Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: I en rolig domstolssal i Luxembourg står en vægtskål i balance med et dokument mærket 15 på den ene side og en skoletaske og et familiefoto på den anden, mens en dommer nøje studerer en enkelt sagsmappe med lup.

Aldersgrænse på 15 år for børnesammenføring med tyrkiske arbejdstagere kan være lovlig

EU-DomstolenUdlændinge og statsborgerskabDom i sag C-379/202. september 2021

Sagen drejede sig om, hvorvidt Danmarks nedsættelse af aldersgrænsen for børnesammenføring fra 18 til 15 år strider mod standstill-klausulen for tyrkiske arbejdstagere. Domstolen fandt, at reglen er en ny begrænsning, men at den kan begrundes i hensynet til vellykket integration [1].

Læs hele dommen

In English · En français · Auf Deutsch


Sagen

Klageren er tyrkisk statsborger og født i Tyrkiet. Hans far er tyrkisk arbejdstager og har haft lovligt ophold i Danmark siden 2003 [1]. I januar 2012 søgte klageren om opholdstilladelse for at blive familiesammenført med faren. Klageren var da over 15 år [1]. Udlændingestyrelsen gav afslag. Styrelsen mente ikke, at der forelå ganske særlige grunde, fx hensynet til familiens enhed og barnets tarv [1]. Klageren klagede først i 2017. Udlændingestyrelsen og siden Udlændingenævnet afviste at behandle sagen igen [1]. Klageren anlagde samtidig sag ved Københavns Byret. Han ønskede anerkendt, at han har opholdsret i Danmark efter EU-retten. Byretten henviste sagen til Østre Landsret som principiel sag [1]. Den danske aldersgrænse blev i 2004 sat ned fra 18 til 15 år [1]. Østre Landsret bad EU-Domstolen fortolke reglerne [1].

Spørgsmålet

Domstolen skulle afgøre, om nedsættelsen af aldersgrænsen fra 18 til 15 år er en »ny begrænsning« efter artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 [1]. Hvis ja, skulle Domstolen afgøre, om begrænsningen kan begrundes i formålet om at sikre en vellykket integration [1].

Resultatet

Domstolen fandt, at aldersgrænsen er en ny begrænsning efter artikel 13 [1]. Begrænsningen kan dog begrundes i hensynet til vellykket integration, hvis den ikke går videre end nødvendigt [1]. Domstolen udpegede ikke en vinder, men overlod det til Østre Landsret at efterprøve den endelige forholdsmæssighed og afgøre sagen [1]. Efter analysens vurdering giver dommen dog i det væsentlige støtte til den danske regel.

Rettens begrundelse

Artikel 13 er en standstill-klausul. Det betyder, at medlemsstaterne ikke må indføre nye, strengere betingelser for tyrkiske arbejdstagere end dem, der gjaldt, da afgørelse nr. 1/80 trådte i kraft [1]. Strengere regler for familiesammenføring er en sådan ny begrænsning [1]. Den danske aldersgrænse blev indført senere og skærpede betingelserne. Derfor var den en ny begrænsning [1]. En ny begrænsning er forbudt, medmindre den falder under artikel 14 eller er begrundet i et tvingende alment hensyn. Den skal også være egnet og må ikke gå videre end nødvendigt [1]. Artikel 14 var ikke relevant [1]. Domstolen havde tidligere anerkendt vellykket integration som et tvingende alment hensyn [1]. Reglen var egnet. Alder påvirker barnets integration. Børn, der kommer tidligt, kan gå i skole i landet og lære sproget [1]. Domstolen pegede også på, at direktiv 2003/86 tillader en grænse på 15 år, selv om direktivet ikke gælder for Danmark [1]. Om nødvendigheden lagde Domstolen vægt på udlændingelovens § 9 c. Den giver mulighed for opholdstilladelse ved ganske særlige grunde. Myndighederne skal derfor vurdere hvert barns situation individuelt [1]. Mange børn over 15 år havde fået tilladelse efter denne regel. Der syntes ikke at være en praksis med systematiske afslag [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at en stram aldersgrænse for børnesammenføring godt kan være forenelig med standstill-klausulen, selv om den er en ny begrænsning [1]. Afgørende synes at være, at der findes en reel undtagelse med en individuel vurdering af barnets situation [1]. Domstolen lægger vægt på, at undtagelsen faktisk bruges, og at afslag ikke gives systematisk [1]. Det tyder efter analysens vurdering på, at reglens lovlighed kan afhænge af, hvordan myndighederne praktiserer undtagelsen. Domstolen siger udtrykkeligt, at det i sidste ende er den nationale ret, der skal efterprøve forholdsmæssigheden [1]. Dommen afgør derfor ikke, om den konkrete klager har opholdsret. Den tager heller ikke stilling til spørgsmål om klagefrister eller passivitet, som synes at have spillet en rolle i de danske myndigheders senere sager om børnesammenføring [2][3]. Dommen bør efter analysens vurdering ses i lyset af, at Domstolen i en senere sag om et sprogkrav for den tyrkiske arbejdstager selv fandt, at integrationshensynet ikke kunne begrunde begrænsningen [4]. Det kan tyde på, at integrationsargumentet kun bærer, når reglen faktisk retter sig mod det familiemedlem, der skal integreres, og når der er plads til individuelle hensyn [1][4]. Dette er ikke rådgivning.

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejede sig om artikel 13 og 14 i afgørelse nr. 1/80 og om udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1 [1]. Domstolen afgjorde sagen uden forslag til afgørelse fra generaladvokaten [1]. I en senere sag om et dansk sprogkrav for tyrkiske arbejdstagere foreslog generaladvokat Pitruzzella, at kravet var en ny begrænsning, som ikke kunne begrundes [5]. Domstolen nåede samme resultat, fordi reglen ikke tog hensyn til familiemedlemmets egen integration [4]. I en sag om skærpede krav til tidsubegrænset opholdstilladelse fandt Domstolen derimod, at der ikke var tale om en ny begrænsning, så længe lovgivningen ikke hindrer tyrkiske statsborgere i at udøve deres ret til fri bevægelighed [6]. Udlændingenævnet har i sager om børnesammenføring efter associeringsaftalen afslået genoptagelse på grund af retsfortabende passivitet, altså fordi klagerne havde ventet for længe [2][3].

Fra kilderne

En sådan begrænsning kan imidlertid begrundes i det formål, der består i at sikre en vellykket integration af de pågældende tredjelandsstatsborgere, forudsat at de nærmere bestemmelser for gennemførelsen heraf ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det forfulgte formål. [1]
Børnenes integration i værtsmedlemsstaten fremmes nemlig, hvis de ankommer til denne medlemsstat i så ung en alder som muligt. [1]
Det synes derfor ikke at fremgå, at der foreligger en administrativ praksis med systematiske afslag på disse ansøgninger om familiesammenføring. [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-379/20: Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. september 2021. — B mod Udlændingenævnet. dommen · 2. september 2021
  2. KEN nr 10536 af 05/05/2022: Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Børnesammenføring dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 4. august 2023
  3. KEN nr 9463 af 05/05/2022: Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Børnesammenføring dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 10. juni 2023
  4. Dom i sag C-279/21: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. december 2022. — X mod Udlændingenævnet. anden afgørelse med lignende indhold · 22. december 2022
  5. Forslag til afgørelse i sag C-279/21: Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Pitruzzella fremsat den 8. september 2022. — X mod Udlændingenævnet. anden afgørelse med lignende indhold · 8. september 2022
  6. Dom i sag C-375/23: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 4. juli 2024. — EN mod Udlændingenævnet. anden afgørelse med lignende indhold · 4. juli 2024