Forældelse – Mobilt Internet – Passivitet – Bindende aftaler – Aftaleindgåelse (25-669)
Læs kilden ved Teleankenævnet (åbner i ny fane)
Teksten
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager og indklagede indgik den 28. september 2016 i indklagedes fysiske forretning en aftale om to mobilabonnementer af typen “Mobilt Internet” med mobilnumrene xxxxxx81 og xxxxxx92.
Ved telefonisk henvendelse den 11. november 2024 spurgte klager indklagede, hvorfor klager havde to abonnementer.
Klager opsagde telefonisk den 28. oktober 2025 abonnementet med nummeret xxxxxx81.
Ved mail af 30. oktober 2025 klagede klager til indklagede. Klager gjorde gældende, at abonnementet med nummeret xxxxxx81 aldrig havde været benyttet, og krævede kreditering af de betalte abonnementsydelser fra oprettelsen til opsigelsen.
Indklagede afviste den 6. november 2025 kravet med henvisning til, at det påhvilede klager at opsige uønskede abonnementer.
Klager oplyste den 10. november 2025 over for indklagede, at klager ikke kunne finde en ordrebekræftelse, og fastholdt kravet.
Indklagede tilbød den 19. november 2025 klager en kreditering svarende til ét års abonnementsydelse for abonnementet med nummeret xxxxxx81. Tilbuddet bortfaldt, hvis klager ikke accepterede det inden for 10 dage eller indbragte sagen for Teleankenævnet.
Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Klager ønsker at blive krediteret for de betalte abonnementsydelser for abonnementet med nummeret xxxxxx81.
Klager gør gældende, at klager ikke havde interesse i at tegne to ens abonnementer, og klager undrer sig derfor over, at der er blevet oprettet et ekstra abonnement.
Klager anfører, at klager ikke har haft mulighed for at opdage det ubenyttede abonnement, da betalingen er sket via Betalingsservice. Klager fremhæver, at indklagede ikke har fremsendt en oversigt over abonnementerne, som efter klagers opfattelse kunne have afsløret det ekstra abonnement.
Klager anfører endvidere, at indklagede har fremsendt to aftaler, som ikke er underskrevet af klager, og at klagers e-mailadresse ikke fremgår af aftaledokumenterne ved feltet fakturamodtager.
Klager gør desuden gældende, at der aldrig har været forbrug på det omtvistede abonnement.
Indklagede
Indklagede fastholder, at indklagede ikke er forpligtet til at kreditere klager for hele abonnementsperioden.
Indklagede gør gældende, at der er indgået en gyldig og bindende aftale om abonnementet med nummeret xxxxxx81, og at klager hæfter for de betalinger, der er foretaget i perioden fra oprettelsen i 2016 til opsigelsen den 28. oktober 2025.
Indklagede anfører, at der ved aftaleindgåelsen i indklagedes fysiske forretning blev forevist kørekort, og at ordrebekræftelsen samt aftaledokumenterne blev sendt til klagers e-mailadresse.
Indklagede bemærker endvidere, at betalingsforpligtelsen i et abonnementsforhold ikke er betinget af et faktisk forbrug, men af, at tjenesten er stillet til rådighed for kunden.
Indklagede gør afslutningsvis gældende, at klager må anses for at være bundet af aftalen, da klager først har gjort indsigelse ni år efter aftaleindgåelsen.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Nævnet bemærker indledningsvis, at parterne er enige om, at der blev indgået en aftale om et abonnement af typen “Mobilt Internet” med nummeret xxxxxx92 i indklagedes fysiske forretning. Parterne er derimod uenige om, hvorvidt der blev indgået en aftale om et yderligere abonnement af samme type med nummeret xxxxxx81.
Nævnet bemærker, at klagers krav på tilbagebetaling er omfattet af forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer. Efter lovens § 3, stk. 1, er forældelsesfristen 3 år. Den del af kravet, der var forfaldet mere end 3 år før klagens indgivelse til nævnet, er derfor forældet.
Klager gør gældende, at klager fra begyndelsen ikke ønskede to abonnementer af typen “Mobilt Internet”, og at klager derfor ønsker at blive krediteret for de betalte abonnementsydelser for det ekstra abonnement.
Indklagede gør gældende, at der er indgået en gyldig og bindende aftale, og at klager burde have opsagt det omtvistede abonnementet, hvis klager ikke ønskede det.
Nævnet skal herefter tage stilling til, om aftalen er bindende for så vidt, angår abonnementet med nummeret xxxxxx81, og om klager har krav på tilbagebetaling.
Nævnet bemærker, at indklagede har fremlagt dokumentation for indgåelsen af en aftale om to abonnementer. Nævnet bemærker endvidere, at klager løbende har betalt for abonnementerne og har tilmeldt betalingen til Betalingsservice. Efter det oplyste gjorde klager ikke indsigelse, før klager kontaktede indklagede den 11. november 2024, og klager opsagde først abonnementet den 28. oktober 2025.
Læs alt
Nævnet finder, at klager ved at fortsætte de løbende betalinger i en periode på ca. ni år og ved at undlade at undersøge, hvad betalingerne vedrørte, og i givet fald reklamere herover, har udvist en sådan passivitet, at et eventuelt krav på tilbagebetaling må anses for bortfaldet. Dette gælder, uanset om klager har haft forbrug på abonnementet.
Klager får af ovennævnte grunde ikke medhold i klagen.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives ikke klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Telenor A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 175 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Telenor A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 28.
På Teleankenævnets vegne, den 2. november 2026.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk forpligtende aftaler under falske forudsætninger Retsinformation · 12. juni 2025
- Sagen angår prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse, hvorved Ankenævnet stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse om at opretholde varemærkeregistreringen for virksomheds varemærke Domsdatabasen · 5. februar 2023
- Vejledning til den samlede danske nummerplan Retsinformation · 19. februar 2025
- Rettens dom (Tredje Afdeling) af 20. maj 2009. — Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre Est Europe (CFCMCEE) mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret. EU-domme · 20. maj 2009
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm. - ej medhold Retsinformation · 26. juni 2015
- Uberettiget spærring af abonnement Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. december 2002