Afbestilling af Thailand-rejse på grund af coronafrygt gav ikke ret til fuld refusion
Kunne et par afbestille en Thailand-rejse to dage før afrejse i februar 2020 af frygt for Covid-19 og få hele prisen tilbage? Nej, Udenrigsministeriet frarådede ikke rejsen, så nævnet gav kun refusion af refunderbare lufthavnsskatter og afgifter.
Sagen
Klageren, to personer, købte den 7. januar 2020 en pakkerejse til Phuket og Krabi i Thailand for perioden 28. februar til 20. marts 2020. Prisen var i alt 28.915 kr. [1] Den 26. februar 2020, to dage før afrejse, afbestilte klageren rejsen af frygt for Covid-19. [1] Udenrigsministeriets rejsevejledning for Thailand af 18. februar 2020 omtalte smittetilfælde i Thailand. Den henviste til, at der ifølge Sundhedsstyrelsen ikke var rapporteret væsentlig smittespredning dér. [1] Rejsearrangøren afviste refusion, fordi Udenrigsministeriet ikke frarådede rejser til Thailand. [1] Klageren gjorde gældende, at man har ret til at afbestille og få alle pengene tilbage, når der før rejsen er livsfarlige, smitsomme sygdomme på feriemålet eller i nærheden. [1] Rejsearrangøren gjorde gældende, at afbestillingsreglerne stod på fakturaen og i de generelle betingelser. Den tilbød fuld refusion, hvis nævnet fandt, at klageren retmæssigt kunne hæve købet. [1] Klageren krævede at få pengene igen. [1]
Spørgsmålet
Nævnet skulle afgøre, om klageren kunne afbestille efter pakkerejselovens § 15, stk. 2, og få hele prisen tilbage, når Udenrigsministeriet ikke frarådede rejsen. Hvis ikke, skulle nævnet afgøre, hvilket vederlag rejsearrangøren kunne kræve efter § 15, stk. 1. [1][2]
Resultatet
Nævnet fandt, at klageren ikke var berettiget til at afbestille efter § 15, stk. 2. Afbestillingen blev i stedet behandlet efter den generelle afbestillingsret i § 15, stk. 1. Rejsearrangøren fik i det væsentlige medhold, men skulle tilbagebetale lufthavnsskatter og afgifter, i det omfang den kunne få dem refunderet af flyselskabet, med fradrag af et rimeligt arbejdsvederlag. Klagegebyret på 275 kr. blev ikke tilbagebetalt. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet henviste til § 15, stk. 2. Efter den bestemmelse kan den rejsende afbestille og få alle indbetalte beløb tilbage, hvis der på rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed indtræffer uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen. [1][2] Nævnet anførte, at bestemmelsen efter nævnets praksis som udgangspunkt anvendes på rejser til områder, som Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledning fraråder at rejse til på rejsetidspunktet. Nævnet tilføjede, at kunden også på anden måde kan godtgøre, at betingelserne er opfyldt. [1] Her frarådede rejsevejledningen ikke rejser til Phuket og Krabi, og klageren havde ikke på anden måde godtgjort uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. Derfor var klageren ikke berettiget til fuld tilbagebetaling. [1] Afbestillingen var herefter omfattet af den generelle afbestillingsret i § 15, stk. 1. [1] Rejsearrangøren havde kun henvist til sine generelle betingelser via et link til sin hjemmeside. Afbestillingsreglerne var derfor ikke meddelt på et varigt medium, og klagerens afbestilling var ikke omfattet af dem. [1] Nævnet fastsatte efter en samlet vurdering vederlaget til de 28.915 kr., som rejsearrangøren havde opkrævet. Det svarede til hele rejsens pris, fratrukket skatter og afgifter, i det omfang de kunne refunderes af flyselskabet. Rejsearrangøren måtte opkræve et rimeligt arbejdsvederlag ved tilbagebetalingen. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at nævnet i denne sag lagde afgørende vægt på, om Udenrigsministeriets rejsevejledning frarådede rejsen på rejsetidspunktet. Frygt for smitte alene var ikke nok til at udløse retten til fuld tilbagebetaling efter § 15, stk. 2. [1] Afgørelsen er knyttet til de konkrete forhold i februar 2020, hvor vejledningen ifølge nævnet ikke frarådede rejser til Thailand. Rejsearrangøren oplyste, at vejledningen først blev ændret 13 dage senere. Det er rejsearrangørens påstand, ikke noget nævnet tog stilling til. [1] Nævnet lod det stå åbent, at en rejsende i andre sager kan godtgøre uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder på anden måde. Afgørelsen siger derfor efter analysens vurdering ikke, at en rejsevejledning er det eneste bevismiddel. [1] Afgørelsen fastsætter heller ikke en generel størrelse for vederlaget efter § 15, stk. 1. Nævnet pegede på det konkrete tilfælde og en samlet vurdering. [1] Den siger heller ikke noget om rejser, hvor vejledningen frarådede rejsen.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om § 15 i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer. Efter stk. 1 kan den rejsende afbestille før rejsens begyndelse, og rejsearrangøren kan kræve et afbestillingsgebyr, hvis det følger af aftalen. Efter stk. 2 kan den rejsende få alle beløb tilbage ved uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. Efter stk. 3 skal tilbagebetaling ske senest 14 dage efter afbestillingen. [2] Nævnet byggede på de to første stykker. [1] En anden afgørelse fra samme periode handlede om flybilletter til Gran Canaria, ikke en pakkerejse. Dér lagde nævnet også til grund, at Udenrigsministeriet ikke frarådede rejser til destinationen, og forbrugeren fik kun refunderet skatter og afgifter. Sagerne ligner hinanden, men er ikke den samme situation. [3]
Fra kilderne
Da der på afbestillingstidspunktet ikke blev frarådet rejser til Phuket og Krabi, Thailand, i den aktuelle Rejsevejledning på rejsetidspunktet den 28. februar 2020 [1]
Da rejsearrangøren i bekræftelsen af aftalen har henvist til de generelle betingelser via et link til rejsearrangørens hjemmeside [1]
uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen eller befordringen af passagerer til destinationen [2]
Kilder
- Pakkerejse-Ankenævnet, sag 20-0567: Rejsevejledning frarådede ikke rejser på afbestilings- eller rejsetidspunkt. — sag 20-0567 dommen · 29. september 2020
- Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 15 lovbestemmelse · 28. december 2017
- En forbruger var ikke berettiget til tilbagebetaling af fuldt vederlag efter aflysning af rejse anden afgørelse med lignende indhold · 24. juni 2021