Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En boligejer har boltet et procenttegn fast på stuevæggen, mens en sparekassemedarbejder ved siden af holder et procenttegn, der svæver op og ned som en heliumballon.

Bank og kunde uenige om, om et boliglån var fast eller variabelt forrentet

Det finansielle ankenævnForbrug og kontrakterDet finansielle ankenævn, sag 91/20136. september 2013

Spørgsmålet var, om et boliglån i en sparekasse var aftalt med fast eller variabel rente. Nævnet fandt, at lånet var variabelt forrentet, og klageren fik ikke medhold.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren optog den 28. juli 2006 et lån på 270.000 kr. i Fanefjord Sparekasse, der senere blev overtaget af Møns Bank [1]. Renten var i låneaftalen angivet til 6,250 % og som variabel, og bankens vilkår kunne ændres uden varsel [1]. Sparekassen hævede renten i 2007 til 6,75 % og i 2008 til 7,25 % [1]. Da klageren skiftede pengeinstitut, opdagede hun, at lånet var variabelt forrentet [1]. Klageren gjorde gældende, at hun havde aftalt et lån svarende til et fastforrentet realkreditlån, og at sparekassen havde sagt, at den eneste forskel var placeringen af renter og afdrag [1]. Banken tilbød at lade lånet indfries, som om det havde været fast forrentet med 6,25 % i hele løbetiden. Klageren ville indfri lånet for 175.000 kr. [1]

Spørgsmålet

Nævnet skulle afgøre, om lånet var aftalt med fast eller variabel rente, og om banken skulle acceptere klagerens tilbud om at indfri restgælden for 175.000 kr. [1]

Resultatet

Nævnet fandt, at lånet var variabelt forrentet, og at sparekassen ikke havde handlet ansvarspådragende. Klageren fik ikke medhold i klagen, og banken fik dermed medhold i sin frifindelsespåstand [1].

Rettens begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af låneaftalen, at lånet var variabelt forrentet, og at renten på tidspunktet var 6,250 % p.a. [1]. Kreditoplysningerne forudsatte en uændret rentesats, og en rentestigning kunne forlænge løbetiden [1]. Bankens almindelige forretningsbetingelser fastslog, at renten er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, og at en sådan aftale skal stå i afsnittet om særlige betingelser [1]. Dette afsnit i låneaftalen indeholdt ikke en fast rente [1]. Klageren havde med sin underskrift accepteret betingelserne og bekræftet, at hun havde modtaget forretningsbetingelserne [1]. På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at lånet var fastforrentet [1]. Nævnet bemærkede også, at banken pr. kulance havde tilbudt at indfri lånet, som om det havde været fast forrentet med 6,25 % [1]. Klagerens forhold om sygdom og om, at hun kun skimmede papirerne, indgår ikke udtrykkeligt i nævnets begrundelse [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et lån kan blive bedømt ud fra det, der står i låneaftalen, i de særlige betingelser og i bankens almindelige forretningsbetingelser, selv om kunden har fået andre oplysninger før optagelsen [1]. Nævnet nævner ikke i begrundelsen, at mailkorrespondance eller telefonsamtaler kunne ændre aftalens indhold [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen mest til sager, hvor skriftlige vilkår og en underskrift står i modsætning til en mundtlig forventning om andre vilkår [1]. Afgørelsen tager ikke udtrykkeligt stilling til, om sparekassen i almindelighed har tilbudt lån med realkreditlignende vilkår, da banken bestred dette [1]. Den afgør heller ikke, hvordan andre lånesager med lignende ordlyd skal bedømmes [1]. Afgørelsen er truffet i en enkelt sag på et konkret dokumentgrundlag og er ikke en generel regel om renteaftaler [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Kilden gengiver de regler, afgørelsen byggede på: bankens almindelige forretningsbetingelser for lån og kreditter, herunder punkt 2 om rentevilkår og punkt 7 om ændring af aftalevilkårene, samt kreditoplysningerne efter kreditaftaleloven [1]. Kilden viser ikke, at andre myndigheder har brugt afgørelsen. De øvrige kilder i materialet handler om andre forhold og er ikke medtaget her. Afgørelsen står derfor alene som en vurdering af en konkret låneaftale og de dokumenter, der blev lagt frem [1].

Fra kilderne

Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. [1]
Det fremgår ikke af låneaftalens særlige betingelser, at lånet skulle være fastforrentet, hvilket klageren med sin underskrift den 28. juli 2006 har accepteret sammen med de øvrige betingelser for låneaftalen. [1]
Hvis der sker ændringer heri, f.eks. at renten forhøjes, kan dette medføre, at løbetiden forlænges. [1]

Kilder

  1. Det finansielle ankenævn, sag 91/2013: Spørgsmål om udlån var oprettet med fast eller variabel rente — Møns Bank dommen · 6. september 2013