Vinterdæk og reglen om åbenbart uegnede dæk: hvad den siger, og hvornår den bruges
Opdateret 13. november 2026
Siden 1. juli 2025 skal føreren af et køretøj være opmærksom på, at køretøjet ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk [1][2]. Reglen indfører ikke et generelt krav om vinterdæk. Den giver politiet mulighed for at give bøde, når dækkene åbenlyst ikke passer til føret [3][4]. Kilderne indeholder ingen afgørelser truffet efter den nye regel, men ældre forsikringssager og domme viser, hvordan sommerdæk og slidte dæk er blevet vurderet på glat vej.
Kort fortalt
- Føreren skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk. Reglen står i færdselslovens § 67, stk. 3, og gælder fra 1. juli 2025 [1][2].
- Der er ikke et generelt lovkrav om vinterdæk i vinterhalvåret [3][4].
- På sne- eller isdækket vej er dæk, der ikke er typegodkendte vinterdæk, ifølge lovbemærkningerne åbenbart uegnede. I hårdt vinterføre betegnes dæk uden 3PMSF-mærket som uegnede, medmindre der er tale om special- eller terrændæk [3].
- Overtrædelse kan straffes med bøde. Reglen er ikke tænkt til gråzonetilfælde [3].
- Et forslag om et fast krav om 3PMSF-dæk i vinterføre blev ikke vedtaget [2][5][4].
Hvad reglen siger
Færdselslovens § 67, stk. 3, siger, at føreren til enhver tid skal være opmærksom på, at køretøjet er i forsvarlig stand. Det gælder blandt andet styretøj, bremser og lygter, og at køretøjet ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk [1]. Ordene om dæk blev tilføjet ved en lovændring, der trådte i kraft 1. juli 2025 [2]. Det afgørende er, om dækkene passer til det aktuelle føre og til den konkrete kørsel [3]. Reglen gælder både lette og tunge køretøjer [3]. Ejeren eller den, der har varig rådighed over køretøjet, har desuden ansvaret for, at det er i lovlig stand [1].
Intet generelt krav om vinterdæk
Reglen kræver ikke, at man skifter til vinterdæk på en bestemt dato eller i en bestemt periode [3][4]. Baggrunden er en vejgrebsanalyse, som Færdselsstyrelsen lavede i 2024 efter to dages snestorm i januar 2024. Under stormen stod trafikken blandt andet på E45 stille i flere timer [3]. Analysen fandt ikke flere ulykker om vinteren end om sommeren. Den fandt heller ikke flere anmeldte forsikringsskader i vintersæsonen [3][4]. Dæksalget viste desuden, at de fleste solgte dæk er 3PMSF-mærkede vinterdæk [3]. Transportministeriet vurderede derfor, at et generelt krav om vinterdæk ikke var velbegrundet. Det ønskede i stedet et klart grundlag for at straffe kørsel med åbenbart uegnede dæk [3].
Hvornår er dæk åbenbart uegnede?
Lovbemærkningerne siger, at man skal se på det aktuelle føre og på dækkets type og stand [3]. Kører man på sne- eller isdækkede veje, er dæk, der ikke er typegodkendte vinterdæk, åbenbart uegnede. I hårdt vinterføre er dæk uden både typegodkendelse og snegrebsmærket 3PMSF uegnede. Undtaget er special- eller terrændæk, der er bygget til blandede forhold eller terræn [3]. 3PMSF er et symbol med tre bjergtoppe og et snefnug. Ministeren har forklaret, at et typegodkendt vinterdæk, der kun er M+S-mærket, efter en konkret vurdering kan være ikke åbenbart uegnet i et bestemt vinterføre [6]. Reglen fastsætter altså ikke et bestemt mærke [6]. Færdselsstyrelsen vil udarbejde og løbende opdatere vejledninger om egnede dæk [3][6].
3PMSF-krav blev afvist, og nabolandene gør det anderledes
Danmarksdemokraterne foreslog, at køretøjer i vinterføre med glat sne, slud, is eller frost skulle have 3PMSF-mærkede dæk [5]. Partiet mente, at loven ellers ville skabe uklarhed for bilister og politi [5]. Ministeren støttede ikke forslaget [4], og ifølge betænkningen ville et flertal stemme imod det [5]. Den vedtagne lovtekst indeholder ikke et krav om 3PMSF [2]. Ifølge ministeren kræver Sverige og Tyskland 3PMSF-mærkede vinterdæk med enkelte undtagelser. Ministeren pegede dog på, at de to lande har et andet klima, andre topografiske forhold og et andet vinterberedskab end Danmark [7]. Færdselsstyrelsen vil følge erfaringerne fra de to lande [7].
Sådan håndhæver politiet reglen
Overtrædelse kan straffes med bøde efter færdselslovens § 118 [3]. Kilderne nævner ikke et bødebeløb for dæk. Reglen skal bruges, når åbenbart uegnede dæk udgør en risiko for færdselssikkerheden eller hindrer trafikken. Den er ikke tænkt til gråzonetilfælde [3]. I et svar fra februar 2026 oplyste Justitsministeriet, at der havde været uklarhed om politiets håndhævelse [8]. Ifølge Rigspolitiet kræver en bøde ikke, at der først er sket en ulykke eller observeret usikker kørsel. Rigspolitiet henviser også til Transportministeriets høringsnotat, hvorefter bestemmelsen ikke er tænkt til målrettet kontrol på dage med sne eller is. Den skal bruges i konkrete situationer med risiko [8]. Vurderingen skal være konkret og individuel. Rigspolitiet har orienteret politikredsene om den fremadrettede håndtering [8].
Hvad ældre afgørelser viser om sommer- og vinterdæk
Kilderne indeholder ingen afgørelser efter den nye regel. De ældre sager handler mest om kaskoforsikring. Nævnet har vurderet, om selskabet kunne afvise dækning på grund af grov uagtsomhed eller en sikkerhedsforskrift i forsikringsbetingelserne [9][10][11]. En sikkerhedsforskrift er et vilkår om, hvordan man skal undgå skader. Bliver den overtrådt, får forsikringstageren kun dækning, hvis forsikringstageren viser, at overtrædelsen ikke var uagtsom, eller at den ikke var årsag til skaden [9][11]. Helt slidte sommerdæk i regn og slud på en pletvis glat vej er blevet anset som groft uagtsomt [10]. I en anden sag lagde nævnet vægt på, at slidte dæk er uden betydning for vejgrebet, når føret er tørt [12]. I en straffesag frifandt landsretten en bilist for frakendelse af førerretten. Retten lagde vægt på, at beskrivelsen af kørslen i tiltalen ikke angik overtrædelse af fundamentale færdselsregler. Bilisten forklarede selv, at det var frostvejr, og at han havde sommerdæk på [13].
Det går ofte galt
- At tro, at loven kræver vinterdæk fra en bestemt dato eller altid kræver 3PMSF-dæk. Det står ikke i den vedtagne regel [2][3][5][4].
- At overse forsikringsbetingelserne. Er et vilkår om dæk en sikkerhedsforskrift, og er det overtrådt, får forsikringstageren kun dækning, hvis forsikringstageren godtgør, at overtrædelsen ikke var uagtsom, eller at der ikke var årsagssammenhæng med skaden [9][11]. Det er selskabet, der skal bevise, at forskriften er overtrådt [14].
- Helt nedslidte sommerdæk på de trækkende hjul i regn og slud på en pletvis glat vej er blevet anset som groft uagtsomt, så selskabet kunne afvise dækning [10].
- Blandet dækmontering: I en straffesag konstaterede bilinspektøren, at sommerdæk foran og vinterdæk bagpå var en overtrædelse af detailforskrifterne, selv om det ikke havde betydning for uheldet [15].
- At køre i et land med lovkrav om vinterdæk på sommerdæk blev anset som en uagtsom overtrædelse af en sikkerhedsforskrift [9].
Eksempler fra afgørelserne
Sommerdæk i udlandet, men undvigemanøvre
En bilist ramte autoværnet i et land med lovkrav om vinterdæk ved is, sne, slud eller frost. Han kørte på sommerdæk og var ved at undvige en lastbil, der svingede ud. Nævnet fandt overtrædelsen uagtsom, men bilisten havde bevist, at de manglende vinterdæk ikke var hovedårsagen. Selskabet skulle derfor dække skaden. [9]
Slidte vinterdæk på glat vej
En baghjulstrukken bil skred ud. Politiet målte vinterdækkene til ca. 1,5 mm mønster, og føret var glat med sneslud og temperaturer under 0 grader. Nævnet lagde vægt på, at vinterdæk efter de daværende regler skulle have mindst 3,0 mm mønster i glat føre, og gav selskabet medhold. [14]
Slidte sommerdæk og vejgreb
Et selskab afviste dækning, fordi bilen kørte på nedslidte sommerdæk. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at nedslidte dæk er uden betydning for vejgrebet, når føret er tørt. Grov uagtsomhed var ikke godtgjort, så selskabet skulle dække. [12]
Sommerdæk i frost førte ikke til frakendelse
Ifølge sin egen forklaring skred en bilist sidelæns i et sving i frostvejr med sommerdæk. Landsretten fandt ikke, at kørslen som beskrevet i tiltalen var hensynsløs eller tilsidesatte fundamentale færdselsregler. Han blev frifundet for frakendelse og fik en bøde på 1.000 kr. [13]
Spørgsmål og svar
Er der lovkrav om vinterdæk i Danmark?
Nej, ikke et generelt krav. Loven forbyder åbenbart uegnede dæk i forhold til det aktuelle føre [1][3][4].
Skal mine vinterdæk være 3PMSF-mærkede?
Loven fastsætter ikke et bestemt mærke [6]. Ifølge lovbemærkningerne er dæk uden 3PMSF-mærke dog uegnede i hårdt vinterføre, medmindre der er tale om special- eller terrændæk [3]. Et typegodkendt vinterdæk, der kun er M+S-mærket, kan efter en konkret vurdering være ikke åbenbart uegnet [6].
Må jeg køre på sommerdæk om vinteren?
Reglen forbyder ikke sommerdæk på en bestemt årstid. På sne- eller isdækkede veje regnes dæk, der ikke er typegodkendte vinterdæk, dog som åbenbart uegnede [3].
Kan politiet give bøde, selv om der ikke er sket et uheld?
Ja. Ifølge Rigspolitiet kræves der ikke en konkret hændelse. Reglen skal dog bruges i situationer, hvor dækkene udgør en risiko for sikkerheden eller trafikken, og ikke til målrettet kontrol på snedage [8].
Hvor stor er bøden?
Overtrædelse straffes med bøde [3]. Kilderne angiver ikke et beløb for kørsel med åbenbart uegnede dæk.
Kan forsikringen afvise at dække, hvis jeg kører på forkerte dæk?
Det afhænger af betingelserne og sagen. I ældre sager har nævnet givet selskaber medhold ved slidte eller ulovlige dæk i glat eller vådt føre [14][10][11]. Forsikringstagere har fået medhold, når dækkene ikke var hovedårsag [9], eller når grov uagtsomhed ikke var godtgjort [12].
Søg i alle dokumenter om vinterdæk
Kilder
- LBK nr 118 af 12/01/2026: Bekendtgørelse af færdselsloven Retsinformation: lov (færdselsloven, gældende)
- LOV nr 567 af 27/05/2025: Lov om ændring af færdselsloven (Forenkling af Tempo 40-ordning, ansvar for egnede dæk, revision af ledsagerordningen for kørekort Retsinformation: ændringslov
- 2024/1 LSF 165: Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forenkling af Tempo 40-ordning, ansvar for egnede dæk, revision af ledsagerordningen Retsinformation: lovforslag med bemærkninger
- L 165 - svar på spm. 7 om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvormed kun 3PMSF-mærkede dæk vil være egnede ved kørsel på sne- Folketinget: ministersvar (L 165, spm. 7)
- 2024/1 BTL 165: Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forenkling af Tempo 40-ordning, ansvar for egnede dæk, revision af le Retsinformation: betænkning
- L 165 - svar på spm. 6 om at sikre, at lovgivningen følger Færdselsstyrelsens borgervejledning og slår fast, at vinterdæk skal vær Folketinget: ministersvar (L 165, spm. 6)
- L 165 - svar på spm. 5 om at tydeliggøre, at afskaffelsen af M+S-mærkning af vinterdæk i nabolande ikke er et midlertidigt eksperi Folketinget: ministersvar (L 165, spm. 5)
- TRU alm. del - svar på spm. 127 om, hvilken bødepraksis politiet skal anvende i forbindelse med sager om åbenbart uegnede dæk set Folketinget: ministersvar (TRU spm. 127, politiets håndhævelse)
- Ankenævnet for Forsikring, sag 98038: Klager over afvisning på dækning af skader efter solo uheld i bil. Ankenævnet for Forsikring: afgørelse
- Ankenævnet for Forsikring, sag 82484: Klager over afvisning af dækning for en kaskoskade. Ankenævnet for Forsikring: afgørelse
- Ankenævnet for Forsikring, sag 99129: Klager over afslag på dækning for totalskadet bil. Ankenævnet for Forsikring: afgørelse
- Ankenævnet for Forsikring, sag 90417: Klager over afslag på dækning af totalskadet bil samt at selskabet havde erklæret bilen for totalskadet. Ankenævnet for Forsikring: afgørelse
- Byrettens dom ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 1.000 kr. Domstolene: dom
- Ankenævnet for Forsikring, sag 95111: Klager over afvisning af skader på bil efter udskridning. Ankenævnet for Forsikring: afgørelse
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, - legemsangreb af særlig rå, brutal eller f Domstolene: dom