Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En tolder med hagesmæk og bestik trækker sig tilbage fra en kasse syrnede fisk, mens katte og en gris står i kø og venter håbefuldt.

Fisk til dyrefoder: Hvornår er de uegnede til menneskeføde i toldtariffen?

EU-DomstolenSkat, moms og toldDom i sag C-406/2510. september 2026

Spørgsmålet var, om fisk og fiskeafskær, der var tilsat syre og købt til fiskemel og foder, skulle i toldtariffens kapitel 3 eller kapitel 5. Domstolen fandt, at sådanne varer hører under pos. 0511 som uegnede til menneskeføde.

Læs hele dommen

In English · En français · Auf Deutsch


Sagen

FF Skagen A/S importerede især fra Norge hele fisk og fiskeafskær, altså afskårne dele af fisk. Varerne blev brugt til fiskemel, fiskeolie og foder [1]. Fiskene var opbevaret om bord i op til 8-12 dage, nogle med eddikesyre eller anden syre og i vand, der kunne nå op på 8,6°C [1]. Indholdet af TVB-N, et mål for hvor fordærvet fisken er, varierede. Enkelte prøver lå på op til 82 mg pr. 100 g [1]. Et analyseinstitut vurderede dog tre ud af fire prøver som egnede til menneskeføde [1]. De danske toldmyndigheder tariferede, altså placerede, varerne i kapitel 3, når det enkelte partis gennemsnitlige TVB-N-værdi lå under 35 mg pr. 100 g for arter af familien Gadidae og fiskeafskær og under 60 mg for øvrige arter [1]. Landsskatteretten fandt i stedet, at syren gjorde varerne uegnede til menneskeføde, og placerede dem i kapitel 5 [1]. Skatteministeriet indbragte sagen for Vestre Landsret med påstand om pos. 0302. Landsretten spurgte EU-Domstolen [1]. Danske fødevaremyndigheder havde oplyst, at eddikesyren gjorde fiskene uegnede til menneskeføde uanset TVB-N-værdien [1].

Spørgsmålet

Domstolen skulle afgøre, om varerne hørte under pos. 0302 (fersk eller kølet fisk) eller pos. 0511 (animalske produkter, uegnede til menneskeføde) i den kombinerede nomenklatur (KN), som er EU's toldtarif [1]. Landsretten spurgte også, hvilken vægt syretilsætning, TVB-N-værdier, opbevaring i bulk, brud på hygiejnereglerne, handelsdokumenter og status som animalske biprodukter skulle have [1].

Resultatet

Domstolen fastslog, at både de hele fisk og fiskeafskæret med de beskrevne kendetegn hører under pos. 0511 [1]. Resultatet svarer til Landsskatterettens tarifering og går imod Skatteministeriets påstand om pos. 0302 [1]. Domstolen understregede samtidig, at det er den forelæggende ret, der skal bedømme de faktiske forhold [1].

Rettens begrundelse

Domstolen tog udgangspunkt i varens objektive karakteristika og egenskaber, altså dens faktiske kendetegn [1]. Varens bestemmelse, dvs. hvad den skal bruges til, er kun relevant, hvis de objektive kendetegn ikke er nok [1]. Efter kapitelbestemmelse 1, litra c), til kapitel 3 er det afgørende, om fisken var egnet til menneskeføde på tidspunktet for fortoldningen [1]. Der skal tages hensyn til alle relevante forhold [1]. Syretilsætning, opbevaring i bulk, forhøjet temperatur, lang opbevaringstid og høje TVB-N-værdier hænger uløseligt sammen med varerne. De kan pege på risiko for kontaminering eller nedbrydning [1]. Nedbrydning af animalsk materiale danner giftstoffer [1]. EU's fødevarelovgivning er ikke i sig selv afgørende for tariferingen, men den er et af flere forhold, der skal indgå [1]. Domstolen pegede på, at forordning nr. 1333/2008 ikke tillader eddikesyre i uforarbejdet fisk som fødevare [1]. TVB-N-grænserne i forordning nr. 2074/2005 var overskredet for visse fisk [1]. Forordning nr. 853/2004 kræver bl.a., at fiskevarer opbevares ved en temperatur tæt på smeltende is. Manglende overholdelse af hygiejnereglerne kan have betydning for, om en vare udgør en sundhedsrisiko. Om reglerne faktisk var tilsidesat, er en bedømmelse for den forelæggende ret [1]. Handelsdokumenter, der viser, at fangsten var købt til foder, kan også indgå [1]. Det samme gælder, at fiskeafskæret var importeret som kategori 3-biprodukter efter forordning nr. 1069/2009 [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering præciserer dommen, at grænsen mellem kapitel 3 og kapitel 5 beror på en samlet vurdering af varens tilstand ved fortoldningen [1]. Fødevareretlige regler, myndighedsvurderinger og handelsdokumenter kan indgå i den vurdering, uden at de alene afgør sagen [1]. Det kan tale for, at toldmyndighederne ikke kun bør se på et gennemsnitligt TVB-N-niveau, som de danske toldmyndigheder gjorde [1]. Dommen rækker formentlig mindre langt, end konklusionen kan give indtryk af. Konklusionen er knyttet til en lang række konkrete kendetegn, der optræder samtidig [1]. Domstolen siger ikke klart, hvor meget hvert forhold vejer hver for sig, for eksempel om syretilsætning alene er nok [1]. Der er efter analysens vurdering også en vis spænding i præmisserne. Kategori 3 omfatter materiale, der er egnet til konsum, men alligevel kan indikere uegnethed [1]. Samtidig siger præmis 83, at landsretten skal bedømme forholdene, mens konklusionen direkte nævner pos. 0511 [1]. Dommen afgør ikke selv den danske sag. Det gør Vestre Landsret [1]. Dette er ikke rådgivning.

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejede sig om kapitelbestemmelse 1, litra c), til KN's kapitel 3 og pos. 0302 og 0511 [1]. Domstolen afgjorde sagen uden forslag til afgørelse fra generaladvokaten [1]. Domstolen byggede videre på sin dom i Pärlitigu, hvor tariferingen af frosset laksrygben afhang af, om varen var egnet til menneskeføde ved fortoldningen [1][3]. I en tidligere afgørelse om tørret fisk fandt Landsskatteretten, at fiskene var egnede til menneskeføde, selvom de var klassificeret som kategori 3-varer [2]. Det viser, at kategori 3-status ikke i sig selv har været afgørende, hvilket stemmer med Domstolens tilgang om en samlet vurdering [1][2].

Fra kilderne

det afgørende kriterium med henblik på at afgøre, om en fisk henhører under det nævnte kapitel 3, er, om varen er egnet eller uegnet til menneskeføde [1]
EU-lovgivningen om fødevarer og fødevarehygiejne ikke i sig selv kan være afgørende for tariferingen af en vare i en given position i KN, men alligevel udgør et blandt flere forhold, der skal tages i betragtning med henblik herpå [1]
Varens bestemmelse er imidlertid kun et relevant kriterium, hvis tariferingen ikke kan foretages alene på grundlag af varens objektive karakteristika og egenskaber [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-406/25: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 10. september 2026. — Skatteministeriet mod FF Skagen A/S. dommen · 10. september 2026
  2. Landsskatteretten, j.nr. 16-1525133: Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 16-1525133 anden afgørelse med lignende indhold · 3. august 2020
  3. Dom i sag C-56/08: DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 16. juli 2009 anden afgørelse med lignende indhold · 16. juli 2009