Afslag på kystsikring ophævet, fordi kommunen vægtede et hensyn forkert
Spørgsmålet var, om Halsnæs Kommune måtte tage hensyn til en bilag IV-art, da den vurderede en ansøgning om kystbeskyttelse efter kystbeskyttelsesloven. Nævnet svarede nej, ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Sagen
Ejendommens ejer ansøgte den 12. juni 2020 om tilladelse til en stenkastning, som skulle beskytte skrænten ved et sommerhus, der ligger ca. 20 meter fra kysten. Anlægget skulle være dækket af jord, og der skulle løbende sandfordres på kystsiden. Halsnæs Kommune afslog ansøgningen ved afgørelse af 6. juli 2021. Kommunen henviste til, at beskyttelsen ikke var tilstrækkelig set i forhold til bevarelse af landskabs- og biologiske værdier i et fredet område, og at anlægget kunne påvirke markfirben, som er en bilag IV-art. Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte blandt andet, at afslaget var i strid med lighedsgrundsætningen, og at der allerede fandtes et lovligt kystbeskyttelsesanlæg på ejendommen. [1]
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om kommunen havde foretaget en lovlig afvejning af hensynene i kystbeskyttelsesloven, herunder om kommunen måtte inddrage påvirkningen af en bilag IV-art. Nævnet skulle også afgøre, hvilke klagepunkter det kunne prøve, eftersom kun retlige spørgsmål kan påklages. [1]
Resultatet
Nævnet ophævede Halsnæs Kommunes afgørelse af 6. juli 2021 og hjemviste sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Klageren fik dermed medhold i, at afgørelsen var ugyldig, mens nævnet ikke tog stilling til de øvrige klagepunkter. Det indbetalte klagegebyr skal tilbagebetales. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet fastslog, at det kan prøve retlige spørgsmål, herunder om kommunen har hjemmel og om afgørelsen er i overensstemmelse med grundsætningen om saglig forvaltning. Det er derimod et skønsmæssigt spørgsmål, om der er behov for kystbeskyttelse, og hvilken type anlæg der er bedst egnet. [1] Efter kystbeskyttelseslovens § 1 varetages formålet ved en afvejning af blandt andet behovet for kystbeskyttelse, de tekniske og natur- og miljømæssige kvaliteter, den rekreative udnyttelse og adgangen langs kysten. [3] Nævnet fandt, at påvirkning af bilag IV-arter ikke er et af disse hensyn. Sådanne hensyn varetages i stedet af habitatbekendtgørelsen for søterritoriet, hvorefter kommunen ikke kan give tilladelse, hvis projektet kan beskadige yngle- eller rasteområder. [1] Kommunen havde derfor inddraget et usagligt hensyn og ikke foretaget en saglig afvejning. Det var en væsentlig retlig mangel, og afgørelsen blev ophævet som ugyldig. [1] Hvis kommunen på ny vil give tilladelse, skal den konkret undersøge, om markfirben forekommer, og sikre, at yngle- og rasteområder ikke beskadiges. [1] Nævnet kan begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold, og det undlod derfor at behandle lighedsgrundsætningen og de øvrige klagepunkter. [7]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at påvirkning af bilag IV-arter ikke må indgå i den almindelige afvejning efter kystbeskyttelseslovens § 1. Hensynet skal i stedet håndteres efter de regler, der gælder for arten, herunder habitatbekendtgørelsen, som nævnet henviste til. [1] Afgørelsen rækker efter analysens vurdering ikke længere end til denne afvejning. Den siger ikke, at tilladelse skal gives, og den tager ikke stilling til, om der er behov for kystsikring, eller hvilken type anlæg der er bedst. Nævnet har selv sagt, at disse spørgsmål er skønsmæssige og derfor ikke kan påklages. [1] Heller ikke klagerens anbringender om lighed, et eksisterende anlæg og anlæggets visuelle virkning blev afgjort. Det kan efter analysens vurdering derfor ikke sluttes af afgørelsen, hvordan disse påstande vil blive bedømt i en senere sag. For en ansøger i en lignende situation betyder afgørelsen efter analysens vurdering, at en ny afgørelse skal træffes på et korrekt grundlag, og at forekomsten af arten skal undersøges konkret, hvis kommunen vil give tilladelse. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Afgørelsen bygger på kystbeskyttelseslovens § 1 og § 3, på § 18 om klage over retlige spørgsmål og § 18 b om søgsmålsfristen samt på lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet §§ 8 og 11. [1][2][3][4][5][6][7] Afgørelsen henviser til habitatbekendtgørelsen for søterritoriet, men gengiver kun den del af den, der handler om yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. [1] Kilde 8 har næsten samme titel, men beskriver et andet retligt grundlag, nemlig fredningsbestemmelser, og det fremgår ikke af kilderne, om det er samme afgørelse. [8] Kilde 10 handler om skråningsbeskyttelse og strandfodring i Halsnæs Kommune, og kilde 9 om en manglende høring i Aalborg Kommune. Begge bygger på andre retlige forhold. [9][10] Kilderne viser ikke, hvordan myndigheder har brugt denne afgørelse efterfølgende.
Fra kilderne
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Halsnæs Kommune i den påklagede afgørelse har inddraget et usagligt hensyn ved afvejningen af hensynene i kystbeskyttelseslovens § 1. [1]
Det er derimod ikke et retligt, men et skønsmæssigt spørgsmål, om der efter en kystteknisk vurdering er forhold, der taler for eller imod et ansøgt projekt [1]
Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. [3]
Kilder
- Ophævelse og hjemvisning af afslag på tilladelse til kystbeskyttelse i Halsnæs Kommune dommen · 15. april 2022
- Kystbeskyttelsesloven § 3 lovbestemmelse · 30. maj 2020
- Kystbeskyttelsesloven § 1 lovbestemmelse · 30. maj 2020
- Kystbeskyttelsesloven § 18 b lovbestemmelse · 30. maj 2020
- Lov om miljø- og fødevareklagenævnet § 8 lovbestemmelse · 28. december 2016
- Kystbeskyttelsesloven § 18 lovbestemmelse · 30. maj 2020
- Lov om miljø- og fødevareklagenævnet § 11 lovbestemmelse · 28. december 2016
- Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om afslag på tilla-delse til kystbeskyttelse i Halsnæs Kommune anden afgørelse med lignende indhold · 12. januar 2024
- Ophævelse og hjemvisning af tilladelse til kystbeskyttelse i Aalborg Kommune anden afgørelse med lignende indhold · 9. maj 2022
- Ophævelse og hjemvisning af afgørelse i sag om lovliggørende tilladelse til skråningsbeskyttelse i Halsnæs Kommune. Ikke medhold i klage over afgørelse om ikke miljøvurderings-pligt til lovliggørende skråningsbeskyttelse i Halsnæs Kommune anden afgørelse med lignende indhold · 22. juni 2022