Bortvisning for at udeblive fra en samtale om sygefravær
Spørgsmålet var, om bortvisning for udeblivelse fra en sygefraværssamtale var berettiget, og om sygeløn skulle betales tilbage. Voldgiftsretten fandt bortvisningen uproportional og afviste kravet om tilbagebetaling.
Sagen
En virksomhed ansatte i 2012 to rengøringsmedarbejdere, et ægtepar fra Rumænien [1]. Virksomheden opsagde dem i november 2017 med fratrædelse i marts 2018, men opsigelserne var tilbagedateret og blev først udleveret i marts 2018 [1]. 3F, der repræsenterede dem, krævede opsigelserne tilbagekaldt. Begge meldte sig syge fra 14. marts 2018 med lægeerklæringer om otte ugers sygdom [1]. Virksomheden stillede spørgsmål til sygemeldingerne og indkaldte dem til en sygefraværssamtale 12. april 2018 [1]. Indkaldelsen var skrevet på dansk og varslede bortvisning ved udeblivelse. De mødte ikke op, og de blev bortvist samme dag [1]. Parterne var uenige om, om bortvisningen var berettiget, og om virksomheden kunne få sygelønnen tilbage [1].
Spørgsmålet
Det skulle afgøres, om virksomheden var berettiget til at bortvise de to medarbejdere, fordi de udeblev fra en sygefraværssamtale. Det skulle også afgøres, om de skulle tilbagebetale sygeløn [1].
Resultatet
Klagerne fik medhold i deres krav om løn i de overenskomstmæssige opsigelsesvarsler [1]. Virksomhedens selvstændige krav om tilbagebetaling af sygeløn blev afvist [1]. Hver part betaler sine egne sagsomkostninger og halvdelen af opmandens honorar [1].
Rettens begrundelse
Opmanden lagde til grund, at indkaldelsen var kommet frem senest 10. april 2018 [1]. Brevene sagde, at samtalen kunne foregå telefonisk, og at udeblivelse ville føre til bortvisning [1]. Medarbejdernes sprogvanskeligheder var efter bevisførelsen ikke til hinder for, at de med evt. hjælp kunne reagere i tide, blandt andet fordi de kort før havde fremskaffet lægeerklæringer inden en frist, der var meddelt på dansk [1]. Virksomheden foretog sig dog ikke yderligere for at sikre, at de havde modtaget og forstået indkaldelsen, selvom den var vant til at kommunikere med dem på engelsk via sms [1]. Pligten for sygemeldte til at deltage i sygefraværssamtaler hænger sammen med en generel pligt til loyalt at medvirke til at afklare mulighederne for at vende tilbage til arbejdet [1]. Indkaldelsesbrevene viste dog, at virksomheden især ville kontrollere, om sygemeldingerne var rigtige [1]. Opmanden fandt derfor, at virksomhedens selvstændige interesse i samtalen ikke primært var at tilrettelægge tilbagevenden [1]. Bortvisningen var alene begrundet i udeblivelsen, og efter en samlet vurdering var den ikke en proportional reaktion, det vil sige en reaktion, der står i rimeligt forhold til forseelsen [1]. Virksomhedens krav om sygeløn blev afvist, fordi der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte lægens erklæringer [1]. Sagsomkostningerne blev holdt for sig efter arbejdsretslovens § 31 [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering siger kendelsen, at en bortvisning for udeblivelse fra en sygefraværssamtale i den konkrete sag ikke var en proportional reaktion. Kendelsen peger ikke på ét forhold som afgørende. Den konkluderer efter en samlet vurdering. Efter analysens vurdering indgår flere forhold i resultatet: indkaldelsen var kommet frem, men virksomheden tog ikke yderligere skridt for at sikre, at den var forstået. Virksomhedens interesse i samtalen blev desuden vurderet som kontrol af sygemeldingerne. De manglende skridt nævnes kun i en sætning, der begynder med 'på den anden side'. Efter analysens vurdering rækker kendelsen ikke længere end de omstændigheder, voldgiftsretten lagde vægt på. Den afgør ikke generelt, hvornår en udeblivelse kan begrunde bortvisning. Den afgør heller ikke, om der var grundlag for godtgørelse for uberettiget afskedigelse, fordi klagerne ikke havde nedlagt en sådan påstand [1]. Den afgør heller ikke sygelønsspørgsmål i andre sager. Her blev kravet om tilbagebetaling afvist, fordi lægeerklæringerne ikke var tilstrækkeligt tilsidesat. Efter analysens vurdering kan kendelsen derfor bruges som en illustration af vurderingen, men ikke som en generel regel for alle sager om udeblivelse.
Sådan hænger kilderne sammen
Der er kun én kilde, nemlig kendelsen selv. Den gengiver, at sygemeldte medarbejderes pligt til at deltage i sygefraværssamtaler hænger sammen med en generel pligt til loyalt at medvirke til at afklare mulighederne for at genoptage arbejdet [1]. Vurderingen af bortvisningen bygger på, om reaktionen stod i et rimeligt forhold til udeblivelsen [1]. Kendelsen henviser til arbejdsretslovens § 31 om sagsomkostninger [1]. Kendelsen henviser ikke til andre domme eller afgørelser. Der fremgår heller ikke af kilden, hvordan danske myndigheder har brugt kendelsen.
Fra kilderne
Det kan efter bevisførelsen ikke antages, at de to medarbejderes vanskeligheder med det danske sprog var til hinder for, at de med evt. hjælp kunne reagere i tide på indkaldelsen [1]
Afskedigelsen af de to medarbejdere blev som nævnt alene begrundet med, at de var udeblevet fra sygefraværssamtalen den 12. april 2018, ikke at de ikke var lovligt sygemeldt. [1]
På den anførte baggrund findes det efter en samlet vurdering ikke at have været en proportional reaktion at bortvise de to medarbejdere med den begrundelse, at de var udeblevet fra sygefraværssamtalen den 12. april 2018. [1]
Kilder
- Kendelse af 5. januar 2021 i FV2018.0139 dommen · 5. januar 2021