Banedanmark skal holde selvsået brombærkrat væk fra nabos hegn
Skulle Banedanmark rydde selvsåede brombær på sin jord, så de ikke ødelagde en nabos hegn? Retten svarede ja og stadfæstede hegnssynets kendelse.
Sagen
Sagen handlede om et træhegn mellem en privat ejendom i Roskilde og Banedanmarks jernbaneareal. Hegnet var opført som støjhegn af to lag vandrette trælameller med isolering imellem. Ejeren forklarede, at hun byggede det i 2012 på sin egen grund ved skellet [1]. På Banedanmarks side voksede selvsået brombærbevoksning, ca. 2 meter bred, op ad hegnet i hele dets højde og ind mellem lamellerne, så de blev trukket løse [1]. Banedanmark forklarede, at selskabet en gang om året knuser bevoksning ud til 6 meter fra sporet, men ikke helt ind til hegnet, fordi maskinerne ikke må smadre det [1]. Banedanmark afviste at rydde, og ejeren bad om hegnssyn. Hegnssynet i Roskilde Kommune pålagde den 21. september 2021 Banedanmark at renholde jordstykket op til hegnet senest 15. november 2021 og derefter mindst en gang årligt inden 1. juni [1]. Banedanmark indbragte kendelsen for retten [1].
Spørgsmålet
Retten skulle afgøre, om Banedanmark efter hegnslovens § 19, stk. 1, kunne pålægges at renholde jorden op til hegnet, selv om bevoksningen var selvsået [1][2]. Retten skulle også tage stilling til, om Banedanmarks principale og subsidiære påstande skulle afvises [1].
Resultatet
Retten afviste ikke Banedanmarks påstande, men gav ejeren medhold i frifindelsespåstanden. Hegnssynets kendelse blev stadfæstet. Banedanmark skal betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til ejeren [1].
Rettens begrundelse
Retten behandlede først afvisningen. Hegnssynets afgørelse udgør rammen for retssagen, og parterne kan ikke inddrage forhold, som ikke lå for hegnssynet. Retten fandt, at Banedanmarks principale og subsidiære påstande var omfattet af de spørgsmål, hegnssynet havde fået forelagt, og afviste dem derfor ikke [1][3].
Derefter anvendte retten hegnslovens § 19, stk. 1: Den jord, der støder op til hegnet, må ikke behandles eller benyttes, så hegnet beskadiges [1][2]. Banedanmark bestred, at selskabet behandlede eller benyttede jorden, og sagde, at det blot forvaltede den af hensyn til jernbanesikkerheden. Retten lagde til grund, at brombærbevoksningen trak lamellerne løse. Den fandt, at beplantningen på Banedanmarks ejendom var omfattet af § 19, stk. 1, selv om planterne var selvsåede [1].
Retten fandt, at Banedanmark ikke kunne begrænse sin pligt efter hegnsloven med sin bæredygtighedsstrategi eller sine egne retningslinjer. Det kunne heller ikke lægges til grund, at hensyn til flora, fauna eller togdrift forhindrede Banedanmark i at renholde jorden [1]. Retten var enig med hegnssynet, også i kravet om renholdelse mindst en gang årligt inden 1. juni. Den tog ikke stilling til, om naboretlige grundsætninger også gav en pligt [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser byrettens dom, at en grundejer kan blive pålagt at rydde selvsåede planter på sin egen jord, hvis planterne beskadiger naboens hegn. Retten fandt, at beplantning kunne være en form for behandling eller benyttelse efter § 19, stk. 1, og at Banedanmarks interne retningslinjer ikke ændrede pligten [1].
Dommen siger derimod ikke, hvordan ryddningen skal ske. Hegnssynet brugte ordet renholde, og ejeren gjorde gældende, at kendelsen ikke fastlagde metoden [1]. Retten tog heller ikke stilling til de naboretlige grundsætninger [1].
Kilderne viser også, at sagen ikke sluttede ved byretten. I en landsretsdom om det samme hegn og samme kendelse fik Banedanmark medhold. Landsretten fandt, at passiv benyttelse i visse situationer kan være omfattet, men at man ved ren passiv brug kan se mere nuanceret på forholdene, og at arealtypen, f.eks. jernbaneareal, kan indgå [5]. Højesteret stadfæstede derefter byrettens dom. Den fortolkede § 19, stk. 1, så grundejeren skal sikre, at også selvsåede bevoksninger ikke skader naboens hegn, medmindre der er et særligt retsgrundlag for en anden ordning [6]. Byrettens dom bør efter analysens vurdering derfor læses sammen med Højesterets afgørelse.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om hegnslovens § 19, stk. 1. Efter den må jorden, der støder op til hegnet, ikke behandles eller benyttes, så hegnet beskadiges [2]. Stk. 2 giver naboen ret til at afkappe grene, der vokser ind gennem hegnet [2]. Ejeren kan først gå til domstolene, når hegnssynet har truffet afgørelse, og senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt [3]. Banedanmark henviste til forarbejderne og anførte, at der ikke er tale om en traditionel prøvelse efter grundlovens § 63 [1][4]. Landsretten gav Banedanmark medhold og tilkendte 48.000 kr. i sagsomkostninger for begge retter [5]. Højesteret stadfæstede byrettens dom og pålagde Banedanmark at betale 84.000 kr. for landsret og Højesteret [6].
Fra kilderne
Uanset at der er tale om selvsåede planter, finder retten, at beplantningen på Banedanmarks ejendom må anses for behandling eller benyttelse af jorden, som er omfattet af hegnslovens § 19, stk. 1. [1]
Banedanmark kan ikke ved sin bæredygtighedsstrategi eller sine retningslinjer for beplantning og hegn langs banen begrænse sin pligt efter hegnsloven [1]
Den til hegnet stødende jord må ikke behandles eller benyttes således, at hegnet derved beskadiges. [2]
Kilder
- Sagen angår prøvelse af en hegnssynskendelse, hvorved sagsøger i medfør af hegnslovens § 19, stk. 1, blev pålagt minimum en gang årligt at renholde et jordstykke op til sagsøgtes hegn, så hegnet ikke blev beskadiget dommen · 27. februar 2023
- Hegnsloven § 19 lovbestemmelse · 9. april 2019
- Hegnsloven § 43 lovbestemmelse · 9. april 2019
- Grundloven § 63 lovbestemmelse · 5. juni 1953
- Hegnssynets kendelse af 21. september 2021 ophæves, hvorefter appelindstævnte skal anerkende, at Banedanmark ikke skal renholde jordstykket op til appelindstævntes hegn anden afgørelse med lignende indhold · 1. juli 2024
- Højesteret stadfæster byrettens dom, således at Hegnssynets kendelse om renholde et jordstykke op til appellantens hegn stadfæstes anden afgørelse med lignende indhold · 19. august 2025