Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Et par i en husformet rutsjebanevogn suser ned ad en bane formet som en faldende kurve, mens en bankrådgiver på perronen stadig holder den store hængelås frem, som de takkede nej til.

Bank hæftede ikke for kursfald, da kunderne afslog kurssikring af nyt realkreditlån

Det finansielle ankenævnForbrug og kontrakterDet finansielle ankenævn, sag 163/201522. december 2015

Kunne en bank hæfte for kurstab efter mangelfuld rådgivning om kurssikring ved bankskifte? Ankenævnet svarede nej: kunderne havde selv valgt ikke at kurssikre og bar derfor risikoen for kursfald.

Læs hele dommen


Sagen

To kunder i et andet pengeinstitut overvejede at skifte til Nordea Bank og omlægge deres realkreditlån i Totalkredit. På et møde den 25. februar 2015 fik de vejledende beregninger på et nyt fastforrentet 2 % obligationslån, der var forudsat udbetalt til kurs 96,9 [1]. Den 3. marts skrev kunderne, at de håbede på en bedre kurs inden 30. april 2015 [1]. Den 14. april blev de tilbudt at kurssikre det nye lån til kurs 97,50 med et kursfradrag. Kurssikring betyder, at kursen låses fast på forhånd. Den ene klager afslog og bad i stedet banken om at indhente et lånetilbud [1]. Kurserne faldt, og de gamle lån blev opsagt den 27. april [1]. Klagerne gjorde gældende, at rådgiveren havde lovet automatisk at låse kursen til 100 på et 2,5 % lån. Banken bestred dette [1]. Klagerne optog til sidst et 3 % lån via deres gamle bank og opgjorde et tab på 42.368 kr. [1]

Spørgsmålet

Nævnet skulle afgøre, om Nordea Bank havde pådraget sig erstatningsansvar over for klagerne på grund af mangelfuld rådgivning om blandt andet kurssikring i forbindelse med bankskifte og omlægning af realkreditlån [1].

Resultatet

Klagerne fik ikke medhold, hverken helt eller delvist. Nævnet fandt, at klagerne selv havde båret risikoen for kursfald, og at et løfte om automatisk kurssikring ikke var godtgjort [1].

Rettens begrundelse

Nævnet pegede først på, at parterne var uenige om, hvad banken sagde på mødet den 25. februar 2015 om at låse kursen fast. Nævnet lagde dog vægt på klagernes mail af 3. marts 2015. Den viste efter nævnets opfattelse, at klagerne vidste, at kursen på de bagvedliggende obligationer både kunne stige og falde. Mailen blev tolket som et ønske om at se tiden an og låse kursen på det bedste tidspunkt inden den 30. april 2015 [1]. Det blev støttet af en redegørelse fra den ene klagers mor. Hun skrev, at kunden selv ville følge kurserne, og at kursen kunne fastlåses på kort tid, når kunden sagde ”go” [1]. Nævnet pegede derefter på, at der var enighed om, at kurssikring til kurs 97,50 med fradrag blev drøftet og afslået den 14. april 2015. Da klagerne undlod at kurssikre for at spare omkostninger, påtog de sig risikoen for kurstab, indtil et lånetilbud kunne danne grundlag for hjemtagelse af lånet [1]. Endelig fandt nævnet det ikke godtgjort, at banken den 23. april 2015 havde lovet automatisk at låse kursen på et 2,5 % lån til kurs 100 [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et ankenævn kan lægge stor vægt på kundens egne skriftlige udtalelser, når det skal afgøre, hvad kunden vidste om kursrisikoen. Her fik klagernes mail fra marts 2015 betydning for, hvordan nævnet vurderede mødet, som parterne var uenige om [1]. Efter analysens vurdering viser sagen også, at et bevidst fravalg af kurssikring kan flytte risikoen for kursfald over på kunden, selv om fravalget skyldes et kursfradrag. Afgørelsen bygger på de konkrete forhold. Nævnet tog ikke stilling til, hvor omfattende en banks rådgivningspligt om kurssikring i almindelighed er, for det lod nævnet i den konkrete sag stå åbent, hvad der var sagt den 25. februar 2015 [1]. Nævnet afgjorde heller ikke, om klagernes tabsopgørelse var rigtig. Afgørelsen siger heller ikke, at en bank altid er fri for ansvar, når en kunde afslår kurssikring. Det afgørende var efter analysens vurdering klagernes bekendtskab med kursrisikoen og manglen på bevis for et løfte [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen er afgjort af Det finansielle ankenævn på grundlag af kundernes klage. Kilden gengiver ikke lovbestemmelser, og nævnet henviser ikke til andre afgørelser. Nævnet bygger i stedet på en samlet vurdering af mails, referater, en redegørelse og parternes oplysninger [1]. Klagerne krævede erstatning, og banken krævede frifindelse [1]. Banken hævdede også, at der ikke var årsagssammenhæng, fordi det lån, klagerne til sidst valgte, aldrig blev drøftet i Nordea Bank. Nævnet behandlede ikke dette spørgsmål, fordi klagerne ikke fik medhold [1]. De øvrige afgørelser, der er nævnt som lignende, handler om andre emner eller er kun gengivet med deres overskrift. De indgår derfor ikke i analysen.

Fra kilderne

Ankenævnet finder, at denne mail må tages som udtryk for, at klagerne ville se tiden an og ønskede at låse kursen fast på det bedste tidspunkt inden den 30. april 2015. [1]
Da klagerne den 14. april 2015 valgte at undlade kurssikring, idet de ikke ønskede at betale omkostninger ved at kurssikre, finder Ankenævnet, at klagerne selv påtog sig risikoen for kursfald/kurstab [1]
Klagerne får derfor ikke medhold i klagen hverken helt eller delvist. [1]

Kilder

  1. Det finansielle ankenævn, sag 163/2015: Spørgsmål om ansvar for mangelfuld rådgivning bl.a. om kurssikring i forbindelse med bankskifte og omlægning af realkreditlån. — Nordea Bank dommen · 22. december 2015