfaldet af andre sager. For borgere, der ikke bruger appen, kan den efter analysens vurdering være et signal om, at deres data ikke må ligge hos styrelsen uden grund [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Afgørelsen bygger på databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, og præambelbetragtning 39, og den hjemler kritik og forbud i artikel 58, stk. 2, litra b og f [1]. Den henviser også til den tidligere persondatalov, hvis § 5, stk. 3, havde en næsten tilsvarende regel om, at oplysninger ikke må omfatte mere, end hvad der kræves [1][2]. Færdselsloven § 56 kræver, at føreren har kørekortet med sig under kørslen og viser det til politiet på forlangende, og det er baggrunden for, at appen skal kunne vises til politiet [3][1]. De øvrige kilder i materialet handler om datasikkerhed og er ikke direkte om dataminimering, og de viser ikke, hvordan danske myndigheder har brugt denne afgørelse [4][5].

Fra kilderne

være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles [1]
ventetid eller forsinkelse ved oprettelse af et digitalt kørekort ikke i sig selv kan anses for være en så betydelig negativ konsekvens for borgerne [1]
Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles [2]

Kilder

  1. Digitaliseringsstyrelsen behandler for mange personoplysninger i sin administration af det digitale kørekort dommen · 8. november 2023
  2. Persondataloven § 5 lovbestemmelse · 2. juni 2000
  3. Færdselsloven § 56 lovbestemmelse · 18. februar 2023
  4. Landsretten stadfæster byrettens dom om brud på datasikkerheden og læk af personoplysninger anden afgørelse med lignende indhold · 19. november 2024
  5. Sager om brud på datasikkerheden og læk af personoplysninger, herunder om behandling af personoplysningerne var lovlig og begrænset til det relevante formål, samt om der er hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 82 til at tilkende sagsøgerne en godtgørelse for ikke økonomisk skade anden afgørelse med lignende indhold · 11. maj 2021