Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Et nævn viser en ny klage frem, men under en stor osteklokke på bordet ligger allerede en magen til, mens fire advokater kører rundt i en svingdør uden for vinduet.

Advokatnævnet kunne behandle klage over advokat, men afviste den alligevel

AdvokatnævnetStraf og politiAdvokatnævnet havde kompetence til at behandle en klage over interessekonflikt hos en advokat, der havde anmodet om beskikkelse som forsvarer28. juni 2017

Kunne Advokatnævnet behandle en klage over en advokat, der bad om at blive forsvarer trods en interessekonflikt? Ja, men nævnet afviste klagen, fordi en tidligere kendelse måske allerede dækkede alle forhold.

Læs hele dommen


Sagen

En mand blev anholdt og sigtet for menneskesmugling og omfattende bedrageri. Han blev varetægtsfængslet. Efter eget ønske blev advokat A beskikket som hans forsvarer. A var samtidig forsvarer for en anden sigtet i samme sagskompleks. Anklagemyndigheden mente, at der var en interessekonflikt mellem de to. [1] A tilkendegav, at han ville udtræde for den ene, hvis retten fandt en konflikt. Derefter bad en advokat fra samme kontor om at blive beskikket for den første sigtede. Retten afviste det, fordi der ikke var oplysninger om, at de to sigtede ikke havde modstridende interesser. Landsretten ophævede første afgørelse. Men A fastholdt herefter sin beskikkelse for den anden sigtede. Retten afviste igen, og landsretten stadfæstede afvisningen. [1] Advokatrådet klagede derefter til Advokatnævnet over kontorkollegaen. [1]

Spørgsmålet

Kunne Advokatnævnet behandle en klage over, at en advokat havde anmodet om beskikkelse som forsvarer, når det er retten, der beskikker forsvarere? Og skulle klagen i givet fald realitetsbehandles, selv om nævnet tidligere havde afgjort en sag om samme forløb? [1]

Resultatet

Nævnet fandt, at det havde kompetence til at behandle klagen. Det fandt også, at advokaten burde have indset sin interessekonflikt. Nævnet afviste dog klagen på grund af dens beskaffenhed. Advokaten fik dermed ikke en sanktion. [1]

Rettens begrundelse

Nævnet pegede på retsplejelovens § 126, stk. 1, hvor en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. [1] Advokaten gjorde gældende, at spørgsmålet om habilitet hører under domstolene, fordi retten beskikker forsvarere. Nævnet var uenig. Det er ikke ensbetydende med manglende kompetence, at retten beskikker, og at § 734, stk. 2, tillader ét forsvar for flere sigtede uden modstridende interesser. Nævnet kan stadig behandle en klage over, at en advokat anmoder om beskikkelse i en interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor. [1] En tidligere kendelse om habilitet var efter nævnets opfattelse en konkret afgørelse, hvor retten selv havde taget stilling og fundet, at der ikke var inhabilitet. [1] Nævnet fandt, at advokaten ved sin adfærd havde anmodet om beskikkelse under omstændigheder, hvor det burde have stået ham klart, at han var i en interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor. [1] Nævnet kunne dog ikke udelukke, at en tidligere kendelse i en anden sag om samme advokat allerede havde behandlet alle forhold omkring anmodningen. Derfor afviste det klagen efter § 17, stk. 1, i bekendtgørelsen om nævnets virksomhed. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at Advokatnævnet ser sig som kompetent til at bedømme advokaters adfærd, også når retten har afgjort beskikkelsen. Det gælder efter analysens vurdering især, når klagen handler om advokatens egen interessekonflikt og ikke om rettens beskikkelse. Nævnet fandt, at advokaten burde have indset konflikten. Det kan efter analysens vurdering ses som en markering af, at kollegaers interessekonflikter kan smitte over på en advokat fra samme kontor. Advokatrådet gjorde netop dette gældende, men nævnet brugte ikke ordet. [1] Afgørelsen rækker dog begrænset. Klagen blev afvist, så nævnet tog ikke stilling til sanktion. Nævnet sagde heller ikke, at den tidligere kendelse faktisk dækkede alt. Det fandt blot, at det ikke kunne udelukkes. [1] Efter analysens vurdering kan afgørelsen derfor ikke bruges som sikkert grundlag for, hvordan nævnet vil behandle lignende klager. Den siger heller ikke noget om, hvordan sagen om interessekonflikten ville være endt med en sanktion. Den bygger på en bestemt række hændelser med flere forsvarerskift. [1]

Sådan hænger kilderne sammen

Advokatrådet klagede over tilsidesættelse af advokatpligterne efter retsplejelovens § 126, stk. 1, og krævede en disciplinær sanktion efter § 147 c, stk. 1. Sagen drejede sig også om § 734, stk. 2, om forsvar for flere sigtede med ikke-modstridende interesser. [1] Advokatrådet henviste til U1989.173Ø og U2015.2525H. Advokaten henviste til U2014.903H og U2014.905H, hvor Højesteret ifølge ham fastslog, at en advokat ikke kan beskikkes for flere sigtede med modstridende interesser eller nærliggende risiko herfor. Han mente, at hans sag ikke kunne sammenlignes. [1] Nævnet gik ikke ind i disse domme i sine præmisser. Det byggede på § 126, stk. 1, og på bekendtgørelsens § 17, stk. 1. [1]

Fra kilderne

Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. [1]
Advokatnævnet finder, at [indklagede] ved den udviste adfærd har anmodet om beskikkelse under omstændigheder, hvor det burde have stået ham klart, at han herved var i en interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor. [1]
afviser Advokatnævnet nærværende klage på grund af dens beskaffenhed, jf. § 17, stk. 1, i bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandlingen af klager over advokater m.v. [1]

Kilder

  1. Advokatnævnet havde kompetence til at behandle en klage over interessekonflikt hos en advokat, der havde anmodet om beskikkelse som forsvarer dommen · 28. juni 2017