Brændstof til gravemaskine på skib var ikke fritaget for punktafgift
Spørgsmålet var, om brændstof til en gravemaskine, der er fastmonteret på et skib, men kører uafhængigt af skibets motor, var fritaget for punktafgift. Domstolen svarede nej.
In English · En français · Auf Deutsch
Sagen
Sea Fighter ejede et specialbygget uddybnings- og entreprenørskib. På skibets dæk var der fastmonteret en gravemaskine med egen motor og egen brændstoftank. Gravemaskinen fungerede uafhængigt af skibets fremdriftsmotor. Brændstof til gravemaskinens tank blev fyldt fra skibets hovedbrændstoftank. Når gravemaskinen blev brugt, var skibet opankret, men skibet var i fremdrift, når materiale blev losset på klapplads. Sea Fighter søgte godtgørelse for mineralolieforbruget på skibet i perioden fra den 1. januar 2001 til den 30. september 2003. ToldSkat afslog godtgørelse for dieselbrændstof anvendt til gravemaskinen. Landsskatteretten stadfæstede afslaget, og Vestre Landsret frifandt Skatteministeriet. Sagen blev derefter forelagt Domstolen af Højesteret [1].
Spørgsmålet
Skulle artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 92/81 fortolkes sådan, at mineralolier leveret til en gravemaskine, der er fastmonteret på et skib, men som på grund af egen motor og olietanke fungerer uafhængigt af skibets fremdriftsmotor, var fritaget for punktafgift? [1]
Resultatet
Domstolen svarede, at mineralolierne ikke var fritaget for punktafgift [1]. Den lagde vægt på, at forbruget skete uafhængigt af skibets fremdrift [1]. Skatteministeriet fik dermed medhold i det spørgsmål, der var forelagt Domstolen [1]. Det er Højesteret, der skal afgøre hovedsagen, og kilderne siger ikke, hvordan den endte [1].
Rettens begrundelse
Domstolen byggede på artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 92/81. Bestemmelsen fritager mineralolier, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EU-farvande, medmindre der er tale om lystsejlads [1]. Domstolen henviste til Jan De Nul-dommen for, at manøvrer med en muddermaskine under opsugning og dumpning af mudder er omfattet af begrebet sejlads [1]. Herefter udledte Domstolen i denne dom, at begrebet forudsætter, at leveringen af ydelsen mod vederlag er uadskilleligt forbundet med skibets bevægelse [1]. Bestemmelsen kan ikke forstås sådan, at alle tjenesteydelser fra et skib i EU-farvande er omfattet [1]. Det følger også af direktivets formål, at det ikke tilsigter at indføre generelle fritagelser [1]. I sagen havde gravemaskinen egen motor og egne olietanke og fungerede uafhængigt af skibets fremdriftsmotor [1]. Derfor kunne forbruget ikke anses for uadskilleligt forbundet med bevægelsen af det skib, hvorpå gravemaskinen var monteret [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering præciserer dommen, at en afgiftsfritagelse ikke følger automatisk, fordi et arbejdsredskab er fastmonteret på et skib. Det centrale er, om brændstofforbruget er uadskilleligt forbundet med skibets bevægelse [1]. Dommen rækker til den konkrete situation, hvor gravemaskinen har egen motor og egen brændstoftank og fungerer uafhængigt af skibets fremdriftsmotor [1]. Den afgør ikke generelt, om andre former for udstyr om bord kan være omfattet af fritagelsen. Det må efter analysens vurdering afhænge af, om forbruget i den konkrete sag er knyttet til sejladsen [1]. Dommen siger heller ikke, hvordan Højesteret skal afgøre hovedsagen, eller hvordan andre sager om arbejdsredskaber på skibe vil falde ud [1]. Den viser især, at fastmontering alene ikke er nok, og at der skal være en nær sammenhæng med skibets bevægelse [1]. Det er en vurdering og ikke rådgivning.
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er selve dommen, og sagen drejede sig om artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 92/81 [1]. Kilde 2 er generaladvokatens forslag i samme sag. Generaladvokaten foreslog, at brændstof til gravemaskinen skulle være fritaget, fordi arbejdet og sejladsen efter hans syn udgjorde et udeleligt hele [2]. Domstolen fulgte ikke forslaget og svarede, at brændstoffet ikke var fritaget [1]. Kilde 4 og 5 beskriver tidligere domme om begrebet sejlads. De viser, at erhvervsmæssig sejlads kan være omfattet, og at manøvrer med en muddermaskine under opmudring kan være sejlads [3][4]. Kilde 6 er generaladvokatens forslag i den tidligere sag om Jan De Nul [5]. Kilde 2 siger, at spørgsmålet ligger i forlængelse af de tidligere domme [2]. Kilderne viser ikke, hvordan danske myndigheder efter dommen har brugt den [1].
Fra kilderne
mineralolier, der leveres til anvendelse i en gravemaskine, der er fastmonteret på et skib, men som følge af egen selvstændig motor og olietanke fungerer uafhængigt af skibets fremdriftsmotor, ikke er fritaget for punktafgift. [1]
dette forbrug ikke anses for uadskilleligt forbundet med bevægelsen af det skib, hvorpå gravemaskinen er monteret. [1]
den omhandlede fritagelse er betinget af, at mineralolierne anvendes som motorbrændstof med henblik på sejlads i EU-farvande. [1]
skal fritages for punktafgift i henhold til direktivets artikel 8, stk. 1, litra c). [2]
Kilder
- Dom i sag C-505/10: DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. november 2011 dommen · 10. november 2011
- Forslag til afgørelse i sag C-505/10: FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 20. september 2011 Sag C-505/10 generaladvokatens forslag til afgørelse · 20. september 2011
- Dom i sag C-389/02: Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. april 2004 anden afgørelse med lignende indhold · 1. april 2004
- Dom i sag C-391/05: DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 1. marts 2007 anden afgørelse med lignende indhold · 1. marts 2007
- Forslag til afgørelse i sag C-391/05: FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT anden afgørelse med lignende indhold · 14. december 2006