Byret: Banedanmarks udbetaling stoppede ikke erstatning for tabt løn efter rygskade
Byretten skulle afgøre, hvad en sikringsmontør kunne kræve efter en rygskade, og om Banedanmarks udbetaling stoppede erstatningen for tabt løn. Montøren fik medhold; landsretten ændrede senere det sidste punkt.
Sagen
En sikringsmontør hos Banedanmark, ansat som tjenestemand, kom til skade den 14. marts 2013, da han skulle skifte en bom ved en jernbaneoverskæring. Bommen var ved at blive tabt, han fik et vrid i ryggen og blev sygemeldt [1]. Banedanmark anerkendte skaden som en arbejdsskade [1]. Fra oktober til december 2013 var han i virksomhedspraktik på fuld tid, og i februar 2014 blev han opsagt [1]. I april 2017 vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidigt, at hans erhvervsevne var nedsat med 30 procent. Der er ikke truffet endelig afgørelse [1]. Den 8. januar 2018 udbetalte Banedanmark 830.619,10 kr., blandt andet som erstatning for erhvervsevnetab, og skønnede selv tabet til 20 procent [1]. Dansk Jernbaneforbund førte sagen for montøren og krævede 767.944,45 kr. mere. Kravet dækkede godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Parterne var uenige om lønniveauet og om, hvorvidt udbetalingen havde standset retten til tabt arbejdsfortjeneste [1].
Spørgsmålet
Retten skulle tage stilling til, om montøren var "syg" og dermed havde krav på godtgørelse for svie og smerte, mens han var i virksomhedspraktik. Den skulle også afgøre, hvilken indtægt tabt arbejdsfortjeneste skulle regnes ud fra. Endelig skulle den afgøre, om Banedanmarks udbetaling den 8. januar 2018 havde bragt forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør [1].
Resultatet
Byretten gav montøren medhold i det hele. Banedanmark skulle betale 767.944,45 kr. med procesrente og anerkende, at udbetalingen ikke havde bragt forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Banedanmark skulle desuden betale 129.592 kr. i sagsomkostninger [1].
Rettens begrundelse
Om svie og smerte lagde retten til grund, at "syg" betyder sygemeldt og under en vis behandling. Montøren havde ikke mødt på arbejde siden skaden og var i behandling med smertestillende medicin. Virksomhedspraktikken ændrede ikke på det, for han kunne ikke genoptage sine sædvanlige aktiviteter, herunder arbejdet hos Banedanmark [1]. Loven giver 130 kr. for hver dag, den skadelidte er syg [3].
Om lønniveauet tog retten udgangspunkt i den løn, montøren ville have haft uden skaden, inklusive tillæg han kunne regne med. Efter lønsedlerne, herunder kollegaens, og forklaringerne fra montøren og kollegaen fandt retten, at montøren havde bevist sit lønniveau. Tabt arbejdsfortjeneste blev opgjort til 718.304,34 kr. [1].
Om ophøret fandt retten, at erstatningsansvarslovens § 2 giver Banedanmark hjemmel til at skønne over erhvervsevnetabet, selv om sagen også hører under arbejdsskadesikringen. Retten fandt også, at der var et forsvarligt grundlag for et skøn [1]. Banedanmark havde dog ikke godtgjort, at skønnet i rimeligt omfang tog hensyn til reglerne om, hvad der kan forlanges af den skadelidte [1][4][5]. Retten pegede på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidigt havde sat tabet til 30 procent [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser byrettens dom først og fremmest, hvor meget lønsedler og forklaringer kan fylde, når en skadelidts løn svinger med overarbejde og tillæg. Retten lagde en kollegas løn til grund, fordi montøren og kollegaen forklarede, at de tjente nogenlunde det samme [1]. Dommen er en enkeltsag og afgør ikke, at en kollegas løn altid kan bruges.
På spørgsmålet om ophør blev byrettens resultat ikke stående. Landsretten fandt, at Banedanmark havde hjemmel til at skønne, og frifandt Banedanmark for anerkendelsen [6]. Højesteret stadfæstede, så Banedanmark blev frifundet [7]. Efter analysens vurdering kan byrettens begrundelse om det utilstrækkelige skøn derfor ikke bruges som udtryk for gældende ret. Højesteret fremhævede, at skønnet blev udøvet mere end fire et halvt år efter ulykken, og at Banedanmark havde vurderet det faktiske varige tab og ikke blot et minimum på 20 procent [7].
Dommen afgør ikke, hvad montørens endelige erhvervsevnetab er. Det havde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endnu ikke afgjort [1][6]. Kilderne siger heller ikke, hvordan de højere retter behandlede lønniveauet eller svie og smerte.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om erstatningsansvarslovens regler om tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte og erhvervsevnetab. Efter § 2 ydes tabt arbejdsfortjeneste, indtil det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over den fremtidige erhvervsevne [2]. Arbejdsskadesikringsloven giver mulighed for en midlertidig afgørelse, når den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret [5].
Byrettens dom blev anket. Landsretten ændrede den, så Banedanmark blev frifundet for at anerkende, at udbetalingen ikke havde bragt forpligtelsen til ophør. Landsretten fandt ikke, at reglerne kun gælder skader uden for arbejdsskadesikringen [6]. Højesteret stadfæstede og pegede på, at forarbejderne anviser tre måder at bringe forpligtelsen til ophør, herunder et rimeligt skøn på forsvarligt grundlag med udbetaling i overensstemmelse hermed [7].
Fra kilderne
Sagsøger har dermed krav på godtgørelse for svie og smerte i hele den periode, kravet vedrører, jf. erstatningsansvarslovens § 3, 1. pkt. [1]
På den baggrund finder retten, at Sagsøgers ret til tabt arbejdsfortjeneste ikke blev bragt til ophør med udbetalingen den 8. januar 2018. [1]
Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 pct. eller derover, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. [2]
Kilder
- Sagen drejer sig om krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i anledning arbejdsulykke dommen · 22. september 2020
- Erstatningsansvarsloven § 2 lovbestemmelse · 29. august 2018
- Erstatningsansvarsloven § 3 lovbestemmelse · 29. august 2018
- Erstatningsansvarsloven § 5 lovbestemmelse · 29. august 2018
- Arbejdsskadesikringsloven § 17 lovbestemmelse · 7. april 2020
- Landsretten ændrer byrettens dom, således at appellanten frifindes for dommens bestemmelse om, at de tilpligtes at anerkende, at appellant ikke med udbetaling af erhvervsevnetabserstatning har bragt forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør anden afgørelse med lignende indhold · 14. december 2021
- Landsrettens dom stadfæstes i sag om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en arbejdsulykke anden afgørelse med lignende indhold · 20. september 2023