Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En vært med piccolohue har lavet sin lejlighedsentré om til en hotelreception med ringeklokke og to nøgler, mens turister med kufferter står i kø og en venlig skattemedarbejder ringer på klokken, og værten holder et gulnet, støvet gammelt papir op som et skjold.

Airbnb-udlejning af værelser i en lejlighed var momspligtig

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 19-001961226. april 2021

Spørgsmålet var, om klageren skulle betale moms af korttidsudlejning af to værelser via Airbnb. Landsskatteretten svarede ja og afviste, at en tidligere kontrol af selskabet gav en beskyttet forventning om momsfrihed.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren var direktør i et selskab, som lejede en lejlighed med fire værelser. Selskabet udlejede to af værelserne videre til klageren [1]. Klageren udlejede de to værelser til gæster gennem Airbnb. Værelserne og resten af lejligheden, som klageren selv boede i, havde fælles indgang [1]. I 2016 gennemførte klageren 47 udlejninger og modtog i alt 128.031,52 kr. Opholdene varede mellem 3 og 17 nætter [1]. Pengene kom ind på klagerens private Pay-pal-konto, og der blev ikke angivet eller indbetalt moms [1]. Skattestyrelsen forhøjede klagerens momstilsvar med 25.605 kr., som styrelsen opgjorde som 20 % af lejeindtægten [1]. Klageren gjorde gældende, at udlejningen skete på vegne af selskabet. Klageren henviste også til, at SKAT i 2016 havde kontrolleret selskabets forhold for 2014 uden at kræve moms af Airbnb-indtægterne [1].

Spørgsmålet

Landsskatteretten skulle afgøre, om klageren med rette fik forhøjet momstilsvaret med 25.605 kr., fordi vederlagene for udlejningen var momspligtige [1]. Retten skulle også tage stilling til, om SKATs tidligere kontrol havde givet klageren en retsbeskyttet forventning om momsfri udlejning [1].

Resultatet

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsen fik dermed medhold, og klagerens momstilsvar blev forhøjet med 25.605 kr. [1]

Rettens begrundelse

Retten pegede først på, at det var klageren, som udlejede værelserne gennem Airbnb. Klageren var derfor afgiftssubjekt, altså den, der skal betale momsen [1]. Klageren drev selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1, fordi klageren leverede mod vederlag og udlejede for at skabe indtægter af en vis varig karakter [1][5]. Der skal betale moms af ydelser, som leveres mod vederlag her i landet, jf. § 4, stk. 1 [1][3]. Udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt momsfri, men fritagelsen omfatter ikke udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tid end 1 måned. Klageren udlejede værelser for kortere tid, så udlejningen var momspligtig [1]. Omsætningen oversteg 50.000 kr., og klageren burde derfor have anmeldt virksomheden til registrering, jf. §§ 47 og 48 [1][4][6]. Om forventningsprincippet fandt retten, at ikke alle betingelserne for at støtte ret på en forhåndstilkendegivelse var opfyldt. Retten fandt, at der ikke var en positiv, klar og entydig tilkendegivelse fra SKAT. At SKAT i sin afgørelse om selskabet ikke ændrede momstilsvaret for 2014, skabte ikke en retsbeskyttet forventning [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at korttidsudlejning af enkelte værelser via en udlejningsplatform kan blive anset for momspligtig, når opholdene er kortere end en måned og omsætningen overstiger grænsen på 50.000 kr. Det ser ud til, at den, der udadtil optræder som udlejer og modtager pengene, kan blive anset for afgiftssubjekt [1]. Afgørelsen viser også, at retten stiller strenge krav til en retsbeskyttet forventning. Efter analysens vurdering kan en kontrol, hvor myndigheden ikke tager stilling til et bestemt forhold, næppe i sig selv give en sådan forventning [1]. Dommen rækker ikke længere end de konkrete forhold: korte ophold, fælles indgang og en omsætning på godt 128.000 kr. på et år [1]. Retten tog ikke stilling til, om klageren eller selskabet stod som udlejer, ud over at klageren var afgiftssubjekt i denne sag. Afgørelsen siger heller ikke noget om udlejning af længere varighed eller om mindre omsætning. Den kan ikke bruges til at forudsige udfaldet i andre sager.

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejede sig om momslovens regler om, hvem der er afgiftspligtig, og hvad der skal betales moms af. Momslovens § 3 definerer afgiftspligtige personer som dem, der driver selvstændig økonomisk virksomhed [5]. § 4 pålægger afgift af ydelser mod vederlag her i landet [3]. § 13, stk. 1, nr. 8, fritager udlejning af fast ejendom, men ikke værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tid end 1 måned [1][2]. Dommen gengiver, at EU-Domstolen i en tidligere sag har udtalt, at kortvarig udlejning til personer, der ikke er nærstående, er afgiftspligtig [1]. Efter § 48 skal man ikke registreres, hvis de afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt [4]. § 47 pålægger registreringspligt for dem, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser [6]. Retten henviste desuden til en tidligere dom fra Østre Landsret om, at godkendelse i nogle indkomstår ikke gav en forhåndstilkendegivelse for senere år [1].

Fra kilderne

Der er herved henset til, at klageren udlejede værelser i kortere varighed end 1 måned, som ikke er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt. [1]
Landsskatteretten bemærker, at den foreliggende praksis om retsbeskyttede forventninger er streng. [1]
udlejning af kort varighed til personer, der ikke er nærstående, er afgiftspligtig som udlejning inden for sektorer med opgaver svarende til opgaverne i hotelsektoren [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 19-0019612: Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar med 25.605 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 dommen · 26. april 2021
  2. Momsloven § 13 lovbestemmelse · 10. oktober 2019
  3. Momsloven § 4 lovbestemmelse · 10. oktober 2019
  4. Momsloven § 48 lovbestemmelse · 10. oktober 2019
  5. Momsloven § 3 lovbestemmelse · 10. oktober 2019
  6. Momsloven § 47 lovbestemmelse · 10. oktober 2019