Anmelder af en dyrlæge er ikke part i myndighedens sag om dyrlægen
Spørgsmålet var, om en borger, der anmeldte en dyrlæge for behandlingen af sin hund, er part i Fødevarestyrelsens undersøgelse af dyrlægen. Klagecenteret svarede nej, så borgeren kunne ikke klage over afgørelsen om dyrlægen.
Sagen
Klageren anmeldte en dyrlæge til Fødevarestyrelsen, fordi dyrlægen havde behandlet klagerens hund. Fødevarestyrelsen undersøgte, om dyrlægen havde overtrådt dyrlægeloven, og traf den 31. oktober 2013 en afgørelse om, at dyrlægen ikke havde overtrådt bestemmelsen om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed [1]. Styrelsen traf den 19. januar 2015 afgørelse om, at klageren ikke var part i sagen [1]. Klageren klagede over denne afgørelse den 1. februar 2015 og mente, at det ikke kunne være rigtigt, at borgeren ikke blev hørt i en sag om en dyrlæges behandling af hunden [1]. Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholdt styrelsens afgørelse [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om en borger, der har anmeldt en dyrlæge, er part i myndighedens undersøgelse af dyrlægens udøvelse af dyrlægegerningen, og dermed kan klage over afgørelsen i sagen [1].
Resultatet
Klagecenteret fastholdt Fødevarestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke er part i sagen. Dyrlægen, som afgørelsen var rettet til, er part, mens anmelderen ikke er. Klageren kan derfor ikke klage over afgørelsen af 31. oktober 2013 [1].
Rettens begrundelse
Klagecenteret tog udgangspunkt i, at partsbegrebet ikke er defineret i forvaltningsloven [1]. Ifølge lovens forarbejder omfatter begrebet ansøgere, klagere og andre personer med en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald [1]. Afgørende er, om personen rammes direkte af afgørelsens retsvirkninger, eller om virkningen kun er afledt [1]. Den, som afgørelsen retter sig til, er altid part, mens anmeldere af overtrædelser som udgangspunkt ikke er parter [1]. Ved vurderingen af interessens væsentlighed lægges vægt på, hvor kraftigt afgørelsen griber ind i den pågældendes forhold [1]. En personlig, politisk, almen eller faglig interesse i sagen begrunder i sig selv ikke partsstatus [1]. Klagecenteret anerkendte, at klageren havde en personlig interesse, fordi klageren havde anmeldt dyrlægen om behandlingen af hunden [1]. Afgørelsen om, at dyrlægen ikke havde overtrådt dyrlægeloven, havde dog kun en afledt virkning på klagerens interesse i hundens behandling [1]. Dyrlægen var adressat og dermed part, mens klageren ikke var part [1]. Klagecenteret understregede også, at Fødevarestyrelsen ikke skulle vurdere uenigheden mellem klageren og dyrlægen, men om dyrlægens udøvelse af dyrlægegerningen overholdt lovgivningen [1]. Grundlaget for undersøgelsen var lov om dyrlæger § 8, stk. 1 [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan partsbegrebet i forvaltningsloven bruges, når en borger har anmeldt forhold til en myndighed. Efter analysens vurdering er den vigtigste pointe, at en anmelders personlige interesse ikke i sig selv gør vedkommende til part, når afgørelsen kun har afledte virkninger for interessen [1]. Det betyder, at klageren ikke kunne klage over afgørelsen om dyrlægen [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen ikke længere end sagens konkrete forhold: en dyrlæge, en hund og en anmeldelse til Fødevarestyrelsen. Den siger ikke, hvordan en anden anmelder vil stå i en anden sag, hvor afgørelsen måske har direkte retsvirkninger for vedkommende [1]. Kilden er en administrativ afgørelse fra Klagecenteret, ikke en domstols dom [1]. Afgørelsen tager heller ikke stilling til klagerens uenighed med dyrlægen, fordi Fødevarestyrelsen ikke har til opgave at vurdere den [1]. Det er ikke rådgivning, og den kan ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Materialet indeholder kun denne ene kilde, der handler om spørgsmålet om partsstatus. Kilden gengiver selv de regler, den bygger på: forvaltningsloven, lovens forarbejder og lov om dyrlæger § 8, stk. 1 [1]. Den henviser også til juridisk litteratur og til Folketingets Ombudsmands praksis om, at en afgørelses afledte virkninger kan have betydning for partsstatus [1]. Der foreligger ingen anden kilde i materialet om samme spørgsmål, så det kan ikke vurderes, hvordan andre myndigheder eller domstole har anvendt samme afgrænsning [1].
Fra kilderne
Omvendt er anmeldere af overtrædelser som udgangspunkt ikke parter [1]
Den omstændighed, at der kan foreligge en personlig, politisk, almen eller faglig interesse i en sag, begrunder omvendt ikke i sig selv partsstatus [1]
Du er ikke part i den sag, der alene er et spørgsmål om Fødevarestyrelsens vurdering af dyrlægens udøvelse af dyrlægegerningen. [1]
Kilder
- Afgørelse om partsstatus efter forvaltningsloven dommen · 6. juni 2016